Peder Harboe Hertzberg (1775-1830)

nåtidig foto av Malmanger prestegård

Foto av Malmanger prestegård. Foto: Marianne Herfindal Johannessen

Er en yngre bror av den mer kjente sogneprest og prost Niels Hertzberg. Peder Harboe Hertzberg, har ikke fått noe tilnavn i de bøkene som omtaler ham, men han kunne like gjerne fått et han også, helst noe om vær og vind. I arkivet etter sognepresten i Kvinnherad finnes det to protokoller som i stor grad omhandler vær og vind ført i pennen av Peder Harboe Hertzberg. Hovedsakelig er disse væropplysningene innført i forbindelse med avl og utsæd på prestegården Malmanger, men det er tydelig at han har hatt stor interesse for været. Interessen har nok Peder Harboe Hertzberg arvet etter broren Niels, som drev med meteorologiske observasjoner og bl.a. utga en del meteorologiske bemerkninger basert på 15 års observasjoner. I følge sin selvbiografi i kalls-/materialboken bodde Peder hos broren Niels fra 12 års alderen av. Peder Harboe Hertzberg overtok også Kvinnherad prestegjeld etter sin bror Niels og var sogneprest i Kvinnherad fra 1803-1830.

I 1823 fikk Peder Harboe Hertzberg tillatelse av biskop Johan Nordal Brun å benytte en ubrukt ministerialbok til en:

"saakaldet Kaldsbog, for deri at samle og afskrive de gamle Efterretninger som her ved Kaldets Papirer mueligens kunde findes, og ansees værdige at opbevares; og saaledes redde de faae Levninger af deslige Efterretninger, som endnu gives, samt optegne hvilke jeg herefter kunde være saa heldig at opdage. Tillige agter jeg her at antegne de mærkværdige Begivenheder, som her i min Embedstid, kan indtræffe".[1]

I denne første »kallsboka» for Kvinnherad, er det innført alt fra »mærkværdigheder» til opplysninger om prestegården Malmanger. I samme bok presenterer Peder Harboe Hertzberg seg selv slik:

"Jeg er født paa Findaas Prestegaard i 1775, d 1ste Maji, af Forældre Sognepræst til Findaas og Provst over Sundhordlehn, Peder Harboe Hertzberg, og Christiane Vinding, datter av Provst og Sognepræst til Kingservig, Niels Vinding og Johanne Christine Christiansdatter; disse mine Besteforældre vare begge fra Danmark, ligesom og min Farfader, Niels Hertzberg, min Faders Formand i Findaas Kald. Min Farmoder Dorthe Cathrine Harboe var født i Nordfiord.

Fra mit 9de Aar nød jeg Underviisning af min Broder Niels, medens han var Capellan paa Findaas, og siden fra mit 12te Aar, da jeg kom i hans Huus her paa Malmanger. 1792 om Høsten kom jeg i Bergens Skoles øverste Klasse. 1794 d. 16de Julii dimitteret af Rector og Professor Arentz, til Kiøbenhavns Universitet. Samme aar, efter Examen Artium, hvor jeg erholdt Caracteren Laudabilis, blev jeg Student, eller Accademisk Borger, 7de November - Anden Examen Philosophiske deel tog jeg 16de april, og den philologiske deel d 5te October, begge i 1795 med Characteren, Laudabilis. 1ste November 1799 tog jeg Attestas med Charat. Haudabillau debitus. D. 14de Sept. 1800 prædikede jeg til Dimis i Opsloe Kirke for Biskop Scmidt, og erholdt Laudabilis. Den 16de ejusdem tog jeg catheketisk Examen under benævnte Biskop, og Præsten ti Opsloe Hr Sandberg og fik Hauillaudabilis af Sognepræsten til Rakkestad, nu Consistorialraad og Provst over Mellem Borgesyssel i Smaalenes Amt, Her Thorkield Askehoug hos hvilken jeg antog Informator Tiæniste for hans Sønner, da jeg i November 1799 forlod Kiøbenhavn, blev jeg kaldet til Capellan pro Persona, d. 30te Januari 1801, ordineret til Præst i Christiania 12te Marts samme Aar. – Ved min Broders Forflittelse til Kingservig blev jeg 1803 d. 13de April, kaldet til Sognepræst til Qvindherrit af Grev Rosenkrone, og erholdt, under 13de Maji, s.A. kongelig Confirmation paa mit Kaldsbrev. Jeg forlod da Rakkestad 1803 i Maji, og kom hertil dagen før Pindse Aften, d. 29de Maj, og forrettede første gang i Qvindherrits Hovedkirke Pintzedag 1803. Efter at have været borte fra Føde Egn og Slægt i næsten 11 Aar, fraregnet et kort besøg, jeg giorde hid fra Kiøbenhavn 1796 i Anledning min Søsters Bryllop. I Julii 1803 reiste min Broder til Kiøbenhavn, som Hovmester for Kammerherre og Stiftsamtmand over Bergens Stift, HerHauchs 2de Sønner og forrettede jeg kaldet imidlertid indtil han Juuletider samme Aar kom tilbage, og i siste deel af dette sit Naadens Aar selv bestyrede alt, til 25de Marts 1804.

Imidlertid blev jeg af min Broder, paa Provsten Hr Johannes Bruns Vegne, indsat i Biørkevolds[2] Kirke d. 11te Marts, Midfaste Søndag 1804.

Den 20de April 1804 indtraadte jeg i Ægteskab med Frøken Else Marie Knagenhielm, født paa Helleland i Hardanger 22de Maji 1781, en Datter af Major Hans Knagenhielm og Anna Kristine Elkier, datter af forrige Forvalter paa Baroniet Kammerraad Søren Elkier og Else Marie Godske. I dette Ægteskab avlede jeg følgende Børn: 1. Anna Nicoline Kristine d. 13de Dec. 1804. 2. Søren Elkier,26de September 1806, som nu er Discipel i Bergens Skole, 3. Peder Harboe, 14de December 1807, han døde 30te Marts 1820, som Discipil i Bergens Skole, 4. Hans Knagenhielm, 24de November 1809, er nu Discipel i Bergens Skole. 5. Mariane 18de November 1811. 6. Gerhard Kristian Rosenkrone, 20de Sept. 1813, døde 26de Marts 1814. 7. Else Marie 26de Februar 1815. 8. 16de marts 1817 Dorthea Elisabet. 9. Christian Cornelius 22de November 1819. – 20de Marts 1821 døde min Hustroe Else Marie i sit 39 10/12 aar efter 6 dages Sygdom. Hun blev begravet 30te Marts derefter, og hold Biskop Pavels Mindetale over hende den 6te Søndag efter Paaske, ved hans Visitas her samme Tid. –

Den 3die Januar 1823 indtraadte jeg atter i Ægteskab med Jomfru Henninge Dorthea Dahl, en Datter af Krigskommissair Henning Frimann Dahl og Inger Dorthea Alstrup, født paa Aanarheim i Tysnæs Præstegield d. 1ste maji 1789.

Jeg har – sit Laus Deo! – blandt mange Velsignelser i dette med Glæde og Sorger omvexlende Liv, ogsaa nydt en god Hælbred, hvilket ogsaa udfordres i Sligt besværligt Kald, hvor Folkemængden og Forretningerne aarlig tiltager. Men Synet paa mit venstre Øje leed megen Skade ved en besværlig Reise til Ænæs d. 19de Marti 1819. I sær da jeg maatte ligge i en liden, og meget fugtig, saakaldet Glasstue paa Ænæs om Natten; Aarlig siden den Tiid har jeg haft Anstød af denne Øjen Svaghed, og i Aar- 1823- i sær, saa at jeg har maattet underkaste mig den smertefulde Cuur, at lade mig sætte og lære et sitatium, eller Trækster i Nakken. Dette, saavel som Øjets Svaghed indskrænker mig meget. – Besynderligt er det, at paa samme Tiid og Sted og Stue fik den gamle Jon Klokker ogsaa samme slags Skade paa venstre Øje. Han som gammel Mand, og som intet vilde bruge, blev blind paa Øjet. – Denne Klokker, Jon Pedersen Krogh døde d. 1ste December 1823 – 75 4/12 Aar gammel efter at have baaret Vanhelse næsten al sin Embetstid, som varede i 38 8/12 Aar».

Dette var slik Peder Harboe Hertzberg presenterte seg selv i kalls-/materialboka. Han var slett ikke noe utenom det vanlige i sin egen familie, det kan vi se i den etterfølgende presentasjonen av slektningene.

Bestefaren Niels Jensen Hertzberg – »medisineren» (1690-tallet- 1764)

Den første av dem, Niels Jensen Hertzberg, ble i 1744 utnevnt til sogneprest til Voss. Han byttet imidlertid til seg Finnås prestegjeld fordi den der ansatte sogneprest Johan Christopher Haar var så redd sjøen. Niels Jensen Hertzberg hadde i tillegg til utdanning som prest også studert medisin. Den medisinske utdanningen fikk han god nytte av som prest i Finnås, der det på den tiden ikke fantes noen lege og den nærmeste befant seg i Bergen. Niels Jensen Hertzberg hadde tidligere vært i Viborg og hadde der mistet store verdier i brann. Han var nærmest fallit da han døde i 1764.

Faren Peder Harboe Hertzberg (1728-1802) – "potetespresten"

Niels Jensen Hertzberg hadde mange barn med Dorthea Katrine Harboe. Deres eldste sønn, Peder Harboe Hertzberg, (1728-1802), ble i 1749 klokker til Finnås kall. Etter farens død overtok han hele Finnås prestegjeld og i 1785 ble han også prost i Søndhordland. Han overtok også boet etter sin far og slettet i løpet av 12 år hele gjelden. Peder Harboe Hertzberg ble omtalt som potetprest. I boken om Hertzberg-familien skriver sorenskriver Nils Hertzberg at sønnen til Peder Harboe Hertzberg (1728-1802), prost Niels Hertzberg, skal ha skrevet følgende om potetpresten i hans biografi over faren[3]:

"Prost Atke i Kindservik hadde erholdt nogen poteter, som han plantet i sin have, og er visstnok den første som innførte denne nyttige vekst i Hardanger. Prost Hertzberg fikk overlatt en hattfull og prøvet sig frem med dyrkningen av dem. Da det lykkedes for ham, gav han utsæd til andre og "opmuntrede, bad, ja befalet at plante". Han fikk den litt etter litt innført i Søndhordland, hvorfra den spredte sig utover Bergens stift. Han kan derfor med rette kalles for "potetespresten".

Peder Harboe Hertzberg (1728-1802) gav i 1763 også ut en avhandling om potetens fortreffelighet. Denne ble utgitt på nytt både i 1773 og 1774. Han fikk også utgitt en del andre skrifter bl.a. en avhandling om: »Spor om fordums vulkaner paa Findås ø» . Peder Harboe Hertzberg hadde som sin far interesse for legevitenskap og brukte sine kunnskaper til å hjelpe de syke i menigheten. Han hadde imidlertid mange andre interesser; bl.a. lot han starte opp igjen et marmorverk på Moster og arbeidet sammen med sønnen Nils ivrig for å få innført tresko.

Peder Harboe Hertzberg (1728-1802) fikk mange barn, tre av sønnene ble prester i Hordaland.

Christian (1767-1830) var sogneprest til Finnås og prost i Søndhordland. Om ham forteller sorenskriver Nils Hertzberg bl.a. at han under et besøk hos broren Peder Harboe i Kvinnherad falt og skadet den ene foten slik at han senere hadde problemer med å gå. Han fikk også rosenfeber som også slo seg på føttene, de hovnet opp og han fikk åpne sår. Tross i at han var delvis invalid, røktet han trofast begge sine embeter og »utførte alle kallets ytterst besværlige reiser til dets 4 kirker, dels over sjø og dels til lands» .[4]

Broren Niels Hertzberg (1759-1841)- "Treskopresten"

Foto av Storelven ved Malmanger i Kvinnherad

Foto av Storelven ved Malmanger prestegård, Kvinnherad. Foto: Marianne Herfindal Johannessen

Niels begynte som kapellan i Finnås hos faren. Av faren fikk han veiledning om medisin og arbeidet ivrig sammen med ham for å få innført tresko. Dette arbeidet må ha vært vellykket all den tid sorenskriver Nils Hertzberg forteller at Niels derfor ble kalt: »Treskopresten».

Niels Hertzberg ble av »grev» Rosenkrone kalt til sogneprest i Kvinnherad fra 1786. Her ble han værende til 1803 da han ble sogneprest til Kindservig (Ullensvang).[5] Etter ham overtok broren Peder Harboe Hertzberg kallet.

Mens Niels var sogneprest i Kvinnherad kom han og familien i dødsfare da et jord- og steinskred i august 1793 kom ned fra fjellet og truet med å fjerne alle husene på prestegården. Faren for flere ras var absolutt til stede, så etter dette raset i 1793 ble det samlet inn penger for å få flyttet husene på prestegården til et sikrere sted. Dette var imidlertid ikke første gang det hadde vært ras på prestegården Malmanger. Allerede i 1625 var daværende sogneprest Povel Mattsøn Alstrup med familie i livsfare på Malmanger pga. ras. Etter at Niels Hertzberg hadde overtatt Kingersvigs kald, ble han og familien utsatt for en orkan den 25. desember 1806 som knuste de fleste av husene på prestegården. Sorenskriver Niels Hertzberg skrev følgende om dette:

»bare ved et under undgikk menneskene døden. Hans syke hustru måtte bæres ut i et laken og alle samledes i et hus hvor stormen fikk minst tak».

Niels Hertzberg hadde svært mange interesser, medisin og tresko er nevnt, men han hadde mange flere. Han drev bl.a. med astronomiske iakttagelser, var snekker, laget barometre og termometre, lærte sine elever å svømme, kastet seg over vaksinasjonsarbeidet da dette kom i stand, og er kalt »den merkeligste prest Hardanger har hatt». Han skrev en hel del, bl.a. »Avhandling om vaksinasjon i Søndhordland og Hardanger 1802», om raset på Malmanger prestegård, om orkanen som skadet Ullensvang prestegård og en hel del meteorologiske bemerkninger, basert på 15 års observasjoner.

Peder Harboe Hertzberg (1775-1830) innførte i kalls-/materialboken, under »Hvad Mærkværdigt i Qvindherrets Præstegield sig har tildraget , og fremdeeles kan tildrage, Samt Mindismærker fra Oldtidens og senere Tider» også noe om broren Niels[6]:

15. da min Broder, Niels Hertzberg, havde lovet mig et Besøg i Januarii Maaned 1805, skrev han følgende spøgefulde Circulaire til de i Qvindherret boende conditionerede Familier, hvilket uskyldige spøg jeg ikke tager i Betænkning at indskrive her, da det vidner om, at han saavel hos dem, som hos Bønderne havde fundet Hederst og Venskab.

"Wi Niels den første fordum Kalveprest, nu jøde Præst, lade Eder Os Elskelige Qvindherske Adel naadigst rescribere, som følger: Wi i særdeeles gundst tilforn Vide maae, I at ingen af Eder maae understaae sig at holde noget Juulegiæstebud, forinden Vi allerunderdanigst i allerhøieste Person kommer til Eder som nok skeer om 3 a 4 Uger. I have nok som forhen erfaret, at Vi aldrig, som Vi vel med Rette kunde, have krævet, at I skulde opoffre eget Blod og Liv for Os, men vel Kalve, Bukke og Tyre, Blod og Liv. Vi lade Os allernaadigst ogsaa denne gang dermed nøie, kun med Tillæg, at det, som er vore Undersaatters Askye: en Flæskeskinke, er Os en Delicatesse. – Hvorefter I Eder allerunderdanigst have at rette, givet udi vor ypperste Præstelige Residence den 17de dag udi Christmaaneden, udi Vor Forviisnings Første Aar. Under Vor Haand og Signet. Niels den Første L.S.

Efter Hans ypperste Præstelige Majestæts allernaadigste Befaling

Lars Oppedal Kittel Velure Halgrim Hauso Orm Aarhuus

/ Pyken"

Etter denne innførselen har vi forståelse for at sorenskriver Nils Hertzberg skrev at han hadde vært: "den merkeligste prest Hardanger har hatt"[7]

Innledningsvis ble det nevnt at Peder Harboe Hertzberg (1775-1830), i sin tid som sogneprest i Kvinnherad førte i pennen to protokoller med opplysninger om vær og vind. Den ene boken er den tidligere omtalte kalls-/materialboken. Den andre protokollen var opprinnelig en regnskapsprotokoll for Omb og Hagen fra 1750-tallet. Fra 1812 til 1830, det året da Peder Harbeo Hertzberg døde, brukte han denne regnskapsprotokollen fra 1750-tallet til å skrive om »Præstegaarden Malmangers Udsæd og Avl. Begyndt Aar 1812». I tillegg til opplysningene om avl og utsæd er det en hel del meteorologiske observasjoner i denne protokollen. I det følgende presenteres en avskrift av Peder Harboe Hertzberg innførsler for årene 1812 til 1819, de resterende årene kan leses i neste nummer av Bergensposten. I avskriften fortelles det om godvær og avling, om når gjøken og marihønen først ble sett hvert år, men også om tørke, uvær med storm og orkan og jordskjelv. I avskriften er det bare for året 1814 at opplistingen av avling, utsæd, gjødsel og forbruk er tatt med, selv om det er innført i protokollen for alle årene.

Les avskriften:

****************************

Sluttnoter

[1] Kvinnherad sokneprestarkiv, 1.3.a, Kaldsbok 1823-1829 fol. 7b. Fra 1829 kalles denne boka for en »Materialbog». Peder H. Hertzberg har skrevet følgende om dette: »da Biskop og Doctor Neumann i Aaret 1828 anmodede Stiftets Præster om at holde en Kaldsbog, indrettet efter hans Anviisning, saa bruger jeg herefter denne kun som en Bog til at indsamle Marialer (materialer*) i af hvilke kan uddrages, hvad der tiæner til Indførsel i den virkelige af Biskopen omanmodede Kaldsbog, som af ham vil, med Tiden, det jeg haaber, blive authoriseret. – Skrevet i April 1829».

[2] Kvinnherads hovedkirke ble kalt for Biørkevold kirke ifølge opplysninger i samme bok.

[3] Sorenskriver Nils Hertzberg: «Familien Hertzberg. Dens opprinnelse og slektshistorie». Oslo 1932. s. 12-13.

[4] Sorenskriver Nils Hertzberg: «Familien Hertzberg. Dens opprinnelse og slektshistorie». Oslo 1932. s. 27.

[5] Kingservig var det største kallet i Hardanger. Niels Hertzberg var også prost over Hardanger.

[6] Kvinnherad sokneprestarkiv, 1.3.a, Kaldsbok 1823-1829 (Kalt Materialbok fra 1829) fol. 189b.

[7] Sorenskriver Nils Hertzberg: «Familien Hertzberg. Dens opprinnelse og slektshistorie». Oslo 1932. s. 23.

Kilder og litteratur:

Kvinnherad prestearkiv I.4.f. 1750 rekneskapsprotokoll Omb og Hagen. I samme protokoll: "Præstegaarden Malmangers Udsæd og Avl." 1812-1830.
Kvinnherad prestearkiv I.3.a. 1823-1829 Kalls-/Materialbok.

Nils Hertzberg: "Familien Hertzberg. Dens opprinnelse og slektshistorie" . Oslo 1932.

Av Marianne Herfindal Johannessen, arkivar ved Statsarkivet i Bergen

Tekst og avksrift har vært publisert tidligere:

”Sogneprest Peder Harboe Hertzberg (1775-1830) og prestegaarden Malmangers avl og udsæd 1812-1819” i Bergensposten 2002. 21 s. (Avl og udsæd på Malmanger er kildegjengivelse)

”Del II: Præstegaarden Malmangers Udsæd og Avl. 1820-1830” i Bergensposten Nr. 1 2004. 18 sider. (Kildegjengivelse, jfr. artikkel i Bergensposten 2002)