Hold ctrl-tasten nede. Trykk på + for å forstørre eller - for å forminske. MAC-brukere holder cmd-tasten istedet for Ctrl-tasten

Vi har funnet fram en skildring av hvordan været og flommen i 1860 påvirket mattilgangen i distriktet. Fogdene rapporterte inn til amtmannen om de økonomiske forholdene i distriktet, vi kan derfor finne mye informasjon rundt følgene av vær og klima i arkivene etter både fogd og amtmann.

 

 

Buskerud amt, Nyere brev, rekke 1, 1860 - eske 329.

Buskerud amt, Nyere brev, rekke 1, 1860 - eske 329.

Avskrift

Til
Hr Amtmanden i Buskerud Amt.
Idet jeg nu afgiver Indberetning om Udsigterne for indeværende Aars Høst her i Fogderiet, maa jeg foreløbigen bemærke, at den store Vandflom i f. M. paa det lavere liggende Land, langs Elvedragene, har anrettet ikke ubetydelig Skade. Endeel Land er ved Flommen ganske udskaaret, og paa saavel Ager som Eng, men dog maaskee især Havnegang, har den lagt efter sig saa store Sandmasser, at Jorden visselig ikke paa mange Aar vil kunne give Noget af sig. Allerede dette maa foraarsage store Tab og bidrage sit til Formindskelse af Avlingen for Aaret, men det største Tab vil dog antagelig bevirkes ved, at den stadig regnfulde og kolde Vaar ikke har tilladt at fremme Vaaraannearbeidet til almindelig Tid og paa tilbørlig Maade. Det er først i de sidste 8 a 14 Dage, at man kan siges at have havt nogen Sommer, og mogen Jord, som man enten har fundet at Omstændighederne vare for ugunstige til at tilsaae eller som man, efterat disse ophørte, fordi det forinden blev forsilde(?), ikke var til at faae tilsaaet, ligger ubenyttet.

Den tilsaaede Jord kan henføres under 2de Aar her, den hvori man, uagtet Jorden var for raa og ubeqvem til os bearbeides, dog paa den Maade der kunde skee nedlagde Sæden, og den, som man har tilsaaet først i den allersidte Tid eller efterat for Jordarbeidet mere gunstige Forhold indtraadte.

I første Tilfælde maa det vist endnu ansees faare tvivlsomt hvad Udbyttet vil blive, dog synes Udsigterne at være bedre for Agre paa sandigt og tørtliggende Jordsmon, end for de Agre, hvor Væden mere har kunnet ansamle sig. Paa saa denne stod endnu for faa Dage siden den fremspirede Sæd af bleget oig kraftesløs, eller hvad man kalder, i Klemme, en Følge af at Jorden ved den langvarige Regn og den sidste Tids stærke Voraan var bleven sammenskrumpet og haard, men heldigviis har man nu i et Par Dage faaet et velgjørende Regn og skulde et for Vegetationen gunstigt Veirligt fremdeles vedblive, er det ikke usandsynligt, at ogsaa de Agre, for hvilke Udsigterne have været ringe, igjen kunne opvinde sig, ligesom man har det Haab, at det vil gaae godt med de i den sidste Tid tilsaaede Agre. Men under enhver Omstændighet kan man neppe regne paa, at Vaarsæd iaar vil give noget særdeles stort Udbytte. Vintersæden derimod staaer i det Hele taget ret godt, og der er al Udsigt til, at den vil give et almindeligt godt Aars Udbytte.

Høavlingen maa for Tiden antages at ville blive meget god, for ikke at sige riig. Have man her begyndt med at slaae, tør man vel ogsaa efter det Regn, som nu er falden, gjøre Regning paa en god Efterslot.
Potaterudsæden har lidt tildeels under de samme Vandskeligheder som Vaarudsæden af Korn. Paa enkelte Steder, hvor Potaterne blev udsætte tidlig, vil man paastaae, at de ved den overhaande Fugtighed og Raahed i Jorden ere gaaede i Forraadnelse men dette er dog nok undtagelsesviis. Saavidt jeg har havt Anledning til at erfare, tegne saavel de tidligere som de sildigere satte Potater sig i Almindelighed saa godt at man maa kunne haabe paa et ret braat Udbytte, men af Potatos er neppe heller overalt bleven udsat det Qvantum, som man havde bestemt sig til at sætte.

Ringerikes Fogedcontoir, den 16’ Juli 1860

O. A. Overen



.