Hold ctrl-tasten nede. Trykk på + for å forstørre eller - for å forminske. MAC-brukere holder cmd-tasten istedet for Ctrl-tasten

Mange kilder er blitt brukt for å nøste oss frem til historien om Gulbrands liv. Disse er stort sett skrevet i gotisk håndskrift som kan være vanskelig å tyde for de fleste av oss. Under finner du to av kildene oversatt til moderne skriftspråk.

Høyesteretts voteringsprotokoll rekke B nr. 98

                                         
                    Den 25. Februar 1857                     
                  LN; 96   Advocat Rolfsen Actor
   mod 
  Gulbrand Eriksen Mørstad.
                   
                   

1 Assessor Mørch. Ved Ordre 12/11-56 tiltales Angld.,
gift Mand, for Mord, for at have eftergjort og 
udgivet eftergjort gangbar Mynt samt for 
Tyveri. - Ved URDom i Bergen 16/12 56 er Angld
for Mord, Tyveri og for at have eftergjort gang-
bar Mynt samt udgivet saadan anseet med 
Livsstraf samt ilagt Omk. hvoribl. 8 Sp. til
Referenten. - Ved OR Dom 26/1 57 er Angld
for Mord, Røveri, Tyveri og for at have efter-
gjort og udgivet eftergjort gangbar Mynt
anseet med Livsstraf.
  Mandagen den 3. Novbr. s.A. anmeldtes, at
der i Nærheden af Grynmøllen ved Elven
fra Svartediget var fundet Liget af en 
dræbt Mand neml. Knud Olsen af Laxevaag.
Den Dræbt[e] var tilføiet en heel Mængde Stiksaar.
Obduct. Forretningens Concl. gaaer ud paa,
at den Dræbte i levende Live var biebragt disse
Saar, at den Dræbte strax var død. 2 Saar vare 
absolut dødelige, 2 farlige, 2 betydelige og 
9 mindre. Politiet henvendte sig i den 
Afdødes Bolig, hvor Angld. tillige boede. I
Kjøkkenet fandtes den Dræbtes Uhr og en Teg-
nebog med 90 Sp. Den Dræbtes Enke forklarede 
at hun Mandag Morgen 4/11 sagnede Bogen, og
at Angld. havde sagt, at (den Dræbte) [overstrøket] Angld. havde
været om Natten hjemme og taget Bogen for
at reise til America. Der fandtes også af
falske Mynter 3 Ortstykker med Præg af 1819,
7 med Præg fra 1846 og 32 Tolvskillinger samt
Former til disse Penge. Efter foregaaen-
de Benægt gik Angld. til Bekjendelse og
forkl. at den Dræbte Knud Olsen havde for-
ført ham til at gjøre de falske Penge, men
senere truet ham med Angivelse hvis han
ei skaffede ham 100 Sp. Angld. fattede nu
8 dager før Forbr. den Beslutning at dræbe Knud
som han udførte 3/11 om Eftermiddagen eller
Aftenen. Han havde sat Knud Stævne ved
Tivoli og fik ham herfra med sig op til Gryn-
møllen, i hvis Nærhed han strax stødte Knud
den medbragte Kniv i Ryggen, og fremdeles ved- 
blev at tilføie ham flere Stik indtil han til
sidst overskar hans Hals. - Han
bemægtigede sig derefter den Afdødes Uhr, med
hvilket han begav sig hjem og fik henved om
Aftenen Anledn. til at tage Tegnebogen med
iværende Penge. Af de forefundne falske
Penge vil Angld. have utgivet alt[?]. Ved
ogsaa at tage Tegnebogen troede Angld. at 
give det Udseende af, at Knud var rømt. -
Angld. vedblive stadig, at Knud havde forført 
ham til at gjøre de falske Penge, med hvilke 
han raadede Angld. at ræise paa Fisket for 
der at give dem ud. 
Knud havde affordret ham 100 Sp. fordi han hav-
de lært ham Kunsten og fordi han skulde tie, 
og at Knud vilde have Pengene om 14 Dage
eller 3 Uger. Knud, paastaaede Angld., sagde til
ham at han i Mangel af Betaling enten
fik anmelde sig selv eller tage Livet af sig,
og at Angld., om han vilde rømme, ei skulde
komme langt føren han blev greben. Om
Udøvelsen af Mordet siger Angld. vedbli -
vende, at han, efterat det første Stik i Ryg-
gen var Knud bibragt, ikke nøiere kunde 
erindre hvad eller hvorledes han gikk frem, 
da han var saa ivrig, at han ei veed hvor
mange Saar han bibragte Knud, som han
troer var død førend han overskar hans Strube.
Han lokkede Knud med sig under Foregivende 
af at vise ham Tyvekoster. Angld. siger, at 
han tilbød Knud enten at betale de 100 Sp.
med 10 Sp. om Aaret eller ved at tjene ham et 
Aar, men at Knud herpaa ei vilde indlade sig.
Knud gjorde Modstand efter det
første Stik, men formaaede ei længe saadant.
   M. H. t. denne Anglds. Forkl. er Intet op-
lyst der strider mod den, men den bestyrkes
tildeels ved de fremkomne Oplysn. En Para-
ply som Knud hadde laant s. D. af 5 Dept. blev
funden paa Stedet Dagen efter. Og 9. Dept. forkl.
at have hørt et Skrig paa den Tid Drabet var
bleven udført. Knuds Enke forkl. sig i flere
Stykker paa en Maade som bestyrker Anglds
Forkl., men hun er flere Punkter vaklende,
og rimeligviis har saavel hun som Knud be-
fattet sig med de falske Mynter. Hendes
Forkl. findes i Udt. p. 7, 11, 18 og 35. Angld. 
forkl. hun gik ud Søndag Eftermiddag for 
at møde Knud, der tidligere var gaaet hjem-
mefra til Sandvigen. Kl. 7 kom Angld. hjem,
aldeles vaad og stillede sig ved Skorsteens-
ilden hvor han betragtede sine Hænder. Man-
den havde havt Uhret med sig da han forlod 
sit Hjem. Til nogen Uenighed mellem Knud
og Angld. havde hun ei lagt Mærke undta-
gen den foregaaende Fredag Aften, da Knud
havde sagt til Angld. ”Du er en Torsk, der be-
fatter Dig med Sligt” og senere: ”Som Du
reder faaer Du ligge”. Enken siger, at Angld.
havde bedet hende formaae Knud til ikke
at angive ham. Hun har ikke hørt Angld. til-
byde Knud Penge eller Angld. af Knud at blive
affordret Penge for at tie. Knud havde ofte-
re søgt at komme i Besid. af nogle af de fal-
ske Penge, og havde nedgravet et Par saadanne
for at have dem som Beviis. - Angld. havde sagt
hende at Knud havde affordret ham mange Penge. -
Hun har ei hørt Knud tale om at ville angive 
Angld. og troer ei at Knud vilde have gjort dette.
Enkens Forkl. gaaer  klarlig ud paa at discul-
pere hendes Mand og sig Selv for at have været
Medvidere eller Deelagtige i Falskmynteriet.
At Enkens forkl. er løgnagtig fremgaaer
tildels af de afhørte Politibetjente. -
  Jeg er med ORetten enig i, at Angld. er
skyldig i Mord, Røveri (Uhret) og Tyveri (Teg-
nebogen) samt for Forfærd. og Udgiv. af
falske Penge. Han maa dømmes til at have 
sit Liv forbrudt. - Om Erstatning er ei Spørgs-
maal. - Referentens Salær 8 Sp. er vel ikke
meget, men han har ikke klaget, og Sagen 
derfor klar. -
  Hvad Anglds. Benaadning angaaer taler her- 
for at Angld. stod i et saadant Forhold til den
Dræbte, at han frygtede for at denne vilde
anmelde ham for Falskmynteriet; men
Angld. har dog forkl. at det ogsaa var et med-
virkende Motiv, at han vilde komme i Besid.
af den Dræbtes Uhr. - Angld., der er gift i Slidre
har et Barn og befinder sig i smaa Kaar,
har efter Præsteattesten havt en slæt Op-
dragelse. - Især m.H.t. Sandsynligheden af 
at den Dræbte har truet Angld. med Angivelse 
og m.H.t. den mildere Anskuelse  Hs. Mst. Kongen
følger i Livssager troer jeg at Angld kan ind-
stilles til at benaades med Strafarbeid paa Livstid.

    Concl.
StR Dom bør ved Magt at stande. I Salær
til Actor ---------------- 15 Sp.
2. Aall
3. Bruun  Heri enige
4. Hjelm
5. Manthey. - Ligeledes enig finder jeg dog ei til-
strækl. Grund til Benaadning. – Omst. i denne
Sag forekomme mig omtr. de samme som i
Harebakkens Sag og hand blev ikke indstillet
til Benaadning. – Bortryddelser af Beviserne
for Falskmynteriet kan ei have været afgjø-
rende. At Knud skulde have truet Angld. er
kun forkl. af denne selv og er ingenlunde rime-
ligt, da Angld. var en fattig Mand og udjaget
fra sin Tjeneste ved Laxevaagens Værft. -
Angld. har ogsaa forkl. at han udførte Mor-
det tildeels af den Grund at bemægtige sig
den Dræbtes Uhr, og han gik umiddelbar ef-
ter Mordet hjem og bestjal Enken. - At Per-
soner ofte benaades i mod Hrets Indstilling
synes mig ei at kunne motivere Hret. til at
forandre dens Anskuelse. At Hret i denne Hen
seende. skulde være paa gale Veie har jeg ikke
hørt  paastaae af Nogen. - 
6. Prof. Platou som Mørch
7. Justitiarius Ligesaa. M.H.t. Benaadnings-
grundene bør disse udtrykkes med Forsigtig-
hed i Rettens Indstilling. -

                   
                                         

 

Benådningssøknad fra Gulbrand Eriksen Mørstad 1873 

 
 

Til Kongen!

Akershus Fæstning 3die Juli 1873.

Straffange No181, Gulband
Eriksen Mørstad af Østre Slidre, 
indsat 17de April 1857 paa Livstid 
for Mord, Røveri og Falskmynteri,
ansøger underdanigst om Be- 
-naadning.

  Undertegnede vover herved
underdanigst, i Fortrøstning til 
Deres Majetæts Naade og Barmhjær-
tighed, at anraabe deres Majestæt
om Benaadning.

  Efterat være bleven sat i Arrest den
5te Oktober 1856, blev jeg dømt av Høieste-
-ret til livsvarig Fængsel for Falskmynt
-neri, Røveri og Mord, og innsattes her i 
Strafanstalten 17de April 1857. Jeg har
saaledes fristet den tunge Skjebne at 
være berøvet Friheden i nær 16 ¾ Aar.
  Født den 5te November 1833, var jeg kun 
i det 23de Aar da jeg bejik de sørgelige Ugjer-
-ninger; paa min første Udflugt fra min 
Hjembygd kom jeg til Bergen for at 
sælge Træskjærerarbeider, som jeg forfærdi
-gede, og da jeg der fik Bestilling paa en
Del Arbeider til Laxevaag Værk, besluttede

jeg at forblive der i nogen Tid. Ulykkeligvis kom jeg i Logis hos
en Mand, som, hvilket jeg først senere erfarede, var en gjentagende
straffet, udlært Forbryder og ung og uerfaren som jeg var, lod jeg 
mig desværre af ham forlede til, i Forening med ham, at forfærdige
nogle falske Markstykker. Dette Blev igjen den beklagelige Anled-
ning til min endnu større Forbrytelse, idet han en Dag forlangte
at jeg skulde forskaffe ham 100 speciedaler, hvis ikke vilde han
angive mig til Politiet, og da jeg kuns havde faa Penge, hvilket
han også vidste, saa fordrede ham at jeg skulde begaa Tyveri paa
Steder som han paapegte, for at forskaffe Penge til ham. Dette
vilde jeg ikke, og da han vedblivende overhang mig med disse Forlan-
-gender ig Trudsler, fattede jeg tilsidst den skrækkelige Beslutning
at tage ham afdage og begikk saaledes den frygtelige Gjerning, hvir
rædselsfulde Virkelighed som en forferdelig Synd først senere stillede
sig klart for mig.
  Under mit Ophold her i Strafanstalten har jeg ved den af
mine Foresatte udviste Velvillie faaet Anledning til at uddanne
mig i Træskjæring, Gravering, Tegning og Modellering, tildels,-
for nogle Aar tilbage – under godhetsfuld Veiledning af Herr
Billedhugger Borch, og da jeg nu i en Række af Aar har været
beskjeftiget med mange forskjellige Arbeideri denne Retning,
saa har jeg erhvervet adskillig Færdighed og Erfaring.
 Idet jeg saaledes nærer sikkert Haab om, med Guds naadige
Hjælp, at kunne forskaffe mig, samt min Kone og Søn en sorgfri
stilling ved ærlig Arbeide, vil jeg stedse bestræbe mig for
føre et hæderligt og arbeidsomt Levnet og søge at fortjene Agtelse, 
og vover nu i dybeste Underdanighed at bønfalde Deres Majestæt
om naadigst at gjengive mig min dybt savnede Frihed.
   Underdanigst
  Gulbrand Eriksen Mørstad



.