Lovlaust liv

Auksjon 4. februar 1873:

Aar 1873 den 4 Februar blev efter Forlangende af S. Flaaden som Curator bonorum i Osmund Olsen Bergelands Dødsbo Auction afholdt i Bytingsstuen over T. A. Ommundsens Vaaningshus med Grund og øvrige Tilhørigheder. Forretningen bestyredes af Byfogden i Overvær af Auctionvidnerne R. H. Reimers og Chr. Ingelsrud. Hvorda fremlagdes 1 Auctionsplakat i 4 Exemplarer bekjendtgjort ved 2 Opslag, ved Klokken og i Karmsundsposten samt Stavangeren. 2. Reqvisition af 6 Januar sidstleden. 3. Forligsklage af 3 Decbr f. A. med Henvisningspaategning. 4 Panteobligation fra T. A. Ommundsen til Osmund Bergeland paa 1000 Spd med 2 Prioritet i Vaaningshuset, dateret 15d thl. 16 Marts 1871 med Paategning af 18 April, thl. 4 April s. A. hvori for Tydeligheds Skyld tilføies at Grund og Tomt mellem Langgaden og den gamle Vei i 3 Kvartal, nordenfor Torvet med Mur og nagelfaste Andretninger tillige ere pantsatte. Opsigelse af Obligationen forkyndt 6 Mai f. A.

S. Flaaden som Curator bonorum i Osmund Olsen Bergelands Dødsbo mødte og tilførte følgende Konditioner:

1. T. A. Ommundsens ovennævnte Eiendom beliggende mellem 1 Langgade og den gamle Vei og stødende til N. M. Torgersens Eiendom paa Nordsiden i 3 Qvartal nordenfor Torvet i Byens 2d Rode med Grund og øvrige Tilhørigheder sælges i den Stand hvori samme ved Tilslaget befindes, ryddiggjøres af Kjøberen paa egen Bekostning og staar fra Approbationen for Kjøberens Regning og Ricico. Approbationen meddeles i Tilfælde af Curator bonorum S. Flaaden inden 3 Uger.

2. Kjøberen har paa Forlangende at stille antagelig Selvskyldnerkaution. Enhver Bydende er pligtig at vedstaa sit Bud om Overbud forkastes.

3. Kjøberen overtager de paa Eiendommen hvilende Heftelser efter Panteobligationen til Aanen Gautsen Sørhaug stor 300 Spd., dateret og thl. 15 Marts 1867 og Skadesløsbrev til den samme og Konsul T. Eide af 26 Juli thl. 10 August 1861 oprindelig paa 800 Spd.; men hvorpaa efter Opgivende i Debitors Panteobligation til den Afdøde kun skal stå til rest 280 Spd. Disse Heftelser bliver at leqvidere i Kjøbesummen. Boets Tilgodehavende efter den fremlagte Panteobligation betales til Curator bonorum S. Flaaden med Halvdelen inden 24 Juni og med Resten inden 29 Septbr førstkommende. Resten af Kjøbessummen erlægges til rette Vedkommende. Kjøbesummen forrentes med 5% aarlig fra Approbationen til Betaling sker.

4. Uden Afgang i Kjøbesummen erlægges Kjøberen a. 2% Inccassation til Incassator S. Flaaden af Boets Fordring samtidig med 1 Termin. b. De paa Eiendommen hvilende Skatte Afgifter og Udredsler af ethvert Slags. c. Omkostningerne ved Auctionen samt Skjødets Udfærdigelse og Thinglæsning.

5. De nuværende Leiere behoder sin Leieret til førstkommende Mikaeli Flyttetid. Leien fra førstkommende Paaske Flyttetid tilfalder Kjøberen.

6. I Mangel af Betaling svarer Kjøberen og Selvskyldner Kautionist uden Hensyn til Opholdstid for Haugesunds Forligelsescommission og Bything efter Varsel som for indenbyesboende forkyndt i Huset ligesom Incassator er berettiget til uden Lovmaal og Dom og uden Løsningsret at stille Eiendommen til ny Auction paa Kjøberens Gevinst og Forlis.-

7. For at vinde Gyldighed maa Skjødet være forsynet med Incassators Kvittering.
Konditionerne oplæstes og Auctionen fremmedes. Eiendommen opraabtes for 1600 Spd. og blev tilslaaet Curator bonorum. S. Flaaden paa Osmund Olsen Bergelands Dødsboes Vegne som den Enestebydende for et Bud af 1200 - tolv hundrede Speciedaler.

Forretningen sluttet.
Martin Nilsen   Chr. Ingelsen   R. H. Reimers

Auksjon 27. mars 1873

Aar 1873 den 27 Marts blev efter Forlangende af S. Flaaden som Curator i Osmund Bergelands Dødsbo 2de Gangs Auction afholdt over T. A. Ommundsens faste Eiendom i Byens 2 Rode. Forretningen bestyredes af Byfogden i Overvær af de opnævnte Vidner Bager R. H. Reimers og Lærer Chrisitian Ingelsrud.

Hvorda. Administrator fremlagde Auctionsplacat af 24 f. M., bekjendtgj. i 4 Exempl. ved to Opslag samt ved Klokkeringning og i Karmsundsposten og Stavangeren.
Curator bonorum S. Flaaden fremlagde Forligsklage af 3 Decbr f. A. med Henvisningspaategning samt Panteobligation fra T. A. Ommundsen af 15 Marts 1871, thl. 16d s. M. med Paategning af 28 April thl. 16 Mai næstefter, hvorefter Boet har tilgode 1000 Spd. med Renter fra Udstedelsen.-
Comp. henviste til Konditionerne ved Auctionen den 4 Febr, som fremdeles bliver at benytte, dog saaledes, at første Termin af Boets Fordring forfalder den 15 Juli førstkommende ligesom Kjøberen uden Afgang i Kjøbesummen betaler Omkostningene ved forrige Auction til Beløb 6 Spd 57 s. Bestemmelse om Approbationer vil i Tilfælde blive meddelt enten paa Stedet eller i Løbet af Dagen.-
Konditionerne med de ovenanførte Tillæg bleve oplæste og Auctionen fremmedes. Eiendommen nemlig Vaaningshuus med Tilbygninger og Grund opraabtes for 2000 Spd. og blev tilslaaet Høistbydende S. Flaaden paa Osmund Bergelands Boes Vegne for 1200 - tolv hundrede Speciedaler. Næstbydende var Stener Hervig med 1000 Spd. - et tusinde Speciedaler.
Skiftesamlingen sluttet.
Martin Nilsen    Chr. Ingelsrud    R. H. Reimers
27/1 udstedt Skjøde. [1]

Udsat Sag 1873

Osmund Bergelands Dødsbo mod T. A. Ommundsen.

Indstevnte Ommundsen fremlagde en Regning af Dags Dato paa et noget mindre Beløb end hvad han har anmeldt i Skifteretten nemlig paa 103 Spd. 3 o 6 s.; men ikkedesto mindre er han villig til at forlige Sagen saaledes at de gjensidige Fordringer udenfor Comparentens Pantegjæld bortfalder.

Flaaden paa Boets Vegne indgik paa dette Tilbud, og Partene begærede Sagen hævet. - Eragtet: Sagen hæves som forligt.[2]

Ekstratingssak 1875

Aar 1875 den 28 Januar blev Extrathing afholdt paa Byfogedkontoret og Retten betjent af Byfogden i Overvær af de tilkaldte Retsvidner Politibetjent Isak Nyman og Cantorbetjent Thomas Amundsen. Hvorda thinglæstes

1. Auktionsskjøde til Osmund Olsen Bergelandds Dødsbo paa T A Ommundsens Eiendom BrandNr 14 i 2 Rode for 1200 Spd dat 27d dennes.

2. Auktionskjøde (fra Osmund Bergelands Dødsbo) til Maler Ole Olsen paa samme Eiendom for 1500 Spd dat. 27 dennes

3. Panteobligation fra Maler Ole Olsen til Hypothekbanken paa 500 Spd med 1ste Prioritet i samme Eiendom, dat 27 dennes

4. Panteobligation fra Ole Olsen til S. Flaaden paa 1000 Spd med 2 Prioritet i samme Eiendom Optrins ret, dat 27 dennes

5. Aflæst Panteobligation fra T. A. Ommundsen til Aanen Gautsen Sørhaug paa 300 Spd med 1ste Prioritet i samme Eiendom dat og thinglæst 15 Mai 1857, kvitteret 18 April 1873.

6. Skadesløsbrev fra T. A. Ommundsen til Aanen G. Sørhaug og T. Eide paa 800 Spd med Pant i samme Eiendom, dat 26 Juli 1861, thinglæst 10 August f. A. hvoraf aflæst 520 Spd den 16 Novb 1871, Resten aflæses ene efter Kvittering fra Aanen Gautsen af 18 April 1873 og en Paategning af S. Flaaden som Curator i Osmund O. Bergelands Bo af 18 April 1873 og 28 Januar 1875.

7. Aflæst Panteobligation fra T. A. Ommundsen til Osmund Olsen Bergeland paa 1000 Spd med Pant i samme Eiendom, dat. 15 thinglæst 16 Marts 1871, efter Paategning af Skifteforvalteren i Osmund O Bergelands Dødsbo, Byfoged Nilsen, dat 27 Januar 1875

8. Thinglæst: Skjøde fra Ditlef Møller til Cand.theol. Christian Stender[?] Jacobsen paa et Grundstykke af Gd Hauge Løbe Nr 279 i Byens 2 Rode, mellem 1te og 2. Langgade og paa nordre Side af 13 Tvergade, - for 400 Spd, dat. 28 Januar 1875.
9. Thinglæst: Grundmaalingsforretning over samme Grundstykke afholdt 28 Januar 1875. - 
thinget sluttet
Martin Nilsen Th. Ch. Amundsen I M Nyman [3] 

Detaljerte opplysningar om skiftet etter Osmund Olsen Bergeland er å finna i arkivmaterialet etter skifteretten.

• SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0002: Skifteprotokoll med register, 1871-1876
• SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0002: Skifteprotokoll med register, 1871-1876, s. 50b-51a
• SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0002: Skifteprotokoll med register, 1871-1876, s. 92b-93a
• SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0002: Skifteprotokoll med register, 1871-1876, s. 108b-109a
• SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0002: Skifteprotokoll med register, 1871-1876, s. 154b-155a
• SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0002: Skifteprotokoll med register, 1871-1876, s. 171b-172a​​​​​​
• SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0002: Skifteprotokoll med register, 1871-1876, s. 174b-175a
• SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0002:Skifteprotokoll med register, 1871-1876, s. 176b-177a
• SAST, Haugesund tingrett, IV/IVA/L0002: Skifteprotokoll med register, 1871-1876, s. 187b-188a
   

Referansar:

[1] Begge auksjonane er innført i auksjonsprotokoll 1867-1878. Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogdembete,VM Auksjonsprotokoller, Auksjonsprotokoll 1867-1878, SAST/A-101415/01/V/VM/L0001.

[2] Den utsette saka kom opp 31. mars 1873. Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogdembete, VA Bytingsprotokoll 1872 - 1879, s. 44, SAST/A-101415/01/V/VA/L0002.

[3] Auksjonsskøytet blei tatt opp på ekstrating 28. januar 1875. Arkivreferanse: SAST, Haugesund tingrett, Haugesund byfogdembete, VA Bytingsprotokoll 1872 - 1879, SAST/A-101415/01/V/VA/L0002.

Stedet vokste i folketall og velstand i uanet grad. I løpet av 8 år - fra 1845 til 1853 - gikk innbyggerantallet op fra 149 helt til omkring 800, og da Haugesund rykket op som ladested i 1855 hadde den 1066 innbyggere. I ladestedstiden gjennemgikk som før nevnt Haugesund en rask utvikling - et forhold som best fremgår av skatteligningen og kommunebudgettet. [...] Haugesunds innbyggerantall var i løpet av dets 10-årige ladestedstid blitt 3-dobbelt - fra 1066 til 3221 - da den rykket op blandt kjøpsteder. 

Theodoras foreldre er å finna blant dei første tilflyttarane til byen sidan dei busette seg der i 1851. Etter at byen fekk ladestadsrettar i 1855, gjekk det bare fire år til Theodoras far, T. A. Ommundsen, blei vurdert som kvalifisert til å få utstedt handelsborgarskap. Han var også ein av dei som støtta forslaget og stod bak initiativet om at byen burde blir kjøpstad. 

Vil du vita meir om Haugesund, les gjerne bøkene:

• Broch, D. J. (1868): Statistiske Oplysninger om de kommunale Forholde i Norges Bykommuner i Aaret 1866
• Buch, Carl Egil (2019): Haugesund - 150 år byggeskikkhistorie
• Halvorsen, L. (1916): Haugesund i 50 aar
• Nielsen, Eivind (1916): Gamle Haugesundstyper
• Vikse, J. (1978): Haugesund - som årene gikk
• Østensjø, R. (1950): En by blir til
• Østensjø, R. (1958): Haugesund 1835-1895
• Østensjø, R. (1993): Haugesund 1896-1913

Eller avisartiklane:

• "Byens undfangelse", Haugesunds Avis lørdag 22. februar 1941 av Chr. R. A.
• "Et lite blad av Haugesunds historie i 50-60-årene", Haugesunds Avis, lørdag 21. november 1936
• "Den jevne hverdag i Haugesund 1866", Haugesunds Avis 3. mars 1966  

Udskrift af Haugesunds Formandskabs Forsamlingsprotocol
Aar 1862 den 9de Mai vare Formænd og Representanter, efter Indkaldelse af 5te Dennes, samlede i Communelocalet. Bekjendtgjørelsen har været indrykket i Karmsundsposten og circuleret, blandt Representanter og Formænd, hvoraf udeblevne Formand P. Høydahl, der anmeldte gyldig Forfald og Representant Magne Mundahl, der er afgaaet ved Døden. Magistraten var tilstede. Sagerne have ligget til Eftersyn hos Ordføreren siden 5te Dennes, hvilket, er bemerket, i Bekjendtgjørelsen.
Ordføreren refererede:
Sag No 2. Lieutnant Krags Skrivelse af 6te Juni f.A. i Anledning af Jordafstaaelse og Gruuskjørsel for den projekterede Vei herfra til Titlesnæs. Ordføreren bemærkede, at denne Skrivelse har været behandlet af Valestrands eller Stordøens Communebestyrelse, som dog ikke vedtog fri Jordafstaaelse for Veien i Valestrands Sogn. Den er ogsaa behandlet af Vigebygds Communebestyrelse, som heller ikke gik ind paa saamegen Grundafstaaelse. Derimod har Sveens Communebestyrelse vedtaget fri Jordafstaaelse gjennem hele Sognet og vedtaget, Gruuskjørsel efter Veilovens § 34. Torvestads Communebestyrelse har overtaget 1/4 Part af Jorderstatningen i Skaare Sogn og vedtaget Gruuskjørsel efter Veiloven, mod at Haugesund overtog de øvrige 3/4 Parter. Forøvrigt havde flere Jordeiere paa den hele Veilinie ligefra Haugesund til Valevaag i Valestrand afstaaet fri Grund til Veien og Andre eftergivet større og mindre Andele af den faldende Jorderstatning. Formandsskabets Forslag af 23de April d. A. refereredes og blev postviis sat under Votering.
Besluttet.
1. enstemmig: Communebestyrelsen garanterer fri Jordafstaaelse for den Deel af Titlesnæsveien, som kommer til at ligge inden Ladestedets Teritorium, ligesom den forpligter Communen til at præstere fornøden Gruuskjørsel for samme Veistykke.
2. eenstemmig: Communebestyrelsen overtager Udredelsen af de tilbagestaaende 3/4 Parter af Jorderstatningen i Skaare Sogn, under Betingelse af at det Offentlige besørger Expropriationen. 
3. eenstemmig: Som Bidrag til Jorderstatningen i Vigebygd Sogn bevilges et Beløb af 50, femti Spdr. 
4. eenstemmig Som Bidrag til Jorderstatningen i Valestrand Sogn bevilges 200, tohundrede Speciedaler.
[punkt 3 og 4] forandret ved Beslutning af 16 Juni nestefter
5. Communebestyrelsen andrager hos vedkommende Amtsmand om at Veisagen paanyt maatte blive faarelagte Stordøens og Vigebygds Communebestyrelse, idet man ikke tvivler om at disse Communebestyrelser i Erkjendelse af Veianlæggets Gavnlighed for samtlige Districter overtager den øvrige Deel af Erstatningessummerne.
Mødet hævet.
Martin Nielsen. L. J. Eide. T A Ommundsen. T. Eide H. Reienæs. Johannes Pedersen Saltvedt. S. Lothe. H. J. Olsen J.H. Hansen. Jacob Malmin. Jens Thomasen. Chr. Christiansen.
Lars Amundsen. H. H. Skarvethun
O Clementsen. 

Arkivreferanse: SAST, Haugesund magistrat, Journalvedlegg 1855-1904, D-L0001.

Theodoras far, Tønnes Andreas, var fødd 21. mars 1822 på garden Høyland i Feda. Han blei døypt i kyrkja tre dagar seinare. Foreldra var Omund Thoresen og Gro Thoresd. 

Foreldra Ommund og Gro overlet garden til eldestesonen, Thore,  i 1845.

• SAK, Flekkefjord sorenskriveri, G/Ga/L0016: Panteregister nr. 16, 1810-1950, s. 117
• Matrikkel 1838

Helene, Theodora si tante på morssida, budde fleire år i Haugesund. Men ho flytta etter kvart tilbake til Flekkefjord. Medan ho budde i Haugesund fekk ho, i 1870 dottera Henriette Helene Fredrikke utanfor ekteskap. Barnefaren var Hans Olsen Gaarder.

Mor og dotter, Helene og Henriette Helene Fredrikke, blei buande i Flekkefjord. I 1875 hadde Helene jobb som tenar hos enkemann Didrik Tønnesen i Store Siredalsgate 80. Ti år seinare var ho fattiglem og budde på "Hjemmet", i Kirkegaden 4. Det gjorde ho også i 1900.

I 1910 , 75 år gammal, var ho framleis aleine, fekk offentleg stønad og dreiv med strikking. Ho budde til leige i Voldgate 140. Det kosta 40 kroner i året. Ho døydde 80 år gamal av "alderdomssvakhed". 

Fattighuset i Kirkegade 4 i Flekkefjord

Agder fredag 22. desember 1882

Flekkefjord den 22de December. Tredie Juledag holdes Repræsentantmøde til Behandling af følgende Sager: [...] 6.Fattigkommissionen foreslaar, at Snedker Amundsens Hus med Søbod kjøbes for Kr. 1600 og indredes til Fattighus. Kommissionens Medl. S. H. Sunde og A. Hansen har paa Anmodning udarbeidet en Plan for Bygningernes Indredning, beregnet at ville koste Kr. 1900 og afgive 14 Beboelsesværelser og ydre Bekvemmeligheder. Fattigkom. er enig heri og foreslaar, at der, om Kjøb besluttes, ansættes en Opsynsmand til at holde Orden og fungere som etslags Politi, - Formandskabet foreslaar indtil Kr. 4000 bevilgede hertil. 

Bekjendtgjørelse. Onsdag den 27de ds. Kl. 4 Eftermiddag afholdes Repræsentantmøde paa Byens Raadhus til Behandling af følgende Sager: [...] 6. Angaaende Indkjøb af Eiendommen Matr.-No. 4 i Kirkegaden og sammes Indredning til Fattighus. 
[...] Samtlige de disse Sager vedrørende Dokumenter er udlagt paa Raadhuset til almindeligt Eftersyn. Flekkefjords Formandskab, 20de Decbr. 1882
H. Sunde, p.t. Ordfører

Panteregisteret - eit oversyn over kva dokument som er tinglyst på T. A. Ommundsen sin eigedom

Sørhaug Vaaningshus Krambodbygning, Bageribygning og et mindre Hus BrandNo 14 2 Rode 3 Qv nordenfor Torvet Br No 14 og 220

Matr. No. 140, Strandgaden, Matr. No. 11 Mølleveien

• 1. Fæsteseddel fra Aanen Sørhaug paa en Grund dat: 13 thgl 14 Marts 1856
• 2. Fæsteseddel udstedt af Aanen Gautson paa et Jordstykke dat. 4 thgl 7 Mai 1858
• Bortfalder ved den paafølgende Kjøbekontrakt
• 3. Kjøbekontrakt hvorved Aanen Gautson overdrager T. A. Ommundsen et Steinstykke for 25 Spdl dat. 28 Juli thgl. 10 August 1861
• 4. Obligation fra Tønnes A. Ommundsen til Aanen Gautsen Sørhaug for 300 Spdl
• 5. Skadesløsbrev til Aanen Gautsen Sørhaug og Concul T. Eide for Endre Cl[e]ments ansvar indtil 800 Sp dat 26 Juli thgl 10de August 1861, hvorpaa den 16 Novbt 1871 er aflæst 520 Spdl. Afsagt 28/1 75
• 6. Mindelig Overenskomst med N.M. Torgersen om Benyttelse af et mellem begges Eiendomme beliggende Smug dat. 18 Oktbr 1862 thgl 22 Oktbr 1866.
• 7. Ved Kjøbecontrakt af 1 Mai 1864 thgl 22 Septbr 1870 fragaaer et Grundstykke paa østre Side af Langgaden som solgt til O. M. Christiansen se p. 195
• 8. Panteobligation til Omsund Bergeland paa 1000 Spdl med 2den Prioritet i Vaaningshuset dat. 15 thgl 10 Marts 1871
• 9. Paategning fra sidstnævnte Panteobligation hvorefter Debitor ogsaa pantsætter sin Grund og Tomt dat. 18 April thgl 4 Mai 1871
• 10. Osmund Olsen Bergeland Dødsbo. Auktionsskjøde for 1200 Spd dat 27 thingl 28 Januar 1875 107a
• 11. Maler Ole Olsen; Auktionsskjøde fra Osmund Bergeland Dødsbo for 1500Spd, dat 27. thl 28 Januar 1875

Festeseddel

No 4 OR 48 Skilling 1856. Fæsteseddel. Jeg underskrevne Aanen Gautsen Sørhaug erkjender herved at have leiet og fæstet, ligesom jeg herved leier og fæster til Tønnes Andreas Ommundsen af Haugesund en under min eiende og paaboende Anpart i Gaaarden Sørhaug Matr.No 7/6 i Torvestad Thinglag beliggende Hustomt paa øvre Siden af Gaden lige op fra Landhandler T. Eides Eiendom som er 18 - atten - Alen lang og 15 femten Alen bred. Første Fæste er betalt med 45 - fem og fyrgetyve - Spd. Og dersom Fæsteren skulle sælge eller paa anden Maade afhænde det opførte Hus eller Huse inden et Tidsrum af mindre end 3 - tre -  Aar, da betaler den nye Eier i Indfæstning 20 - tyve - Speciedaler, men sker Handel eller Afhændelse om en længere Tid, bliver den nye Indfæstning 45 - fire og fyrgetyve Spd af hver ny Eier af Huset, dog bliver den aarlige Afgift altid uforandret 3 - tre - Spd, der bliver at erlægge ved Udgangen af Marts hvert Aar. Fæsteren har saaledes Ret til at bruge og benytte omskrevne Grund for sin og Hustrues Levetid samt gjøre sig samme saa nyttig som han bedst ved, vil og kan, dog uden at tilføie min Eiendom nogen Skade. Dette til Bekræftelse under min Haand i Vitterlighedsvidners Overværelse. Haugesund den 13de Marts 1856. Aanen Gautsen Sørhaug. Til Vitterlighed: S. Jørgensen. H. E. Thuestad.
Thinglæst den 14de Marts 1856.  

Festeseddel

No. 3 OR. 24 Skill 1858. Fæsteseddel. Jeg underskrevne Aanen Gautsen Sørhaug erkjender herved at have leiet og fæstet, ligesom jeg herved leier og fæster til Tønnes A. Ommundsen af Haugesund en under min eiende og paaboende Andel i Gaarden Sørhaug MatrNo 7/6 i Torvestad Thinglag beliggende Jordstykke, der støder mod Øst til Langgaden, mod Syd til Tvergaden, mod Vest gaar den Del af Eiendommen, som ligger paa den sydlige Ende af Fæsterens Vaaningshus til den nu fortiden almindelige Landevei, og den øvrige Del støder til den østlige Side af Fæsterens Vaaningshus, dog paa 3 – tre – Alen nær, og mod Nord til Hr Niels M. Torgersens Gaardsrum. For dette Jordstykke har Fæsteren betalt mig Indfæstning 25 – fem og tyve – Speciedaler. Og dersom Fæsteren skulde opføre Hus eller Huse paa dette Grundstykke og skulde finde for godt at ville sælge eller paa anden Maade afhænde samme inden et Tidsrum af mindre end 2 to Aar, da betaler den nye Eier i Indfæstning 10 – ti – Speciedaler. Men skeer Handel eller afhændelse om en længere Tid, bliver den nye Indfæstning 30 – tredive – Speciedaler af enhver ny Eier af Huset eller Grundstykket, dog bliver den aarlige Afgift altid uforandret 1 – en – Speciedaler, der erlægges hvert Aar inden Marts Maandes Udgang. Fæsteren har saaledes Ret til at bruge og benytte omskrevne Grundstykke for sin og sin Hustrues Levetid samt gjøre sig samme saa gavnlig som han bedst ved, vil og kan. Det bemærkes at av Grundseddel har været udstedt over anførte Jordstykke dateret 20 Marts f. A., men da nærværende træder i dens Sted, gaar den forhen beskrevne herved ud af Kraft. Dette bekræftes under min Haand i 2de Vidners Overværelse. Haugesund den 14de Mai 1858. Aanen Gautsen Sørhaug. Til Vitterlighed. J. Jørgensen. Ole Knudsen.
Thinglæst den 7de Mai 1858. 

Kjøpekontrakt

No 27. Kjøbecontract. Vi undertegnede jeg Aanen Gauthesen Sørhoug som Sælger og jeg Tønes A Ommundsen som Kjøber have med hinanden idag afsluttet en saadan Contract. Jeg Aanen Gauthesen sælger og afhender til Handelsborger T. A. Ommundsen de Grundstykker som hidtil har havt i leie samt et lidet trekantet Jordstykke beliggende i Qvaltelhjørnet lige overfor Kjøberens Eiendom. Forresten begrændses den her solgte Eiendom sig saaledes: Grunden støder mod Syd til Qvaltel-Gaden mod Vest til Salve Hamre og T. Eides Eiendom mod Nord til Niels M. Torgersens Eiendom og mod Øst til og langs med Bækked Den Deel af Gaden som støder umiddelbart til denne Grund er ogsaa indbefattet i denne Handel indtil en bredde af 10 Alen. Naar Kjøberen finder for godt at lade skyldsætte denne Grund m.v. da forbinder jeg mig til at meddele Skjøde, men Bekostninger i denne Anledning bestrides af Kjøberen og bliver mig uvedkommende. Den omaccorderede Kjøbesum med 25 Spd er mig idag betalt, hvorfor qvitteres. Betingelserne som foran findes anført vedtages af mig T. A. Ommundsen som Kjøber, hvorefter vi begge har undertegnet denne Contract i Vidners Overværelse.

Haugesund den 28d Juni 1861. Som Kjøber T. A. Ommundsen Som Sælger Aanen Gauthesen.

Panteobligasjon

No 52. Panteobligation. Jeg underskrevne Tønnes Andres Ommundsen af Haugesund erkjender og vitterliggjør herved at jeg af Gaardbruger Aanen Gautesen Sørhaug af Torvestad Præstegjeld har erholdt tillaans 300 Spd. – tre hundrede Speciedaler hvilken Sum kan ikke opsiges fra Kreditor forinden 5 – fem – Aar ere hengaaet at regne fra Dags Dato, naar dette Tidsrum er udløben, har Kreditor Ret til at fordre Kapitalen med Renter tilbagebetalte, efterat et Fjerdingaars Varsel er mig givet. Skulde jeg imidlertid forinden ommeldte Tid see mig istand til at udbetale Kapitalen, saa skal jeg have Ret dertil, efterat jeg et Fjerdingaars Opsigelse forud har underrettet min Kreditor derom. Saalænge denne Gjeld vedvarer svarer jeg lovlige 4% Renter af samme der bliver at erlægge hvert Aar inden 14 Mai. Til ydermere Sikkerhed for Kapital og i Tilfælde tillige for Renter og skadesløse Omkostninger pantsætter jeg herved med 1ste Prioritet mit eiende og iboende Vaaningshuus i Ladestedet Haugesund med underliggende Grund og Frugthauge samt alt Tilbehør. Alt efter den Ret jeg har erholdt til samme Grundstykke ifølge Fæsteseddel af 13 Marts og thl. næste dag 1856, samt Fæsteseddel dateret 15 Mai 1857. Og da bemeldte Husebygning i den almindelige Brandassurancekasse er forsikkrede for 800 Spd (otte hundrede Speciedaler) saa pantsættes tillige for Tilfælde av Ildvaade denne Assurancesum eller de Bygninger som i de afbrændtes Sted maatte blive opførte og skulde jeg herefter opføre noget Huus i Forbindelse med det heri pantsatte, saa indrømmer jeg min Kreditor 1ste Panterigtighed deri saavelsom i den Assuransesum. I øvrigt forpligter jeg mig til at holde Pantet forsvarligt vedlige. I manglende Fald skal denne Panteobligations paalydende Sum og Renter strax være forfalden til Betaling. Og endelig skal saafremt Renterne ikke bliver erlagt i sin rette Tid og ligeledes være forfalden til Betaling, og Kreditor da saavelsom naar halve Kapitalen ikke efter lovlig Opsigelse i behørig Tid tilbagebetales uden foregaaende Lovmaal og Dom være berettiget til at stille Pantet til offentlig Auktion efter 14 Dages Varsel paa min Gevinst og Forliis for derved at søge sig skadesløs betaling for Kapital med Renter og Omkostninger, hvorhos jeg i et saadant Tilfælde fraskriver mig den i Loven tilstaaet Løsningsret. Dette til bekræftelse under min Haand i hostegnede Vitterlighedsvidners Overværelse. Haugesund den 15 Mai 1857. T. A. Ommundsen. Til Vitterlighed: Arentz Anda, Andreas Anda. Thinglæst ved Sommerthingt for Torvestads Thinglag den 15 Mai 1857, extraheret i Justitsprotokollen og indført i Pantebogen No 7. Det bemærkes at Debitor ikke har thinglæst Hjemmel paa det pantsatte Huus. Betalt for Thinglæsning og Anmærkning 1 Spd 2 o 12 s – er een Speciedaler to Ort tolv Skilling. Børge C. Petersen. 

Skadesløsbrev

No 33. Skadesløsbrev. Til Sikkerhed for det Ansvar som Dhrr Aanen Gautsen Sørhaug og Konsul T. Eide hersteds paatage sig ved at indestaae for mig for et Laan i Haugesund Sparebank stort 800 Spd – otte Hundrede Speciedaler, pantsætter jeg herved med Prioritet næstefter Aanen Gautsens Panteobligation af 1857, stor 300 Spd mit eiende af mig selvopførte Vaaningshuus i Ladestedet Haugesund tilligemed den til samme hørende og mig ved Kjøbekontrakt fra Aanen Gautsen af 28 Juni d A.  tilhjemlede Grund under Gaarden Sørhaug, saaledes som Grunden i Kontrakten findes beskreven. Saafremt jeg maatte opføre Huus paa den Deel af Grunden, der nu er ledig, forbinder jeg mig ogsaa til at pantsætte dette til end yderligere Sikkerhed for mine nævnte Endersenter. Skylde mine Endersenter eller nogen af dem enten i det Hele eller for en Deel – saaleds bliver nødsagede til at indfrie bemeldte mit Laan, skal Vedkommende være berettigede til uden Lovmaal, Dom eller Exekution, og uden Løsningsret for mig at stille den pantsatte Eiendom til Auction paa min Gevinst eller Forliis til skadesløs Fyldestgjørelse af deres Udlæg med Renter og Omkostninger. Jeg forbinder mig derhos til i indeværende Aar at erhverve ny Taxt over Huset til forføiede brandforsikkring, og skal Forsikringssummen da i Tilfælde af Ildsvaade, hefte for Laanet til Endersenternes Betryggelse. Dette til Bekræftelse under min Haand i Vidners Overvær.

Haugesund den 26d Juli 1861. T. A. Ommundsen. Til Vitterlighed: Martin Nielsen. Gunder Weggeland. 

Mindelig Overenskomst 

No 7. Vi underskrevne T. A. Ommundsen og N. M. Torgersen, i Anledning af en mellem os opstaaet Grændstvist, have med hinanden indgaaet følgende mindelig Forlig: Det mellem vore Vaaningshuse her i Haugesund værende Smug skal staae til fælles Afbenyttelse for os begge. Ingen af os skal have Adgang til at opstable Ved eller andet i Smuget til Hinder for gjennemgangen. Den i den nedre Ende af Smuget værende Port skal ikke kunne afstænges anderledes end at den kan aabnes indvendig fra. Ovenfor Smuget anbringer vi i Fællesskab enten en Muur eller et Plankegjærde mellem vore Eiendomme, i Flugt med Ommundsens nuværende Skillemur og som en Fortsættelse af denne indtil en Afstand af 2 – to – Alen fra det øvre Hjørne paa mit, Ommundsens Huus. Fra den nedre Ende af den saaledes opførendes Muur eller Planke anbringer vi begge hver sin Part til Hjørnet paa vore Huse. Ingen af Parterne skal kunne fordre Smuget deelt, men samme skal forblive en fælles Eiendom. Hermed skal den opstaaede Grændsetvist i enhver Henseende være op og afgjort.

Haugesund den 18 October 1862. T. A. Ommundsen. N. M. Torgersen. Til Vitterlighed: Martin Nielsen.

Kjøpekontrakt

1. Kjøbecontract Jeg undertegnede T. A. Ommundsen sælger og afstaar herved til hrr Concul O. M. Christianssen hersteds den Del af mit Grundstykke som er beliggende paa den østre Side af Langaden og støder mod Bækken og Qvartal Gaden, samt den halve Deel af Gaden som støder umiddelbar til denne solgte trekantede Jordstykke, det bemærkes at dene omhandlede Eiendom ligger skraas over fra mit Eiende og iboende Hus hersteds og at samme er taget af den Eiendom som jeg har kjøbt af herr Aanen Gautsen Sørhaug ifølge Kjøbecontract af Juli 1861. Oprettet imellem os desangaaende. Dog kan jeg ikke saa sikker erindre denne Contracts Dato da jeg ikke har samme for Haanden. For denne Omskrevne Eiendom har herr Consul Christianssen betalt mig idag Kontant den omforenede Kjøbsum 150 Spd skriver Et Hundrede og femti Speciedaler som jeg herved meddeler ham min Quittering derfor.

Dette bekræftes under min Haand i 2de Vidners Overværelse.

Haugesund den 1ste Mai 1864. T. A Ommundsen

Til Vitterlighed

Ommund Tobiassen

G. Weggland

Panteobligasjon

5. Pante-Obligation. Underskrevne T. A. Ommundsen hersteds tilstaar ved denne min Panteforskrivelse at have bekommet tillaans af Hrr Osmund Bergeland den Summa 1000 - siger et Tusinde Speciedaler hvilket jeg forbinder mig til at tilbagebetale ham efter et halvt Aars Opsigelse fra en af Siderne, samt saalænge Gjælden vedvarer 5% Aarligen Renter af samme. Til ydermere Sikkerhed for Capital og Renter pantsætter jeg herved med 2den Prioritet mit fra nyt af opførte Vaaningshus her i Byen det jeg selv nu Beboe samt dets Assurancesum i Brandkassen stor 1890 Spd næst efter Aanen Gautsen Sørhaugs Panteobligation af 15 Mai 1857 stor Sp 300 - Og Skadesløsbrev til denne og T. Eide udstedt af mig til Dem i Juli 1861. Oprindelig stor Spd 800 - men nu tilsidst 280 Spd for Laan optaget i Haugesund Sparebank. Endelig skal saafremt Renterne ikke erlægges hvert Aar inden 1ste April, den halve Capital være forfalden til Betaling og Creditor da, saavelsom naar selve Capitalen ikke efter Opsigelse i rette Tid tilbagebetales uden foregaaende Lovmaal og Dom være berettige til at stille Pantet til Auction, til skadesløs Fyldestgjørelse for hans Fordring hvorhos jeg i et saadant tilfælde fraskriver mig den mig i Lovgivningen tillagte Løsningsret. Haugesund 15 Marts 1871 T. A. Ommundsen

Til Vitterlighed

Ommund Tobiassen

G Weggeland

Påteikning

1 Paategning paa T. A. Ommundsens Panteobligation til Osmund Bergeland paa 1000 Spd. af 15a thgl. 16 Marts 1871 saalydende:

For at tydeliggjøre og til Fordel for Osmund Olsen Bergeland tilføyes foranstaaende Obligation at min Kreditor skal have samme Rets Panteret i Grund og Tomt, denne Grundeiendom støder mod Langgaden i Qvartalgaden den gamle Wei, og mod N. M. Torgersens Eiendom alt beliggende i 3 Qvartal nordenfor Torvet samt mur og nagelfaste Indretninger i nærværende Dokument omhandlede Pantesatte Hus.

Haugesund den 18 April 1871

T. A. Ommundsen

Til Vitterlighed

Ommund Tobiassen G. Weggeland 

Auksjonsskøyte

Auctionsskjøde No 16, O, 9 Spdlr 72 s 1875. Martin Nielsen Byfogd og Auctionsforvalter i Kjøbstaden Haugesund gjør vitterligt Aar 1873 den 4 Februar blev efter Forlangende af S. Flaaden som Curator bonorum [1] i Osmund Olsen Bergelands Dødsbo Auction afholdt over T. A. Ommundsen Vaaningshus med Grund og øvrige Tilliggelser. Af Auctionsconditionerne hidsættes følgende: 1 T. A. Ommundsens ovennævnte Eiendom beliggende mellem 1te Langgade og den gamle Vei, og stødende til N. M. Torgersens Eiendom paa Nordsiden i 3de Qvartal nordenfor Torvet i Byens 2de Rode med Grund og øvrige Tilhørigheder, sælges i den Stand hvori samme ved Tilslaget befindes. 3 Kjøberen overtager de paa Eiendommen hvilende Hæftelser efter Panteobligation til Aanen Gautsen Sørhaug stor 300 Spdlr, dat. og thgl. 15 Marts 1864 og Skadesløsbrev til den samme og Concul T. Eide af 26 Juli thgl. 10 August 1861 oprindelig paa 800 Spdlr, men hvorpaa efter Opgivende i Debitors Panteobligation til den afdøde kun skal staae til Rest 280 Spdlr. Disse Heftelser bliver at leqvidere i Kjøbesummen. Boets Tilgodehavende efter den fremlagte Obligation af 15 thgl 16 Marts 1871, betales til Curator bonorum S. Flaaden med Halvdelen inden 24 Juni og med Resten inden 29 Septbr 1873. Resten af Kjøbesummen erlægges til rette Vedkommende. Kjøbesummen forrentes med 5% aarlig fra Approbationen til Betaling sker. 7 Forat vinde Gyldighed maa Skjødet være forsynet med Incassators Kvittering. Eiendommen opraabtes og blev tilslaaet S. Flaaden paa Osmund Olsen Bergeland Dødsboes Vegne som den eneste Bydende for 1200 - tolv Hundrede - Spdl Dette Bud blev ikke approberet, men efter Skiftebeslutning blev ny Auction afholdt den 27 Marts 1873 paa de samme Conditioner som første Gang, dog saaledes at 1te Termin af Boets Fordring forfaldt den 15 Juli 1873 og Resten som for den 29 Septbr næstefter. Eiendommen nemlig Vaaningshus med Tilbygninger og Grund opraabtes og blev atter tilslaaet høis[t]bydende S Flaaden paa Osmund Bergelands Boes Vegne for 1200 - tolv hundrede - Spdlr, hvilket Bud i Skiftesamling samme Dag approberedes, og Curator bonorum har nu begjæret Auctions Skjøde udstedt til Boet. I Henhold til Conditionerne og med Hjemmel af Forordn. 19 Decbr 1693 meddeles herved Osmund Olsen Bergelands Dødsbo Auction Skjøde paa ovenanførte T. A. Ommundsen forhen tilhørende Vaaningshus med Tilbygninger og Grund Brand No 14 i Haugesund 2de Rode, hvilken Eiendom saaledes skal tilhøre Boet med den Ret og de Forpligtelser, hvormed den forhen har tilhørt T. A. Ommundsen Det bemærkes at ifølge Kjøbekontrakt af 1Mai 1864 thgl. 22 Septbr 1870, er Eiendommen et Grundstykke paa østre Side af Langgaden solgt til O. M. Christiansen, som derpaa har faaet Skjøde af Aanen Gautsen Sørhaug dat. 18 April 1873 thgl. 14 Januar 1875. Dette til Bekræftelse under min Haand og Embedssegl. Haugesunds Byfogdkontor den 27 Januar 1875 Martin Nielsen. Fra min Side som Incassator i Osmund Bergelands Dødsbo er intet til Hinder for nærværende Skjødes Thinglæsning. Haugesund den 28 Januar 1875 S. Flaaden.

Panteregisteret frå 1910 viser fleire tinglyste dokument på det som frå 1856 til 1873 var T. A. Ommundsen sin eigedom.

Referansar

[1] Sjå: Ludvig Meyer: Fremmedordbog. Ved J.P. F. D. Dahl og F. V. Dahl. Ottende udgave. Det Danske Sprogs- og Litteraturselskab & G.E.C. Gads Forlag 1970: "Curator bonorum, Godsbestyrer, en med Arvingernes og Kreditorernes Minde af Retten beskikket Person, som har at ind­kræve et Bos Tilgodehavende, undersøge Kreditorernes Krav og paase Boets Bed­ste. Curator, l. (af Cura, s. d.), Forsørger; For­mynder, Plejefader; Tilsynshavende med en offentlig Stiftelse, et Universitet etc.; jvf. Tutor"

Det første huset, nr. 1 på skissa, finn vi i den første branntaksten frå 1857. Huset hadde då to etasjar. I hovudetasjen var det fire rom. Eit av desse romma var innreidd som butikk med disk og hyller. I andre etasje var det tre rom i tillegg til gang og kjøkken. På kjøkkenet var det ein bakaromn.

Av den andre branntaksten frå 1862 ser vi at hus nr. 1 framleis har to etasjar. Det er utbetra ved at det er utvendig malt og kjellaren er delt i fem rom. Eit av desse er malt og tapetsert slik at det kan nyttast til å bu i. Butikklokalet har fått ny disk og nye hyller og skuffer. Romma i andre etasje er blitt malte og tapetserte, men eitt av dei er framleis berre tømra. Den store skilnaden frå 1857 til 1862 er at Ommundsen har fått oppført eit nytt hus, nr. 2 på skissa, i sørenden av det første. Det nye huset har berre eitt rom med ein kjellar under. Meininga er at dette skal fungera som utsalsstad.

Når vi samanliknar måla på husa med måla på tomta slik denne seinare blei oppmålt i 1898, låg desse to husa truleg langsetter Møllerveien.

Ommundsen fekk enno ein ny branntakst i 1864. Av denne går det fram at eigedommen r godt vedlikehaldt. To rom i hus nr. 1 er oppjusterte. Nybygget frå 1862, nr. 2, er no inndelt i fire rom: ein gang, eit pakkrom, eit kontor og ei krambu med disk, hyller og skuffer. Fem gamle innreiingar er der framleis. Huset har fått ny pipe.

Den store skilnaden ved denne branntaksten frå 1864 er at Ommundsen har fått bygd eit nytt einetasjes hus med kjellar, nr. 3. I kjellaren er det lagt steinheller, og den er innreidd som bakeri med bakaromn og eldstad. Hovudetasjen er enno ikkje innreidd. Kor på eigedommen huset var plassert, veit vi ikkje heilt sikkert, men mest sannsynleg låg det inn mot krysset mellom Tuhauggata og Strandgata.

Den fjerde branntaksten er frå 1873.Hovudhuset, nr. 1, har fem rom i første etasje, eit av dei er bustadrom og eit er utsalsstad. I andre etasje er alle fire romma malt og tapetsert. Kjøkkenet, med skorstein, og gangen er der som før. I tillegg er det eit spisskammer der.

Huset, nr. 2, syd for hovudhuset har framleis kjellar og fire innreidde rom; eit bustadrom og eit innreidd som utsalsstad med disk, hyller og skuffer.

Hus nr. 3 har framleis kjellar med steinheller som fungerer som bakeri. Elles er huset innreidd som krambu med disk, hyller og skuffer og med eit panelert og malt rom. På loftet er det også laga til eit rom, eit skråkammer, eit kjøkken og eit spisskammer.

Av taksten i 1873 kjem det fram at det på den nord-austre sida av hovudhuset er oppført eit to-etasjes uthus, nr. 4. Første etasje er inndelt i tre rom, og i andre etasje er det også tre rom. Nøyaktig kor dette huset er plassert og kva retning det ligg i, er det ikkje mulig å seia noko visst om.

Branntakst 2. januar 1857 

Aar 1857 den 2de Januar blev efter forlangende af Tønnes Ommundsen Brandtaxation afholdt over et ham tilhørende Vaaningshuus i Ladestedet Haugesund. Forretningen bestyredes af Lensmand Aas og de tilsøgte Taxationsmænd. S. Lothe. R. Mangensen. Niels M. Torgersen og T. Eide.
Hvilke alle have aflagt lovbefalet Eed.
Eieren var nærværende og paaviste til Taxation: 
1 toetages Huus, opført af Tømmer og Bindingsværk bordklædt og tegltækket. 18 1/2 Al langt, 12 1/4 Al bret, høit til Gesimset 7 Al. derfra til Mønet 5 Alen. 
Nederste Etage er alene opført af Bindingsværk, muret mellem Støtterne med Graasten Leer og Kalk, samt opdeelt i 4 Rum, hvoraf det ene indrettet til Udsalgsted med Disk og Hyller. I Anden Etage er tre tømrede Værelser, tømret Kjøkken og Gang samt et panelet Værelse. I Kjøkkenet er Skorsteen og Bagerovn opført af Mursten og Graasteen. 1 Enetages Skorstenspibe opført af Mursteen, en tre og en fyrretages Kakkelovner, 17 Dører, 17 Fag Vinduer, 2 Trætrappe, Alt taxeret for-------800 Spd.

Ein gong etter konfirmasjonen, flytta Therese Andrea til Stavanger saman med mora. I 1885 jobba dei begge to som "syerske". Nær 25 år gamal, i 1888, gifta Therese Andrea seg med Ludvig Kristian Larsen. Han var enkemann og hadde tidlegare vore gift med Rakel Nilsen, men ho døydde berre eit års tid etter bryllaupet. Året etter døydde dattera, Thea. I og med at Ludvig skulle gifta seg på ny, måtte han ha skifteattest for å stadfesta at det ikkje var noko til hinder for at han kunne inngå nytt ekteskap. Det trengde ikkje Therese Andrea i og med at ho ikkje hadde vore gift før.

Ektemannen, Ludvig Christian, hadde tidlegare segla til sjøs. Første gong han drog ut, var han 17 år. Han segla ute i fleire år, Men då dei gifta seg, var han "seilmager". 

Therese Andrea dreiv, som far sin, Tønnes Andreas, butikk. 

Dei fekk fleire barn og budde fleire stader i Stavanger: 

• Ludvig 25. april 1889, familien budde i Løkkeveien
• Anne Riborg 11. mai 1890, familien var då busett i Brøndgt.
• Turid Leonora 21. juni 1892, familien budde i Løkkeveien
• Tevaldor 2. februar 1894, familien budde då i Henrik Steffensgt.
• Tevaldia 1. august 1896, familien var då busett i Ø. Strandg.
• Magda Elise 17. juli 1903, familien var då busett i Maldevej. 16

Men tre av barna døydde frå foreldra.

• Magda Elise døydde av hjernehinnebetennelse i 1909. Ho blei berre 6 år gammal.
• Anne Riborg døydde av lungetuberkulose i 1913. Ho var då 23 år, ugift og arbeidde som "modesyerske". Truleg eigde ho ikkje noko. I dødsfallsprotokollen står det berre "Foreldrene lever". 
• Tevaldor eller Waldor som det stod i dødsannonsen, blei 24 år gamal og døydde i 1918 i Livorno i Italia.

Mora hennar døydde i 1917. I dødannonsen stod etternamnet Ommundsen.

Therese mista mannen Ludvig Christian i 1920. Han døydde av hjernslag (apoplexia cerebri). På dødstidspunktet var han på landet og lege kunne ikkje hentast. Han etterlet seg ikkje noko av betydning til arvingane i og med at han ikkje eigde noko.

Sju år seinare mista Therese Andrea dottera Tevaldia eller Valdia som ho blei kalla. Ho blei 31 år og døydde av tuberkulose. Yrket hennar var syerske, ho var ugift og eigde ikkje noko.

Folketellingane fortel om kven familien budde saman med og kor dei heldt hus. Vi kan også finna ut kva yrke og sivilstand ein person hadde på teljetidspunktet.

• 1885: Teresa Andrea budde saman med mora i Stavanger, begge arbeidde som "syerske". 
• 1891: Therese Andrea og Ludvig Christian har stifta familie og budde i teljekrets 6 bustad 26. Ingen yrkestitlar er oppgitt. Dei har barna Ludvig og Anna. Therese si mor, Anna Ribborg Ommundsen, budde saman med dei. Det gjorde også Therese Andrea si mormor, Rakkel Serie Brekkan. Ho døydde i 1909 som fattigunderstøtta enke. 
• 1900: Familien Larsen budde i Hornklovsgate, Theresia Larsen sitt yrke var "Kolonialhandlende" og "Husgjerning", ektemannen var styrmann og kjøpmann. Dei har barna Ludvig, Anna, Turrid, Thevaldin, Thevaldor. Tenestejenta, Ane Thime på 26 år, budde saman med dei.
• 1910: Familien budde i Egenæsveien 1. Dei har barna Ludvig, Anna, Thurid, Valdor, Valdia. Saman med dei budde også mor til Therese, Anna Riborg Ommundsen, som var syerske. Therese var sjølv registrert som syerske av linsøm, og ektemannen som "Sjømand"/Seilmager".  

Nedanfor følgjer eit kort utdrag frå Kielland si bok Den kombinerede Indretning

Den kvindelige Afdeling 
[...] Kvinderne, der altsaa har sit Tilhold i selve Sygehusets Bygning oppe paa Loftet. Her er de indespærrede i et langt lavt Loftsværelse, hvor de henlever Dagen, tørrer sine Klær, spiser sin Mad og sover om Natten, - ja der er end ikke truffet andre end de mest primitive og ubeskrivelig ækle Foranstaltninger for alle disse Menneskers naturlige Behov, hvorfor ogsaa Klagen over slet Luft er den største og stadige. Der er egentlig her oppe paa Sygehusets Loft to lange Run bestemt til den kvindelige Arbeidsanstalt; men det største staar tomt - ialfald var der ved vort Besøg kun et Par Kvinder med Børn, som sagdes at være syge. [...] Af og til hører man, at den eller den Jente eller Kone er indsat paa Stalten. [...] Der kan ikke godt være nogen Tvil om det berettigede i, at der i Byerne maa være et Sted, hvor saadanne Kvinder kan indsættes, som viser sig umulige, saadanne, som foruden at leve af Utugt, ogsaa er hengivne til Lediggang og Drik; men det er ogsaa berettiget, at Folk faar vide lidt mere om disse Ting, om hvad de Kvinder bestiller, hvorledes de behandles, om de forbedres; kort sagt, hvilket Liv der leves inden de Vægge, hvor disse Kvinder faar sit Tilhold. Thi vi tør ikke slaa os tilro med, at disse Kvinder ere "indsatte". Vi maa mindes, at hvor dybt vi end synes, disse Kvinder ere faldne, saa har vi dog alle Ansvar for, hvorledes de lever sit Liv, og om der kunde gjøres noget, som var dem mere til Gavn end det, som bliver gjort. [...]

Indbydelse.
Undertegnede har sesluttet at gjøre et Forsøg paa at hjælpe Byens fattige med Hensyn til Klæder. Det er os bekjendt, at Fattigkommisionen kun i sjeldnere Tilfælde kan yde nogen egentlig Hjælp til Beklædning, saa at mangfoldige fattige for sig og sine smaa er henvist til den private Godgjørenhed, naar det gjælder Klæder. Paa den anden Side har adskillige af os den Erfaring, at mange af de Klædningsstykker, som gives fattige, ikke kommer til Nytte, da de ikke bliver ordentligt stelte, ja det har vel endog hændt, at skjænkede Klædningsstykker ere solgte til Kludehandlere. Paa disse Forhold vilde vi søge at rette, saavidt det kunde lykkes os. Vi har til den Ende delt Byen i 12 Distrikter, som vi Kvinder har delt mellem os saaledes, at 2 Kvinder paateger sig hver sit Distrikt. Her vil vi gaa omkring og gjøre os bekjendt med de fattige Familier, hjælpe dem, som mangler Klæder, dels ved at faa i Orden det, de har, dels ved om muligt at hjælpe dem til det, som trænges mest, enten af gammelt eller af nyt. Ligesaa vil vi samles en Gang om Maaneden til Raadførelse dels om den heldigste Form for vor Virksomhed, dels for om Fordeleingen af de indkomne Gaver.

Til dette saaledes begrænsede Formaal bede vi om vore Medborgeres Hjælp. Først beder vi om, at enhver, der har gamle Klæder af alle Slags at give bort, vil skjænke os dem, da vi tror at kunne forsikre, at de ad den Vei skal naa de mest nødlidende. Dernæst vil vi bede enhver, som bifalder denne Virksomhed, om at tegne sig for et Bidrag for dette Aar, som vi da vilde indkræve med Halvdelen nu og Halvdelen den 1ste Juli. Undertegnede  J. Nyman vil fungere som Kasserer, ligesom ogsaa brugte Klæder af alle Slags bedes leverede til ham.

Saa være denne Sag anbefalet alle Venner af de fattige i vor Herres Jesu Kristi Navn. Haugesund den 17de Januar 1889.

Lydia Amundsen. Emma Apeland.
Karine Borgenvig. Serine Enes. Offa Fischer
Sofie Grande. Petra Hervig. Lise Iversen.
B. Jacobsen. Sine Jansen. Dikka Kielland.
Thea Larsen. Barbra Mydland. Anna M. Nyman.
Britha Olsen. Sofie Olsen. Severine Olsen.
Helene Risøen. Thora Steen. Kristine Steensnæs.
Mariane Sunde. Signe Svanholm.
Birgitte Viig. Susanne Viig
Jakob Kielland. I. M. Nyman S. Sandvig.

Haugesunds Barnehjem gjennem 50 år. 271 barn har i disse år funnet et hjem der. - En velsignelsesrik virksomhet

Haugesunds Barnehjem kann 16. mars feire sitt 50 års jubileum, idet barnehjemmet samme dato 1883 ble innviet ved sogneprest J. Jespersen.

I 1877 hadde pastor Lars Oftedal reist Waisenhuset i Stavanger, og omtrent samtidig begynte man i Haugesund å arbeide for hjemløse og foreldreløse barn. Året deretter stiftedes en kvinneforening med det mål å få istand et barnehjem, og etter tre års forberedende arbeide blev der  holdt et konstituerende møte, hvor statutter for et barnehjem blev vedtatt, og følgende styre valgt: Cand. teol. J. Kvåle, formann, skibsreder E. H. Kongshavn, viseformann, og styremedlemmer forøvrig, hattemaker C.L. Børseth, huseier K. C. Hinderlie, fru Kristine Børseth, fru Margrethe Kongshavn, kjøbmann S. Sandvig, læge G. Nørregård, fru Ingeborg Sundfør og fru Petra Hervig. Sjelen i arbeidet for barnehjemmet var fru Margrethe Kongshavn, som regnes som barnehjemmets stifterinne. 
[...] I 1888 blev frk. Kristine Vormedal ansatt som lærerinne ved hjemmet, men da hun fratrådte fire år senere, blev det besluttet å sende barna til folkeskolen [...]
I de 50 år er optatt i hjemmet 271 barn, derav er 102 utgått fra hjemmet som konfirmerte. Som i en stor familie vil der også på et barnehjem være bekymring og engstelse for hvordan det skal gå barna, men stort sett har man grunn til å være takknemlig for hvordan det er gått de fleste av barnehjems-barna. 

Kysthospitalet.
Den officielle Aabning af Kysthospitalet i Hagevik fandt Sted igaar i Overvær af ca. 40 indbudne. Dampskibet "Turisten", der var leiet for Anledningen, førte Kl. 12 Gjæsterne udover; Kl. 3 var man fremme. Hospitalet er udmerket smukt beliggende med Søen lige foran, og ovenfor grønklædte, rigt skovbevoxede Aaser. Der er Plads til 40 Pasienter; Hospitalet er beregnet paa Børn, men naar der ikke er fuldt, er det ogsaa Meningen at optage voxne. Værelserne er lyse og rummelige. Den fortrinlige Badeindretning vakte almindelig Beundering; - her er Saltvands- og Ferskvandsbade. Søvandet pumpes op ved Hjælp af en Turbin, og det ferske Vand faaes fra en lige forbi Hospitalet flydende Bæk. Drikkevandet ledes fra en stor Brønd.

Bergen Arbeiderblad 25. august 1893.

§ 2. Er nogen udlagt som Fader til et udenfor Ægteskab født Barn, og ikke paa den ved nærværende Lov bestemte Maade har fralagt sig saadant, skal Øverøvrigheden, naar  der fra Moderen, eller den, som i Moders Sted har antaget sig Barnet, indløber Klage over, at han ikke vedbørlig bidrager til dets Underholdning og Opdragelse, bestemme, hvormeget Faderen aarligen skal bidrage til sit Barns Underholdning og Opdragelse i Forhold til hans Vilkaar, og skal Bidraget i Almindelighed være Halvdelen af hvad der i saadan Henseende udførdres, hvorhos det tillige bestemmes, at bemeldte Bidrag skal vedvare, indtil Barnet har fyldt det 15. Aar. [...] 

Meir om farsskapssaker finn du på Arkivverket sine nettsider: "Farskapssaker - rettshistorisk gjennomgang." Nedanfor finn du eit utdrag frå denne teksten:

Ved lov av 1.8.1821 "angaaende Underholdningspenge for Børn, som enten ere avlede udenfor Ægteskab, eller hvis Forældre ere separerede", ble det innført en særegen prosessmåte, edssak, som ga de første bestemmelser om fremgangsmåten ved og de materielle vilkår for fastsetting av farskap. Det var opp til moren om hun ønsket å oppgi barnefaren og begjære amtmannens resolusjon utferdiget mot ham. Den utlagte far var, såfremt han ikke frala seg farskapet, pliktig til å svare det bidrag som amtmannen fastsatte inntil barnets fylte 15. år. Farskapet skapte ikke noe familierettslig forhold mellom barnet og faren. Innkrevningen av bidrag gjennom fogd og lensmann var dårlig organisert. Ved unnlatt betaling, og etter utpantning, kunne faren på visse vilkår pålegges tvangsarbeide (kronarbeide) ved straffanstaltene etter kronarbeidsresolusjon. Fra 1851 kunne for å lette inndrivelsen opptjening også skje hos lensmannen eller private.

Fraleggelse av farskapet, eller "Fritagelse for at utrede Bidraget", kunne den utlagte far etter forutgående møte i forlikskommisjonen gjøre ved edsavleggelse ved sitt verneting når "han ikke har havt legemlig Omgang med Barnemoderen paa saadan Tid, at han efter Naturens Orden kunde være Fader til Barnet" (§ 5). Amtmannen påla ved resolusjon eden avsagt innen en viss frist. Resolusjonen hadde doms kraft. Til veiledning for overøvrigheten og domstolene ved bevisføringen i edssakene, innhentet Justisdepartementet ved flere anledninger utover på 1800-tallet betenkning fra det medisinske fakultet om svangerskapets lengde: "efter Naturens Orden". Dets ytterverdier ble satt til 217 - 302 dager, som stort sett samsvarte med praksis i andre europeiske land. Den utlagte far hadde imidlertid ingen ubetinget rett til å fri seg ved edsavleggelse. Barnemoren kunne forhindre at eden ble avlagt ved å bevise eller gjøre det sannsynlig at hun hadde hatt samleie med den utlagte far i konsepsjonstiden. Hun hadde adgang til å anlegge sak ved underretten på vanlig måte; også her kunne hun kreve mannens benektelsesed. Omvendt var det antatt at den utlagte far - i stedet for å avlegge ed - kunne fri seg fra farskapet ved å føre bevis for at morens opplysninger var uriktige. Stiftsoverretten som appellinstans kunne ved dom omgjøre underrettens tillatelse til edsavleggelse. 

Meir informasjon finst også i Alf Kiil Arkivkunnskap

Anmeldelse 6. februar 1894

Rapport 6. februar 1894

Rapport afgiven til politimesteren i Stavanger af politibetjent A. Gjøse

Ad vedlagte anmeldelse

Ifølge vedlagte anmeldelse har jeg efter pr. politimesterens ordre optaget følgende forklaring:

Efterat vedlagte Anmeldelse var indløben beordrede den udenfor politikammeret patruljerende konstabel, at han saafremt han paatraf nogen af de bekjendte gadepiger at han skulde anholde dem og fremstille dem paa politikammeret.

Kl. 12 inat fremstillede konstabelen pigen Theodora Ommundsen af Haugesund der straks erkjendte tyveriet. Hun blev foreløpig indsat i nattearresten.

Anmelderen sømand Søren Kristian Nilsen forklarer, at han igaaraftes kl. ca 11 paatraf en pige som tiltalede ham og spurgte om han ikke skulde have sig en kjæreste og om han ikke vilde følge med hende, han sagde, at han ikke vidste hvor de skulde gaa hen; hun sagde bare kom og følg efter mig, hvilket ogsaa blev efterkommet. Da de var komne ind i en have spurgte hun om hvad han vilde betale, ingenting svarede han og lod som om han vilde gaa fra hende igjen. Hun spurgte om hvad klokken var, og saa hun da idet han opgav hvad klokken var, at han havde uhr paa sig. Da hun havde seet at han var i besiddelse af lomuhr, sagde hun, bare kom du det gjør ikke noget om du ikke har penger. Saa pleiede han legemlig omgang med hende, og under dette stjal hun uhret der laa i hans vestelomme, og forsvandt med det fra ham.

Han værdsætter uret til ca 15 kroner.

Theodora Ommundsen fra Haugesund forklarer, at hun igaaraftes i beruset stand paatraf en gut som hun ikke kjendte, denne opfordrede, saavidt hun erindrer, hende at følge med sig. Jeg gik ind i en have paa Skagen, her pleiede han legemlig omgang med hinanden [sic!], og da de var færdig hermed stjal hun uhret fra ham og forsvant. Hun blev senere anholdt og leverede hun da uhret paa politikammeret. Hun paastaar ikke tidligere tiltalt og straffet for tyveri. Hvilket herved indberettes for hr. Politimesteren. –

Stavanger den 6te februar 1894

Ærbødigst A. Gjøse

På baksida står det følgjande:

Hr. byfogden i Stavanger idet jeg tør bede dem indsette varetægtarrest stedfæstet; da vidnet ligger her i Stavanger for storm og snarest skal forlade byen, tør jeg anmode om at hans forklaring også bliver optegnet. Han er indbudt til møde kl. 6 i eftd.
Stavanger 6 februar 1894

Salicath [1] 

Forhørsrettsprotokoll 6. februar 1894

Udskrift af Stavanger Byes Forhørsretsprotokol, forsaavidt efterfølgende angaar: 

Aar 1894 d.6 Februar blev Retsmøde afholdt i Byens Retslokale adm. af Byfogdens edsv. Fuldmægtig Cand. jur. A. Evje i Overvær af de mandtalsførte og tilsagte før edfæstede Retsvidner Slagter Niels Abrahamsen og Bager A. Andreassen til Afgjørelse af hvorvidt Theodora Ommundsen, der er sigtet for Tyveri, skal forblive hensiddende i Varegægtsarrest. –

Hvorda! Adm. fremlagde Rapport fra Politibetjent Gjøse til Stavanger Politimester af 6 ds. med sidstnævntes derpaa tegnede Begjæring om dette Retsmødes Afholdelse bilagt med en Anmeldelse. –  

Tilstede i Retten var Sigtede, indført fra Arresten, hun fremstod derefter og opgav sit Navn at være Theodora Ommundsen, 30 Aar gml, ikke tidligere tiltalt eller straffet, født i Hougesund d. 5 December 1863, har opholdt sig her i Byen i ca. 1 ½ Aar og tjente hun det første Halvaar hos Sadelmager Dahl; siden har hun kun i kortere Tid havt Tjeneste hos forskjellige; i de sidste 13 à 14 Uger har hun dog ingen fast Beskjæftigelse havt og har hun i denne Tid boet ude i Kalhammeren hos Ingeborg Vaaland. Det er Sigtedes Agt snarest at forlade Byen og reise hjem til Hougesund; hun har i den senere Tid havt lidt Arbeide fra Industrien. Hun erklærede sig bekjendt med Sigtelsens Gjenstand, villig til at afgive Forklaring og forklarede, at hun igaaraftes i noget beruset Tilstand paatraf en Mandsperson, med hvem hun kom i Følge. De gik da ind i Middelthons Have paa Skagen, hvor de havde legemlig Omgjengelse sammen og herunder bemægtigede Sigtede sig fra denne Person et Lommeuhr, som det var hendes Mening selv at beholde da hun ingen Betaling fik. Uhret er overleveret til Politiet og gjenkjendte hun det i det i Retten tilstedeværende. Opl. og vedt.

Indkaldtes 1 Vidne Søren Kristian Nielsen, 23 Aar gml. Matros om bord i Dykkerbaaden Øresund og forklarede, at han igaaraftes ca. Kl. 11 traf et Kvindemenneske, hvem han gjenkjender i Sigtede, og spurgte denne ham, om de skulde slaa Følge, hvad Vidnet efter nogen Tale var villig til. Sigtede gik da lidt i Forveien og Vidnet efter indtil de kom udenfor en Have nede paa Skagen, hvis Port stod aaben. Her standsede Sigtede og sagde, at de skulde gaa ind der, hvad de ogsaa begge gjorde, og kom de her overens om, at de skulde have legemlig Omgjengelse. Sigtede spurgte dog først, om Vidnet havde Penge, hvor til denne svarede nei; hun spurgte ham da, om han havde Uhr, og om han kunde sige, hvor mange Klokken var, hvad Vidnet da fortalte hende. Sigtede sagde da, at han skulde faa have Samleie med hende uden Betaling, hvad han da havde. Efterat være færdig reiste de begge sig op, og medens Vidnet ordnede sin Dragt, sprang Sigtede sin Vei og blev borte. Vidnet fik da en Mistanke om, at Sigtede havde frastjaalet ham Lommeuhret, hvilket ogsaa viste sig at være Tilfældet. Vidnet meldte da senere paa Aftenen det passerede paa Politikammeret, og blev Sigtede samme Aften paagreben. Vidnet forlanger ikke Sigtede tiltalt og straffet. Han tilbagekrevedes Uhret, som han gjenkjendte som sit. Opl. og vedt.

Sigtede havde intet til dette Vidnes Prov at bemærke; hun erklærede, at hun vistnok ved Anledningen var noget beruset men dog ikke saa, at hun ikke vidste, hvad hun gjorde og indsaa, at dette var noget galt.

Hun ønskede Sagen paadømt her ved Retten; hvorefter eragtedes: Sagen optages til Paadømmelse.

Adm. fandt, at Sigtede burde forblive hensiddende i Varetægtsarrest grundet den korte Tid, som vil hengaa til Dommens Afsigelse samt at Hensyn til hendes Forhold forøvrigt, hvorefter eragtedes: Sigtede forbliver hensiddende i Varetægtsarrest. Sigtede havde hertil intet at bemærke. Hun gjenindsattes i Arresten. Retsvidnerne havde intet at bemærke.

A. Evje.

Nils Abrahamsen p.p.P.                                         Indre Andreassen.

Referansar:

[1]  Frederik Salicath var politimeistar i Stavanger frå 1892 til 1898. Kjelde: Omtale av Stavanger politikammer på: www.arkivportalen.no 

Aar 1894 d. 7 Februar blev Retsmøte afholdt i Byens Retslokale, adm. af Byfogdens edsv. Fuldmægtig Cand. jur A. Evje med de mandtalsførte og tilsagte før edfæstede Retsvidner Skrædder Salemon Bore og Hattemager Eilert Bore

Hvorda! Over Theodora Ommundsen, der er sigtet for Tyveri, afsagdes saadan Dom:

Theodora Ommundsen, der er født d. 5 Decbr. 1863 i Hougesund og ikke tidligere tiltalt eller straffet har aabenhjertig erkjendt, at hun Mandags Aften sidstl. i en Have ned paa Skagen, hvor hun havde Samleie med en Matros ved Navn Søren Kristian Nielsen, bemægtigede sig fra denne et Lommeuhr i den Hensigt selv at beholde det. Sigtede var ved Anledningen noget beruset, dog ikke saaledes, at hun ikke vidste, hvad hun gjorde og indsaa, at denne hendes Handling var uriktig. Bestjaalne har erholdt sig[sitt] Uhr tilbage, og har ham værdsat det til 15 Kr. – Denne Sigtedes Forklaring er bestyrket ved det under Sagen afhørte Vidnesprov. For denne Forbrydelse vil Sigtede blive at fælde efter Straffel.’s Cap. 19 § 1 og bestemmes Staffen, grundet hendes aabne Tilstaaelse samt at Forbrydelsen ingen skadelige Følger har havt til Fængsel paa Vand og Brød i 8 Dage, hvori ogsaa er taget i Betragtning, at hun har hensiddet i Varetægtsarrest fra d. 5 ds. til Dommens Afsigelse.

Sagen har ingen Omkostninger forvoldt og har Sigtede ønsket Sagen paadømt her ved Retten.

Thi kjendes for Ret.

Theodora Ommundsen har for Forbrydelse mod Straffel’s Cap. 19 § 1 at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 8 – otte – Dage.

Sagen har ingen Omkostninger forvoldt. Straffen at fuldbyrdes efter Paatalemyndighedens Foranstaltning.

Dommen oplæstes for dømte, der erklærede, at hun vedtog samme.

Hun gjenindsattes atter i Varetægtsarresten. Retsvidnerne havde intet at bemærke.

A. Evje    S. Bore     Eilert E. Bore 

Udskriftens Riktighed bekræftes

Henrik Finne

Dokumentfortegnelse i justitssag mod Theodora Ommundsen og Ingeborg Varland

1. Tiltalebeslutning af 7de – ds.
2. Statsadvokatens skrivelse til mig af 9de ds.
3. De tiltalte Theodora Amundsen vedkommende ældre akter
4. Udskrift af fængslingskjendelse af 25/7.94 med 3 bilage
5. Udskrift af retslige forklaringer af 3/8.94
6. Politibetjent Egelands rapport af 6 ds
7. Min skrivelse til byfogden i Stavanger af 10d ds med paategnet beskikkelse af forsvarer
8. Min skrivelse til forsvareren af 10de ds.
9. Aldersattest vedkommende Ingeborg Varland
10. Aldersattest vedkommende Theodora Ommundsen
11. Stævningen

Stavanger 15 August 1894

O. P. Olsen

Aktor 

1. Tiltalebeslutning af 7de  –  ds.

Statsadvokaten i Lister & Mandals og Stavanger Lagsogne gjør vitterligt:
Theodora Amundsen og Ingeborg Varland sættes under Tiltale ved Meddomsret i Stavanger til Fældelse:
a efter Straffelovens Kap 19 § 1 - sammeholdt forsaavidt Førstnævnte angaar med § 7 -  for at have borttaget gjenstande, der tilhørte Andre uden Besiddernes Samtykke for ved Tilegnelse at forskaffe sig eller Andre en uberettiget Vinding - ved Nat til 24 Juli d. A. at bemægtige sig
1) et Par Strømper og en brunrudet Buxe tilhørende Hans Rasmussen Rise, og ophængt til Tørring i Gaardsrummet ved Eierens Bolig i Stavanger.
2) en Barnekjole, et Forklæde, en hvid Trøie og et Par Fruentimmerbuxe tilhørende Else Torkelsen, og henliggende i en Balje i Gaardsrummet ved Eierens Bolig i Stavanger.
3. en Trøie, en Buxe og en Vest, tilhørende Arbeidsmand Nils Bøes 16 aarige Søn og ophængte i Gardsrummet ved Eierens Bolig i Stavanger.
eller forsaavidt Ingeborg Varland angaae:
b efter Straffelovens Kap 19 § 1 sammenholdt med Kap 5 § 3 for forsætligen at have været behjælpelig under Forøvelsen af de under litr a omhandlede Forbrydelse.
eller c efter Straffelovens Kap 19 § 6 for i Hensigt at forskaffe sig eller Andre en uberettiget Vinding at have kjøbt, tilbyttet sig eller modtaget som Betaling, Pant eller Gave forannævnte af Theodora Amundsen stjaalne gjenstands eller nogle af dem, eller skjult eller forvovet dem eller medvirket ved deres Afhændelse
eller d efter Straffelovens Kap 19 § 1 sammenholdt med Kap 5 § 9 for - efterat se under litr a omhandlede Tyverier forøvede, videre om samme, at have faaet den Skyldige tilhaands ved at hjælpe denne til Gjerningens Fordøljelser eller til at bortrydde Beviserne derfor, modtatt og gjemme Godset. 
Hvem der skal tjenstgjøre som Forsvarer for de Tiltalte vil senere blive meddelt
Stavanger d 7 August 1894
Harald Bothner
Irettelagt d 15/8 94
Henrik Finne

På baksiden står:
Aar 1894 den 8de august blev denne tiltalebeslutning forkyndt for Theodora Amundsen i eget påhør i fængslet, hvor hun hensidder i varetægtsarrest og for Ingeborg Varland i bopæl og eget påhør.
Gjenpart blev dem ved anledningen overlevert.
Dette bevidnes i henhold til aflagt ed.
P. Egeland
politibetjent

2. Statsadvokatens skrivelse 

Hr. overretssagfører O. P. Olsen Stavanger
Vedlagt sendes tiltalebeslutning mod Theodora Amundsen og Ingeborg Varland med udskrift af fængslingskjeldelse af 25/7 og retlige forklaringer af 3/8 94 med 4 bilag samt ældre akter vedk. no 1, idet De anmodes om at ud sagen som aktor samt foranledige forsvarer opnævnt for de tiltalte.
Lister & Mandal og Stavanger statsadvokatembede den 9 august 1894
Harald Bothner

4. Udskrift af fængslingskjendelse af 25/7.94 

Udskrift af Stavanger byes forhørsretsprotocol forsaavidt efterfølgende angaar: 
Aar 1894 den 25 juli blev retsmøde afholdt i retslokalet adm. af byfogden med retsvidnerne skibskaptein Lintner og typograf Halvorsen hvoraf sidstnævnte idag aflagde retsvidneede som den førstnævnte tidligere havde aflagt til afgjørelse af hvorvidt Theodora Amundsen (og Ingeborg Varland) der blev indsat igaar i varetægtsarrest som sigtet for tyveri skal vedblive at hensidde arresteret. 
Hvorda! adm. fremlagde politibetjent Egelands rapport af idag paategnet politimesterens begjæring om dette retsmødes afholdelse og bilagt med to anmeldelser. Derefter fremstod for retten Theodora Amundsen indført fra arresten, hun erklærede sig bekjendt med sagens gjenstand og havde intet imod at forklare sig i sagen.
Hun forklarede derefter, at hun er født i Haugesund 5/12 63 og at hun i februar iaar har udholdt fængsel paa vand og brød i Stvgr. for tyveri.
Hun forklarede sig angaaende de i anmeldelserne omh. tyverier som i politibetj. Egelands rapport er anført, dog antager hun, at hun paa det ene sted har stjaalet en trøie, en bukse, og en vest og paa et andet sted et par strømper og en bukse, men hvor tyverierne ere begaaede kunde hun ikke give nogen besked om da hun var overstadig beruset, da hun begik tyverierne, men hun erindrer dog, at hun har begaaet samtlige tre i anmeldelsen omhandlede tyverier. Hun erklærer, at hun ingen fast bopæl har, og at hun ernærer sig væsentlig ved sit usædelige liv. 
Opl. og vedt. 
Amn. fandt efter hvad sigtede selv havde oplyst, at maatte eragte: Den over Teodora Amundsen iværksatte varetægtsarrest bliver at opretholde. Sigtede gjordes bekjendt med den faldne eragtning, men havde intet til samme at bemærke. Hun indsattes derefter i arresten. Derefter fremstod for retten Ingeborg Warland indført fra arresten født i Hetland 17/5. 1852 erklærede sig bekjendt med sagens gjenstand og havde intet imod at forklare sig i Sagen. Hun forklarede derefter, at hun ikke tidligere er straffet, at Teodora Amundsen havde fortalt hende, at hun havde stjaalet de forskjellige klædningsstykker, som hun førte med sig til hendes hjem, men havde hun, Ingeborg, ikke havt anden befatning med dem, end at hun havde hængt endel af klæderne ud til tørring og havde hun deltaget i at drikke op de penge som Theodora havde faaet ved at pantsætte nogle af klæderne. Hun opgiver, at have fast bopæl hos sin søstersøn i Stvgr. Opl. og vedt. 
Adm. derefter eragtede: Den over Ingeborg Varland iværksatte varetægtsarrest bliver at ophæve. Ingeborg Varland løslodes derefter af arresten.
Retsvidnerne havde intet at bemærke.
Henrik Finne.

G.[?] Lindtner             Adolf Halvorsen

Udskriftens rigtighed bekræftes
Henrik Finne

Oversendes hrr Politmesteren i Stavanger med 3 Bilage
Stavanger Byfogedkontor 26- Juli 1894
Henrik Finne
Oversendes med bilag hr. statsadvokaten i Lister & Mandal & Stavanger lagsogne 27 juni 1894.
 

5. Udskrift av retslige forklaringer af 3/8 94

Udskrift af Stavanger bys forhørsretsprotokol.
Aar 1894 den 3die august blev retsmøte afholdt i retslokalet adm. af byfogden med de mandtalsførte og tilsagte retsvidner blikkenslager R. Henriksen og bager H. Hansen, hvoraf førstnævnte idag aflagde retsvidneeden som den sidstnævte tidligere havde aflagt til retslig afhørelse ianledning af at Teodora Amundsen er sigtet for tyveri og Ingeborg Varland for delagtighed heri. 

Hvorda! Adm. fremlagde: 1 Stevninger, 2 udskrift af fængslingskjendelse over Teodora Amundsen af 25 juli påtegnet statsadvokatens begjæring om dette retsmødes afholdelse, 3 politibetjent Egelands rapport af 25de juli bilagt med 2 anmeldelser. 
De sigtede Teodora Amundsen og Ingeborg Varland var tilstede i retten, den første indført fra varetægtsarresten.

Vidnerne formanedes i henhold til straffeproceslovens § 182. 

Derefter fremstod sigtede no. 1 Teodora Amundsen og erklærede, at hun intet havde imod at forklare sig i sagen. Hun forklarede derefter, at hun mandag efter den 23de juli omtrent kl 11 var bleven adskillig beruset, idet hun havde drukket i Ingeborg Varland logi sammen med denne og Emil Torkelsen. Sigtede gik derefter ud på byen og kom ind i et gårdsrum, hvor hun fra en vaskebalje bemægtigede sig en rødrudet barnekjole, et forklæde, en hvid trøie, 2 linneder og et par fruentimmerbenklæder, derimod benegter hun, at hun tog pudevar eller gutteskjorter. Hun gik hjem i sit logi hos Ingeborg Varland med klæderne og lagde dem på kjøkkenbordet, men om hun da talte med Ingeborg, kan hun på grund af sin berusede tilstand ikke huske. Hun kan ikke nøiere angive hvor det var, hun stjal ovennævnte ting. Tidligere på aftenen havde hun, såvidt hun nu sandser, også fra et gårdsrum bemægtiget sig et par strømper, 2 par bukser, en trøie og en vest, men noget værmere angående disse tyverier, erindrer hun ikke. 

Foreholdt at hun under retsmødet den 25de juli havde forklaret, at hun havde stjaalet en del af disse klæder på et sted og en del på et andet sted, erklærede hun nu, at hun ikke længere erindrer, om hun stjal dem på et eller to steder.

Sigtede påstår, at hun ved anledningen var overstadig beruset, således at hun intet andet erindrer end, hvad hun oven havde forklaret.

Det først omhandlede vasketøi, som af sigtede blev lagt på kjøkkenbænken, så sigtede om morgenen efter over og fandt, at det kun var nogle gamle filler, hvorfor hun slængte klæderne under kjøkkenbænken. Hun fortalte samtidig Ingeborg Varland, at hun havde stjålet klæderne, og at hun ikke vilde have dem, da de, som sagt, kun var filler. Ingeborg sagde da, at når klæderne først var komne i hus, vilde hun have dem. Senere så sigtede, at klæderne var udhængte i gården til tørring.

Sigtede forklarer nu, at da hun gik ud omhandlede aften, var det for at møte en herre, som hun dog ikke traf og var og var Ingeborg Varland ifølge med hende. Hvorvidt Ingeborg var med inde i gårdsrummene, da sigtede tog de forskjellige ting eller om hun stod udenfor og ventede, kunde sigtede ikke nu erindre, men af de klædningsstykker, som sigtede ved anledningen bemægtigede sig, bar Ingeborg hjem en bukse, en vest og en trøie. At Ingeborg vidste, at disse ting var stjålne, anser vidnet for sikkert. 

Dagen efter gik sigtede med den bedste bukse og vest til pantelåner Ellingsen og pantsatte dem for 3,00 kr. Disse penge blev anvendte til indkjøb af drikkevarer, som sigtede fortærede i selskab med Ingeborg og Emil Thorkelsen. Den første var bekjendt med hvorfra pengene var komne, medens den sidste intet vidste herom. Trøien blev hångende igjen i sigtedes logi, medens et par bukser og et par strømper fulgte med det vasketøi, som sigtede anså som filler. Oplæst og vedtaget.

Derefter fremstod sigtede no. II Ingeborg Varland, født på Tjensvold den 17de mai 1852 af foreldre gårdbruger Paul Varland og hustru Marie, der begge er døde, hun er ugift og ernærer sig ved at stelle huset for sin søstersøn, ikke tidligere straffet; hun gjordes bekjendt med sigtelsens gjenstand og erklærede, at hun intet havde imod at forklare sig i sagen. Hun forklarede derefter, at ved den af sigtede no I omhandlede aften havde hun, sigtede no. I, Emil Torkelsen og Ole Rossabø siddet og drukket i sidstnævntes værelse. Sigtede no I var bleven dygtig beruset således, at hun lagde sig til at sove. Efter atter at være vågnet, tog hun igjen på at drikke, og da hun gik ud om aftenen mellem 10 og 11, var hun så beruset, at hun sjanglede. Uden for handelsmand Rise i øvre Strandgade blev hun tiltalt af to konstabler og sigtede no II raadede hende derfor til at gå ind og lægge sig, men dette vilde hun ikke. Sigtede no. II fulgte hende da et stykke opover mod den gamle kirkegård på Egenæs og på veien var sigtede no. I inde i et gårdsrum, men så ikke sigtede no. II, at hun bar på noget, da hun kom ud derfra. Derefter forlod sigtede no. II hende og gik hjem og klokken mellem 11 og 12 om aftenen kom sigtede no. I tilbage til hendes hjem og lagde sig. Næste morgen opdagede sigtede no. II endel klædningsstykker på kjøkkenet og forstod hun snart, at det var sager, som sigtede no. I havde stjålet og pålagde hun også sigtede no. I at bringe sagerne tilbage til det sted, hvor hun havde taget dem. Sigtede no. I tilbød hende at beholde endel af sagerne, men dertil svarede hun, at hun havde filler nok. Imidlertid tog sigtede no. II de klæder, der var vaade og hang dem op til tørring og dette gjorde hun ikke forat beholde klæderne, men ene og alene forat få dem tørre.

Sigtede no. I tog en bukse og en vest og pakkede ind og kom en stund efter tilbake med brændevin og endel penge og forstod sigtede no. II, at hun, sigtede no. I, havde gjort buksen og vesten i penge. For pengene kjøbte sigtede no. II senere samme dag vin og øl. Emil Thorkelsen var også med at nyde disse drikkevarer, men kjendte han intet til, hvorfra pengene var komne.

Sigtede no. II påstår med bestemthed, at hun omhandlede mandag aften ikke havde seet sigtede no. I komme ud fra noget gårdsrum med klæderne, og at hun ikke havde baaret nogen af de klæder som sigtede no. I havde stjålet. Oplæst og vedtaget med tilæag, at sigtede no. I den omhandlede aften vistnok var dygtig beruset, men at hun dog godt sandsede sig og talte fornuftig.

Fremstod atter sigtede no. I og foreholdt sigtede no. IIs forklaring erklærer hun, at såvidt hun erindrer, bar sigtede no. II de tidligere omhandlede klæder, bukse, vest og trøie. Hun synes også at erindre, at no. II erklærede, at hun vilde beholde de af klæderne, som hun, no. I, anså som filler. Men ingen af delene kan sigtede udtale sig om med bestemthed.

Sigtede no. II vedble sit.
Indkaldtes 1ste vidne Hans Rasmussen Rise, 57 år gml, arbeidsmand og forklarede, at han nat til 24 juli iår blev frastjålet et par strømper og en brunrudet bukse som havde hængt til tørring i gårdsrummet hvortil adgang var åben. Vidnet gjenkjender buksen og en strømpe blandt de i retten tilstedeværende sager. Han takserede buksen og strømperne til kr. 2,00. Han forlanger tiltale ianledning af tyveriet.

Indkaldtes 2det vidne Else Torkelsen, gift med tømmermand Torkel Olsen, 46 år gml, og forklarede, at hun bor i samme hus som 1ste vidne. Natten til den 24de juli blev der bortstjålet fra hende endel vasketøi, som lå i vand i en balje i gårdsrummet, der var åbent, nemlig en barnekjole, et forklæde, en hvid trøie og et par fruentimmerbukser. Derimod ikke som i anmeldelsen anført 3 pudevar og 3 skjorter. Hun takserede de bortstjålne klæder til omtrent 3 kroner. Hun gjenkjendte blandt de i retten tilstedeværende sager, de fra hende bortstjålne klæder. Hun forlanger tiltale ianledning af tyveriet. Oplæst og vedt.

Indkaldtes 3 die vidne Marie Nilsen, gift med arbeidsmand Nils Bøe, 49 år gml og forklarede, at hun bor paa Blidensol og at der natten til den 24de juli derfra blev bortstjålet en trøie, en bukse og en vest, der tilhørte hendes søn. Klæderne hang i gårdsrummet, hvortil adgangen var åben. Hun takserede de bortkomne klæder til kr. 10,00. Hendes søn er 16 år gml. Hun forlanger tiltale ianledning af tyveriet. Blandet dei retten tilstedeværende sager gjenkjender hun de stjålne klæder. Opl. og vedt. 

De sigtede havde ingen bemærkning at gjøre til de af vidnerne satte takster. De stjålne sager blev udleverede de respektive eiere.
De retslige forklaringer blev derefter afsluttede, idet adm. vilde foranledige erklæringer fra Emil Thorkelsen og de af sigtede no. II omhandlede to konstabler angående sigtede no. Is beruselse, gjennem politiet. Sigtede no. I blev atter indsat i varetægtsarrest.

Retsvidnerne havde intet at bemærke. 
Henrik Finne              R. Hendriksen                       Bager H. Hansen

Udskriftens rigtighed attesteres.
A. Evje adm.

Oversendes til politmesteren i Stavanger med 4 bilage.
Stavanger byfogedktr. 6/8.94.
A. Evje
adm.

6. Politibetjent Egelands rapport af 6 d

Tilbagesendes Hr Politimesteren i Stavanger, idet jeg skal tilade mig at begjære retslige Forklaringer erhvervede af de Sigtede og Vidner i fornøden Udstrækning til Sagens nærmere Oplysning bl.a. navnlig med Hensyn til, om Sigtede No 1 kan antages at have været overstadig beruset, da Tyverierne blev begaaet, og ang Beskaffelsen af Sigtede No 2s Delagtighed saaledes om, hvorvidt hun kan ansees som den, der i egen nyttes Hensigt har modtaget eller gjemt Kosterne og derved gjort seg skyldig i Hæleri, eller om hendes delagtighed alene har været af en i Straffelovens Kap 5 § 9 omhandlede Art. - Bilagene følges.
Lister & Mandal og Stavanger Statsadvokatembede d 28 Juli 1894
Harald Bothner.

Oversendes hr. byfogden i Stavanger til forføjning i henhold til statsadvokatens ovenstående begjæring Bilagene vedligger.
Sagen kom mig ihænde igår mandag d 30 ds.
Stavanger politikammer 31 juni 1894
Salicath

Remitteres hr. statsadvokaten i Lister & Mandal og Stavanger lagsogne, idet jeg foruden de tidligere bilag tillader mig at vedlægge udskrift af de retslige forklaringer samt en tillægsrapport fra polititetj. Egeland
Stavanger politikammer 6 august 1894.
Salicath

Rapport afgiven til politimesteren i Stavanger af politbetjent Egeland

Angående Theodora Amundsens beruselse, da hun om aftenen den 22de juli begik et par Klæde tyverier.

Efter byfogdens anmodning har jeg, ianledning Theodora Amundsens forklaring i retten om, at hun var overstadig beruset, da hun udførte de i min rapport af 25de f.m. omhandlede tyverier, afhørt følgende vidner:

Dagarbeider Emil Torkildsen, bor i Rossabøhuset på Stranden, forklarer, at han udover eftermiddagen mandag den 22de juli var sammen med Ingeborg Varland og Theodora Amundsen i vidnets hjem, hvor der blev drukket en hel del. Vidnet blev ved 8 tiden så beruset, at han intet videre kan erindre. Theodora var betydelig nermest overstadig  beruset, det sidste vidnet kan erindre.

Konstabel Alfred Knudsen forklarer, at han en aften ved 10 ½ tiden i mellem-Strandgaden hørte en kvinde bande og vrøvle om, at hun havde mistet 50 øre. Da denne kvindes adfærd tiltrak sig folks opmerksomhed og gav anledning til sammenstimlen i gaden, opfordrede vidnet hende til at gå roligt hjem. Hun var fra først af modvillig og brugte mund; men da hun skjønte at vidnet vilde arrestere hende, hvis hun ikke gik, så drog hun afsted og ind i Rossabøhuset. Theodora var vistnok ved anledningen synlig beruset; men vidnet er sikker på, at hun vel vidste, hvad hun gjorde. Vidnet så hende ikke ude senere den aften. Dette var aftenen før tyverierne meldtes. –

Konstabel Karl Kløgetvedt forklarer sig på særkildt eksamination i fuld overensstemmelse med foregående vidne. – Dette tillader jeg mig at indberette for hr. politimesteren.

Stavanger 6te – august 1894.

Ærbødigst

P. Egeland.

7. Skrivelse til byfogden i Stavanger af 10d ds med paategnet beskikkelse af forsvarer

Arrest
Her. byfogden i Stavanger
Som aktor i justissag mod Theodora Amundsen og Ingeborg Varland tillader jeg mig herved at bede forsvarer beskikket for de tiltalte.
Sagførerne Aarstad og Sømme har udtalt, at de ønsker sig forbigaaet, da de en af de første dage reiser bort for flere dage.
Ærbødigst
O. P. Olsen
Som Forsvarer i Meddomssag mod Theodora Amundsen og Ingeborg Varland opnævnes Herr. Advokat Berner. - 
Stavanger Byfogedkontor d. 10de Aug. 1894.
Henrik Finne

Irettelagt 15/8 94.

Henrik Finne

8. Skrivelse til forsvareren af 10de ds.

Stavanger den 10 august 1894
Arrest!
Hr advokat Berner
Som aktor i justitssag mod Theodora Amundsen og Ingeborg Varland tillader jeg mig herved at oversende Dem som de tiltaltes forsvarer:
1. Tiltalebeslutning af 7de ds med afskrift
2. Statsadvokatens skrivelse til mig af 9d ds
3 De tiltalte Theodora Amundsen vedkommende ældre akter
4 Udskrift af fængselingskjendelse af 25/7.94 med 3 bilage
5 Udskrift af retslige forklaringer af 3/8.94
6 Politibetjent Egelands rapport af 6 d. m.
7 Min skrivelse til byfogden af d.d. med paategning over Deres beskikkelse til forsvarer
8 Stævning
Jeg har underrettet de tiltalte om Deres beskikkelse til forsvarer, ligesom jeg har skrevet efter aldersattester vedk de tiltalte. Som vidner stævner jeg Hans Rasmussen Rise, Else Torkelsen. Marie Nilsen. Eline Torkildsen, konstablerne Alfr. Knudsen og Kåre Kløgetvedt, der alle vil blive examinerede efter den anldning, deres tidligere forklaring i retten eller for politiet giver. Videre stævnes pantelaaner Ellingsen, der vil blive examineret om pantsettelsen af den stjaalne buxe og vest, samt Ole Rossebøe, der examineres angaaende Theodora Amundsens beruselse den kvæld, da tyverierne forøvedes. Sagen foreslaaes behandlet onsdag, thorsdag eller fredag i næste uge. Mandag og tirsdag er jeg paa grund af tidligere berammede forretninger forhindret fra at møde. 

Ærbødigst 
O. P. Olsen
Oversende tilligemed dokumenterne hr. byfogden i Stavanger. Je gkan møde onsdag og torsdag i næste uge om eftemiddagen.
Stvgr 11/8 94
Ærbødigst
Joachim Berner

Tilbagesendes til Herr Overretssagfører O. P. Olsen med Stævningen berammet.
Stavanger Byfogedkontor d 11.8.94
Henrik Finne

9. Aldersattest vedkommende Ingeborg Varland

10. Aldersattest vedkommende Theodora Ommundsen

11. Stævning

Offentlig Straffesag mod 1. Theodora Amundsen og 2 Ingeborg Varland tiltalte for forbrydelse mod straffelovens kap 19 § 1, sammenholdt, forsaavidt no 1 angaar med § 7, eller forsaavidt no 2 Ingeborg Varland angaar - for forbrydelse mod straffelovens kap 19 § 1 cfr kap 5 § 3, eller mod samme lov; kap 19 § 6 eller mod kap 19 § 1 cfr kap 5 § 9.vil blive foretaget for Stavanger by Meddomsret til saadan Tid og Sted som af Domstolens Formand herpaa bliver berammet. Til herunder at møde for at overvære Sagens Behandling og modtage Dom stævnes nævnte Theodora Amundsen og Ingeborg Varland
Hvis De ikke afgiver Møde, vil  - De blive afhentet - eller - Sagen - blive paadømt uden Hensyn til deres Fravær - og Udeblivelsen kunne betragtes som Tilstaaelse.
Stavanger 10 august 1894
O. P. Olsen
aktor

Berammes til Foretagelse i Retsmøtet til Onsdag d. 15de Em. 94 Kl. 4 Eftem.
Henrik Finne

Vedlegg 

Anmeldelse

Anmeldelse til Stavanger politikammer modtaget den 24de juli 1894
Tyveri af 1 bukse og 1 vest
Kone Marie Nilsen, Blidensol nr. 5 meldte på politikammeret idag, at hun i nat var bleven frastjålet 1 ny bykse og vest, der tilhørte hendes søn; klæderne hang i gårdsrummet til det hus anmeldersken bor i, og er der ingen port, så adgangen fra gaden er fri. Hun sætter værdien til kr. 10.00 for bukse og vest. -
Anmeldersken har ingen mistænkt, men en pige i huset havde igåraftes seet 2 gutter (Svend S. Stangeland og hans broder) sidde på trappen tæt ved det sted klæderne hang. Dette tillader jeg mig at indberette for hr. politimesteren.
Stavanger 24de juli 1894
Ærbødigst
P. Egeland

Irettelaget 25/7 94.

Henrik Finne

Anmeldelse

Anmeldelse til Stavanger politikammer modtaget den 24de juli 1894
Tyveri af endel klæder
Hans Risa, bopæl T. Egelandsdals hus i Midtgaden, meldte på politikammeret idag, at der var blevet ham frastjålet et par strømper og en brunrudet bukse som hang til tørring i gårdsrummet. Han blev først opmerksom på tyveriet efter at en kone i huset havde fortalt, at hun havde mistet endel klæder fra en vadskebalje. Han sætter verdien på de ham frastjålne klæder til ca. kr. 2,50.
Noget senere indfandt kone Else Torkildsen sig og oplyste, at hun i går havde lagt skiddenttøi i vand. Da hun i dag kom for at vadske klæderne var baljen tom. Hun havde mistet; 1 rødrudet barnekjole og 1 forklæde, 1 hvid trøie, 3 pudevar (hvide), 3 gutteskjorter, 2 voksne linneder, 1 par kvinde benklæder, alt til en verdi af omtrent kr. 4.00. Anmelderne har ingen mistænkt. Dette tillader jeg mig at indberette for hr. politimesteren.
Stavanger 24de juli 1894
Ærbødigst P. Egeland

Irettelaget 25/7 94.

Henrik Finne 

Vidnestævning

Aar 1894 den 15. august blev retsmøde afholdt i retslokalet adm. af byfogden med de udtrukne og tilsagte domsmænd, bager T. Torkilsen og skibsreder Mons Gabrielsen.

Hvorda: behandledes meddomsretssak no 29 for 1894

   Den offentlige påtalemyndighed

   mod

Theodora Amundsen og Ingeborg Varland. 

Som representant for påtalemyndigheden mødte o.r.sagf. O.P. Olsen som aktor.

De tiltalte no.1 Theodora Amundsen og no.2 Ingeborg Varland var tilstede i retten. Den første indført fra varetegtsarresten. Ligeså den for de tiltalte beskikkede forsvarer advokat Berner.

Mod domsmændenes habilitet reistes ingen indsigelse.

Domsmændene edfæstedes.

Varamanden dimmitteredes.

Aktor fremlagde derefter sagens dokumenter tilligemed en fortegnelse over disse.

Vidnerne formantes i henhold til straffeprosesslovens § 182.

Tiltalebeslutningen foreholdtes derefter de tiltalte og erkjendte tiltalte no.1 Theodora Amundsen sig ikke skyldig i det i samme omh. Forhold. No.2 erkjendte sig heller ikke skyldig i nogen av tiltalens poster.

Tiltalte no.1 forklarede, at hun var født i Haugesund i 1863. Foreholdt den fremlagte presteattest hvorefter hun skal være født i 1858 erklærer hun ikke vidste bedre end at hun var født i 1863. hendes foreldre er handelsmand Tønnes Ommundsen og hustru Serine hvoraf den sidste er død. Hun har tidligere ernæret sig som tjenestepige, men har i den senere tid været uden beskjæftigelse. Hun er ugift og tidligere i år for tyveri straffet med 8 dager fængsel på vand og brød.

Tiltalte no.2 Ingeborg Varland forklarede sig angående sine personalia som under retsmødet 3de august d.å.

Aktor havde derefter ordet og utviklede hvad der var sagens gjenstand.

Derefter fremstod tiltalte no.1 Theodora Ommundsen og erklærede, at hun intet havde imod at forklare sig i sagen. Hun forklarede sig i det væsentligste overensstemmende med sin forhørsforklaring, men erindrer hun nu bestemt, at hun tog de i tiltalebeslutningens post A1 og 2 omhandlede sager, på et sted og sagene under no 3 på et andet sted, men alt samme aften. Hun påstår fremdeles at hun ved anledningen var så beruset at hun ikke sandsede hvad hun gjorde.

Derefter fremstod tiltalte no. 2 Ingeborg Varland, og erklærede, at hun intet havde imod at forklare sig i sagen. Hun forklarer sig derefter i det væsentlige som under forhøret den 3de august. Hun forandret dog sin forklaring ngående no. 1s berusede tilstand derhen, at no 1 vistnok af og til sandsede sig men at hun tror, at hun ikke var ved sig selv.

Tiltalte no 1 og 2 konfereredes derefter med hinanden men enhver vedblev sit

Indkaldtes 1ste vidne Hans Rasmussen Rise 57 år gml og forklarede sig.

Indkaldtes 2det vidne Else Torkelsen, 46 år gml og forklarede.

Indkaldtes 3de vidne Marie Nilsen, 49 år gml og forklarede sig.

Indkaldtes 4de vidne Ole Rossebøe, 77 år gml og forklarede sig.

Vidnet dimitteredes med begge parters samtykke uden edfæstelse.

Indkaldtes 5te vidne politikonstabel Alfred Knudsen forklarede sig.

Indkaldtes 6te vidne politikonstabel Kløgetvedt og forklarede sig.

Indkaldtes 7de vidne Emil Torkelsen, 27 år gml og forklarede sig.

De tiltalte havde intet at bemærke ved de afhørte vidners forklaring uden for så vidt, at tiltalte no. 1 fastholdt sin påstand om ved anledningen at være overstadig beruset.

1ste, 2, 3, 5 og 6 vidne edfæstedes.

No 7 blev ikke edfæstet, da han forekom retten ikke at være ganske ædru.

Aktor havde derefter ordet og nedlagde sådan påstand: at tiltalte Theodora Amundsen for forbrydelse mod krml. Kap. 19 §1 sammenholdt med 7 idømmes fængsel på vand og brød og at tiltalte Ingeborg Varland for forbrydelse mod krml. Kap. 19 §6  eller kap. §1 sammenholdt med kap.5 § 9  idømmes fængsel på vand og brød samt at de tiltalte in solidum idømmes sagsomkostninger i lovbefalet omfang.

Forsvareren havde derefter ordet og nedlagde sådan påstand: at de tiltalte frifindes eller ansees på mildeste maade.

Aktor og forsvareren havde atter begge ordet.

De tiltalte havde intet videre at anføre i sagen.

Derefter afsagdes i sagen sådan

                                                           Dom:

Tiltalte no.1. Theodora Amundsen der er født i 1858 og som for ca ½ år siden for tyveri blev straffet med 8 dages fængsel på vand og brød har erkjendt, at hun har gjort sig skyldig i de i tiltalebeslutningen omhandlede tyverier, men påstår hun at hun ved anledningen var overstadig beruset. Efter sin egen greie forklaring om tyveriernes udførelse og efter 5te og 6te vidnes forklaring, finder retten imidlertid, at hun ved anledningen har været fuldt tilregnelig. De af hende begåede tyverier er simple og det stjålne af mindre betydning, til sammen til en værdi af 15 kr. Hun vil for sine omhandlede forbrydelser blive at dømme efter krml. Kap. 19 § 1 kfr med § 7 og med kap. 6 § 11 og bestemmer straffen af hensyn til hvad oven er anført om tyverierne og i betragtning af den udholdte varetægtsarrest fra 25de juli til 15de august til 15 dager fængsel på vand og brød. Hun må derhos tilpligtes at udrede sagsomkostninger til det offentlige, der bestemmes til kr. 30.

Samtlige bestjålne koster er tilstedekomne.

Tiltalte no. 2 Ingeborg Varland kan ikke ansees overført at have gjort sig skyldig i nogen af de i tiltalebeslutningen omhandlede forbrydelser, idet retten finder, at hendes eneste befatning med tyvekosterne har været, at hun havde udhængt nogle af de stjålne klæder, der var vaade til tørring og er det ikke ellers påvist, at hun i nogen henseende havde været no 1 behjælpelig efter forbrydelser. Hun må således blive at frifinde.

Thi kjendes for ret:

Theodora Amundsen bør for forbrydelse mod krml. Kap. 19 §1 kfr med § 7 og med kap. 6 § 11 at hensættes i fængsel på vand og brød i 15 femten dage og udrede sagsomkostninger til det offentlige med 30 – tredive – kroner.

Ingeborg Varland bør for påtalemyndighedens tiltale i denne sag fri at være.

Aktor o.r.sagfører O.P. Olsen og forsvareren advokat Berner tilkjendes salær af statskassen af respektive kr 30 – tredive – og kr 25 – fem og tyve.

Den Theodora Amundsen idømte straf at fuldbyrdes efter påtalemyndighedens foranstaltning.

Dommen oplæstes derefter for de tiltalte. Tiltalte no. 1 Theodora Amundsen erklærede, at hun vedtog dommen.

Hun indsattes derefter atter i varetægtsarrest.

Henrik Time                                                   M. P. Torkilsen Gabrielsen                                               

Den norske Straffelov. Lov angaaende forbrydelser af 20de August 1842 og Lov indeholdende forandringer i samme af 3die Juni 1874. Med Henvisninger af B. Getz

Kapittel 5

§ 3.

Den, som forsætligen har været behjælpelig under Forøvelsen af en Forbrydelse, straffes, som om han selv var Gjerningsmanden, eller efter Omstændighederne med Straf af den Art, der i Strenghed staar næst efter den, han som Gjerningsmand vilde have forskyldt.

§ 9. 

Den, som i en Forbrydelse ei har taget saadan Del, som foran er omhandlet1), men, efterat den er forøvet, har, vidende om samme, gaaet den Skyldige tilhaande, saasom ved at hjælpe til at skjule ham, eller at bidrage til, at han undviger, forinden han er paagreben eller er kommen i det Offentliges Varetægt2), ved at hjælpe ham til Gjeningens Fordølgelse3), eller til at bortrydde Beviserne derfor, ved at modtage, gjenne, kjøbe eller afhænde det Gods, hvoraf han ved Forbrydelsen er kommen i Besiddelse4), eller ved at besørge det omarbeidet eller forandret, straffes efter Forbrydelsens Beskaffenhed med Fængsel eller Bøder. Er det skeet af Egennytte, og Forbrydelsen er belagt med Strafarbeide i anden Grad, eller med høiere Straf, kan han dømmes til Strafarbeide i femte Grad5). 

Kapittel 6

 § 11.

Begaar Nogen ved en Handling flere Forbrydelser 1), eller indbefatte flere Handlinger, der udgjøre en fortsat Forbrydelse, tillige nogen anden Forbrydelse2), bliver kun Straffen for den største Forbrydelsen at anvende; men de ringere Forbrydelser at anse som skjærpende Omstændigheder, med mindre Straffen for nogen af disse er Afsættelse, Embedsfortabelse3), eller at have forbrudt Penge, Gods eller Andet4), der med Forbrydelsen staar i Forbindelse, hvilken Straf isaafald anvendes i Forening med hin5).

Kapittel 19

§ 1.

Hvo som ulovligen1), enten hemmelig eller aabenbare2) sætter sig eller Andre i Besiddelse3) af Andens Gods4), for at berøve ham Eiendomsretten5) over samme, bliver, enten Godset bestaar i Penge, Løsøre, eller i hvad der som saadant af Gjerningsmanden vorder fast Eiendom fraskilt, at anse med Fængsel eller Strafarbeide i femte Grad for simpelt Tyveri, hvortil enhver saadan Gjernings henregnes, naar den ikke i Loven enten til nogen anden Art af Forbrydelser er henført6), eller som grovt Tyveri betegnet. Er den stjaalne Gjenstands Værdi særdeles ubetydelig og derhos de Omstændigheder, hvorunder Bemægtigelsen har fundet Sted, medfører, at Handlingen har en væsentlig ringere Grad af Strafværdighed end Tyveri i Almindelighed, kan Straf af Bøder anvendes7).

§ 6.

Har Nogen, der med Hensyn til forøvet Tyveri forgaar sig paa den i Kapitel 5 § 9 beskrevne Maade, til egen Fordel modtaget, gjemt, kjøbt eller afhændet noget af det Stjaalne, eller besørget det omarbeidet eller forandret, bliver han, i Forhold til det, han paa saadan Maade har befattet sig med, at straffe efter § 1, som om han selv var Gjerningsmanden.

§  7.

Hvis den, som har gjort sig skyldig i nogen ovenfor1) i dette Kapitel omhandlet Forbrydelse, forhen har været dømt enten for nogen saadan eller for nogen i Kapitel 20 omhandlet Forbrydelse, komme følgende Bestemmelser til Anvendelse:
I.    For første Gangs Gjentagelse: a) naar Tyveriet er simpelt, belægges den  Skyldige med Strafarbeide i femte Grad eller Fængsel, eller, naar Forbrydelses Gjenstand er af ringe Værdi, med Fængsel eller Strafarbeide i femte Grad; b) er Tyveriet grovt eller Indbrud begaaet, betragtes den ældre Domfældelse som en særdeles skjærpende Omstændighed2)
II.    Finder Gjentagelse oftere Sted, skal a) naar Tyveriet er simpelt, for anden Gangs Gjentagelse anvendes Strafarbeide i femte eller fjerde Grad, for tredie Gangs Gjentagelse Strafarbeide i femte, fjerde, eller tredie Grad, og for de paafølgende Gjentagelser Strafarbeide i femte, gjerde, tredie eller anden Grad; b) naar Tyveriet er grovt eller Indbrud begaaet, anvendes Strafarbeide i femte Grad, (dog ikke i kortere Tid end 1 Aar) eller i fjerde, tredie eller anden Grad 2); dog anvendes alene Strafarbeide i anden Grad for den i dette Kapitels § 3, sidste Led omhandlede Forbrydelse.
III.    Strafarbeide i første Grad2) kan anvendes, naar den sidst begaaede Forbrydelse i og for sig egner sig til Straarbeide og derhos a) i Tilfælde af, at simpelt Tyveri er begaaet, den Skyldige forhend har været dømt mindst 5 Gange, b) i Tilfælde af, at grovt Tyveri eller Indbryd er begaaet, den Skyldige forhen har været dømt mindst 4 Gange. Domme, der som Tillæg til tidligere Domme for Tyveri eller Røveri2) ere afsagte overensstemmende med Kap. 6 § 17, medregnes ikke for at bringe den Skyldige paa høiere Straf*)2).

Lov om rettergangsmaaden i straffesager af 1ste juli 1887 udgivet med oplysende anmærkninger og henvisninger af B. Getz og Fr. Hagerup (1890)

§ 182. (Formaning af Vidnerne. De almindelige Spørgsmaal.)

Før Afhørelsen skal Rettens Formand formane Vidnet til at udsige den rene og fulde Sandhed og Intet fordølge, saaledes som det er istand til at bekræfte med sin Ed, samt forholde Vidnet det Ansvar, som falsk Forklaring og Ed medfører.
Dernæst spørger han Vidnet om Navn, Alder, Stilling og Bopæl, samt, hvor dertil er Opfordring, om dets Forhold til Sigtede og Fornærmede og om andre Omstændigheder, som kan have Indflydelse paa dets Troværdighed.
Lovbogens Forklaring af Eden og dens Betydning har Loven ei tænkt sig anvendt. 

Norges officielle statistik. Tredie Række No. 292. Beretning om Rigets Distriktsfængsler for Aaret 1896. Udgiven af Expeditionschefen for Fængselsvæsenet (1898)

Oth.Prp. No. 3 Angaaende Udfærdigelse af en Lov om Fængselsvæsenet og om Tvangsarbeide. 1898/99

Love, Resolutioner, Reglementer, Instruxer, Skrivelser m.v. vedkommende Fængselsvæsenet 1814-97. Udgivet af Expeditionschefen for Fængselsvæsenet (1898)

Moderne Kriminalpolitik. Forsorg for løslatte fanger av Hartvig Nissen. Utgit av Fængselsstyrelsen Justisdepartementet (1917)

Norske kvinders retslige og sociale stilling af Gina Krog. Udgivet af Norsk Kvindesagsforening (1894)

Statsadvokaten i Lister og Mandal og Stavanger Lagsogne
gjør vitterligt: Theodora Ommundsen, der for tiden hensidder i Stavanger bys distriktsfængsel, sættes herved under tiltale ved Stavanger meddomsret til sældelse efter straffelovens kap. 19 § 1 jfr. § 7 for - efter tidligere flere gange at have været dømt for tyvsforbrydelse.
1) en dag isommer at have borttaget fra et gårdsrum i Stavanger et sort eller blåt skjørt, tilhørende Agnete Stølsvik og
2) natten mellem 7 og 8 oktober d.a. at have borttaget fra et gårdsrum i Stavanger 1 Stine Sivertsen tilhørende rødt og hvidstribet skjørt, og 1 Agnete Stølsvik tilhørende blaat, blomsret do. - alt uden besidderens samtykke for ved gjenstandens tilegnelse at forskaffe sig eller andre en uberettiget Vinding. 
Stavanger den 4de november 1896.
S. N. Gjessing

På baksida står:

Aar 1896 den 4de November Kl 5 E.m. er denne tiltalebeslutning forkyndt for Theodora Ommundsen i eget paahør i Byens Distriktsfængsel. Gjenpart leveredes hvilket attesteres i Kraft af Aflagt Ed.
G. Stangeland

Irettelagt

Henrik Finne

Oppnemning av forsvarar til Theodora

Hr Byfogden
Stavanger 
Forsvarer bedes opnævnt for Theodora Ommundsen, der er sat under Tiltale for Tyveri og hensidder arrestert.
Stavanger 4 Novbr 1896
CJ Ellingsen
Som Forsvarer i Meddomsretssag mod Theodora Ommundsen beskikkes herved Overretssagfører Aarstad.
Stavanger Byfogedkontor  d. 4de Novbr. 1896.
Henrik Finne
Irettelagt d 12/11 96
Henrik Finne

Skriv frå aktor i saka til politimeistaren i Stavanger 4. november 1896

Hr Politimesteren i Stavanger. Pige Theodora Ommundsen er sat under Tiltale for Tyveri. Hun forklarer, at hun tidligere 2 Gange har været straffet for Tyveri, sidste Gang med 15 Dage Fængsel paa Vand og Brød. Som Actor bedes mig tilstillet de ældre Acter
Stavanger 4 Novbr 1896
C J Ellingsen

Remitteres hr. overretssagfører Ellingsen med de begjærede akter vedk Theodora Ommundsen
Stavanger politikammer den 5 novb. 1896.

Skriv frå aktor Ellingsen til forsvarar Aarstad 7. november 1896

Stavanger 7 nvbr 1896

Hr OR Sagfører S Aarstad

Til Dem som opnævnt Forsvarer for Theodora Ommundsen oversendes
1 Tiltalebeslutning af 4 d m
2 Anmeldelse af 8 Ocbr d. A.
3 Rapport af 2 Novbr d. A.
4. Retslige Forklaringer af 2 novbr
5. Domsudskrift af 15 Aug. 1894 Tiltalte vedkommende
6. Deres Bestrebende[?] 

Det fremgaar af disse documenter, at Tiltalte har erkjendt, at hun i beruset Tilstand en dag i Sommer fra et Gaardsrum har bemægtiget sig et blaat Underskjørt, som hun senere har brugt samt ligeledes at hun ogsaa i beruset Tilstand senere fra et Gaardsrum i Kleven bemægtiget sig et blomstret og et stribet Skjørt. Det ene Skjørt havde hun foræret til Konen Lina Berges Datter; de øvrige Klede[?] var i hendes Besiddelse. De stjaalne Ting tilhørte 1 sort eller blaat skjørt Agnete Stølevik, 1 rødt og hvidstribet skjørt Stine Sivertsen og et blaat blomstret Skjørt nævnte Agnete Stølevik. Jeg agter at godtgjøre hendes Skyld ved hendes egen Tilstaaelse og Afhørelse af de bestjaalne Koner og Lina Berge.
Tiltalte er 2 Gange tilforn dømt for Tyvsforbrydelse sidste Gang ved Stavanger Meddomsrets dom af 15 Aug. 1894 til 15 dage Fængsel paa Vand og Brød og 1 Gang med 8 Dage Fængsel paa Vand og Brød.
CJ Ellingsen

aktor
vend

På baksida står:

Oversendes hr. byfogden i Stvgr. med hensyn til sagens berammelse skal jeg oplyse, at jeg er fraværende den 11te og 13de ds.
Stvgr den 9de novbr 1896
Ærbødigst
[?stad]
Tilbagesendes til Herr Overretssagfører Ellingsen med Stevningerne berammede.
Stevningerne maa forkyndes idag.
Stavanger Byfogdkontor d. 11 Novbr 1896
Henrik Finne
Irettelagt 12/11 96
Henrik Finne

Aar 1896 den 12. november blev meddomsret afholdt for Stavanger adm. af byfogden med de udtrukne og tilsagte domsmænd, slagter Tønnes Stenberg og handelsmand Adolf Soma.

Hvorda: foretages meddomsretssak no 48 for 1896

     Den offentlige paatalemyndighed

  mod

Teodora Ommundsen.

Som representant for paatalemyndigheden mødte o.r.sagf. Ellingsen som aktor. Tiltalte Theodora Ammundsen var tilstede i retten indf. fra arresten ligeledes var den for hende beskikkede forsvarer o.r.sagf. Aarstad tilstede i retten.

Mod domsmændenes habilitet reistes ingen indsigelse.

Domsm. Edf. Varamanden dimmitteredes.

Aktor fremlagde skrivelse til forsvareren med deri nævnte dokumenter, samt domsudskrift af 15. Aug. 94 og stevningen.

Derefter fremstod tiltalte Theodora Ommundsen og foreholdtes den udfærdige tiltalebeslutning. Hun erkjente at hun havde sat sig i besiddelse af de i tiltalebeslutningen omh. skjørter, men hun paastaar, at da hun bemægtigede sig disse var hun saa beruset, at hun ingen klar ide havde om hvad hun gjorde og benægter hun, at hun tog skjørterne i hensigt dermed at forskaffe sig en vinding men hun erkjender, at hun har brugt de stjaalne skjørter og bortgivet det ene til Lina Berges datter.

Hun forkl. sig om sine personalia som i politibetj. Kløgetvedts rapport anført med tillæg at hun er ugift, at hendes moder er død og at hun ernærer sig som tjenestepige.

Aktor havde derefter ordet og angav hvad der var sagens gjenstand.

Retten taxerede dem i retten tilstedeværende hos tiltalte ant. skjørter og taxerede dem tilsammen høist 2 Kr.

Derefter fremstod atter tiltalte og erklærede sig villig til at afgive forklaring.

Hun forkl. sig derefter som under retsmødet den 2 ds. Anf., med tillæg, at hun havde foræret det ene af det skjørt hun havde bemægtiget sig til Lina Berges datter.

Derefter fremstod som 1 vidne Lina Berge 31 aar gml., gift med murer Olai Berge, form. og forklarede sig.

Med parternes samtykke dimitteredes vidnet uden edfæstelse.

Aktor bemærkede, at det af paategningen paa stevningen sees at begge de bestjaalne kvinder nu er fraværende fra byen og da han ansaa disses afhørelse nødvendig og bad i den anledning sagen udsat nogle dage.

Retten fandt det ogsaa nødvendig at faa afhørt de indst. udeblevne vidner og eragtede.

Sagen udstaar til torsdag den 19 ds. Kl. 4 ½ em.

Tiltalte indsattes atter i arrest. 

Henrik Finne                        T. Steenberg                           Adolf Soma

Aar 1896 den 19 november blev ret sat i retslokalet adm. af byfogden med medomsmændene handelsm. A. Soma og slagter Tønnes Stenberg. Hvorda! foretoges udsat meddomsretssag no. 48 for 1896.
                            Den offentlige paatalemyndighed                                 

mod

Theodora Ommundsen
Aktor freml. stevning.
Tiltalte Theodora Ommundsen var tilstede i retten - indført fra arresten.
Forsv. ORsagf Aarstad var også tilstede.
Rettens medlemmer erklærede at de fandt gjenoptagelse af hvad der passerede i forrige retsmøde unødvendig. Derefter fremstod som 2. vitne Agnethe Stølsvig 44 år gml. gift med Skibstømmermand Sigve Stølsvig - form. og forkl. sig. Hun forkl. at hun gjenkjender 2 af de i retten værende skjørter som hende tilhørende og som bortstjaalet fra hende i sommer medens de hang ude i gaarden til tørring. Om gaarden ved anledningen var aflaaset ved hun ikke. 

Tiltalte fremstod og forkl. at hun har som en drøm om at porten til det gaardsrum hvor hun bemægtigede sig skjørterne stod aaben.
Derefter fremstod som 3 vidne Stine Sivertsen 22 år gammel formanedes og forklarede sig. Hun gjenkjender det ene af de i retten værende skjørter som hende frastjaalet engang i sommer. Skjørtet hang ved anledningen i gården til tørring; om porten til gården var aflaaset ved hun ikke. Hun boede i sommer i huset sammen med 2 vidne.

Tiltalte foreh. dette vidnes forkl. men havde intet at bemærke. 

2 og 3 vidne eds. og udlevertes de i retten værende skjørter.

Derefter fremstod som 4 vidne J. R. Malde, 63 år gml. form og forkl. at 2 og 3 vidne boede i sommer i hans hus under Kleven. Porten til hans gaardsrum aflaases undertiden, men ofte er den ikke alene uaflaaset, men ogsaa aabentstaaende om natten. Hvorvidt den de nætter da tiltalte inde i gardsrummet havde bemægtiget sig heromhandlede skjørter kan han ikke forklare. 4 vidne edfæstedes.

Aktor havde derefter ordet og vedlagde paastand om at tiltalte for 2 gangs gjentaget tyveri idømmes strafarbeide i 6 mdr. med sædvanligt omkostningsansvar.

Forsvareren havde derefter ordet og paastod tiltalte anseet paa mildeste maade.

Tiltalte havde intet videre at anføre i sagen.

                             Derefter afsagdes i sagen sådan

                                                  Dom:
Ved de under sagen fremkomne oplysninger og ved tiltaltes egen forkl. er det godtgjort at tiltalte i sommer ved 2 forskjellige anledninger om natten har bemægtiget sig for derved at tilegne sig en uberettiget vinding de i tiltalebeslutningen omh. 3 skjørter som af retten er taxeret til Kr. 2.

Tiltalte har paastaaet[?] at hun ved begge anledninger var overstadig beruset, men hverken hendes fremfæld[?] eller nogen andre oplysninger i sagen giver grund til at antage dette.

Tiltalte der er født i 1858 og som i 1894 og 1895 har været straffet for tyveri vil for den heromhandlede forb. som efter det oplyste maa betragtes som simpelt tyveri blive at dømme efter srevl [straffeloven] Cap. 19. § 7 post 2.b cfr med § 1 og m. Cap 6 § 11 og bestemmes straffen til fængsel paa vand og brød i 20 dage i betragtning paa den ene side af tiltaltes foregaaende slette vandel og paa den anden side af det stjaalnes ubetydelige værdi, at det var et leilighetstyveri og at hun har sat i varetægtsarrest fra den 31. Oktober iaar. Tiltalte maa derhos tilpligtes at udrede sagsomkostninger det det offentlige der bestemmes til Kr. 30.

Thi kjendes for ret:
Theodora Ommundsen bør for 2 gangs gjentaget simpelt tyveri at hensættes i fængsel paa vand og brød i 20 dage og udrede sagsomkostning til det offentlige med Kr 30 tredive kroner.

Aktor ORsagf Ellingsens og forsvareren ORsagf. Aarstads salærer af statskassen ansættes til resp. Kr. 35 og Kr 30.

Straffen at fuldbyrdes efter paatalemyndighede[n]s foranstaltning. 

Dommen oplæstes derefter for tiltalte der erklærede at hun vedtog samme.

Tiltalte indsattes atter i Varetægtsarrest.

Henrik Finne        T. Steenberg       Adolf Soma

Byfogden i Stavanger gjør vitterligt:

Aar 1903 den 9de  November blev Forhørsret sat i Retslocalet i Stavanger, administreret af Byfogden i Overvær af de mandfalsførte Retsvidner

1 Vagtmester Bergsager

2 Kontorist Ravn

Begge tidligere edfæstede

Der benyttedes særskilt Protokolfører.

Hvorda foretoges Forhørsretssag No. 179 for 1903 ianledning af at Theodora Ommundsen er arresteret for Tyveri.

Retsvidnerne gjordes bekjendt med Straffeproceslovens § 118. Sigtede Theodora Ommundsen var tilstede i Retten indført fra Arresten.

Vidne formanedes efter Straffeprocesslovens § 182.

Administrator fremlagde Politibetjent Torgersens Rapport af 7d. ds. belagt med Anmeldelse og de Sigtede vedkommendes ældre Akter. Derefter fremst. Sigtede Theodora Alfilde Ommundsen ved ikke bestemt hvilket Aar hun er født antagelig i 1858 forklarede sig om sin Personalia som i  Politirapporten anført, dog erklærede hun at det vistnok er meget, mere end 3 Aar siden hun sidst blev dømt. Hun erklærede at villig afgive Forklaring og forklarede at hun Fredag den 6te ds. om Aftenen gik ned i en Kjælder i Peder Klows Gade hvis Dør stod aaben og tog der blandt en Deel Vasketøi en Dameunderbuxe som hun skjulte under sin Jakke og bar til sin Bopæl, hvor hun hang den op til Tørring. Hun bemægtigede sig Buxen fordi hun intet Bytte hadde. – Sigtedes Tilstaaelse er bestyrket ved de framkomne Oplysninger. Hun ønsker Sagen paadømt her ved Retten. Oplæst og vedtaget.

I Retten havdes tilstede den omhandlede Dameunderbuxe som Retten taxerede til Kr. 2.00

Derefter fremstod 1ste Vidne Selma Malde forklarede, at hun Fredag den 6te ds var bleven frastjaalet den her i Retten værende Underbuxe som laa blandt en Deel Vasketøi i den aabentstaaende Kjælder, i hendes Hjem. Hun forlanger TIltale og Straf. Oplæst og vedtaget.

Derefter afsagdes i Sagen saadan Dom:

Sigtede der er 44 eller 45 Aar gammel og i 1894 2 Ganger, i 1896 1 Gang straffet for Tyveri, har aabenhjertig tilstaaet, at hun den 6te dennes fra en Kjælder havde stjaalet et Par Underbenklæder taxerede til Kr. 2.00 – Benklædning laa blandt endel andet Vasketøi.

For denne Forbrydelse vil Sigtede blive at dømme efter Straffelovens Cap. 19 § 7 P 2b cfr. m. § 1 og bestemmes Straffen til 6 Maaneders Strafarbeide i Betragtning af det stjaalnes ubetydelige Verdi og af at det er 7 Aar siden Sigtede sidst dømtes. Sigtede har ønsket Sagen paadømt her ved Retten.

Thi kjendes for Rett 

Theodora Alfilde Ommundsen bør for 4.d Gangs simpelt Tyveri at hensæddes i Strafarbeide i 6 sex Maaneder –

Retten anbefalede Sigtede til Benaadning at faa Straffen nedsat til Fængsel i Betragtning af ds i Dommens anførte formildende Omstændigheder.

Derefter afsagdes saadan Eragtning:

Da Domfældte ingen fast Bopæl har bliver den over hende iværksatte Varetægtsarrest at stadfæste.

Dommen oplæstes derefter for Domfældte, der erklærede at hun vedtog samme. Hun androg ogsaa om Benaadning.

Hun gjordes derefter bekjendt med den faldne Eragtning og indsattes atter i Arrest. 

Retsvidnerne hadde Intet at bemærke.

Henrik Finne     T. Bergsager           P. Ravn

Aar 1907 den 8de Januar blev i Meddomsret over Thea Eeg Roth og Theodora Charlotte Ommundsen afsagt sådan

Dom:

Retten finder det ved de førte Vidners Prov bevist, at Thea Eeg Roth, der er 35 Aar gammel og ikke vides tidligere tiltalt eller straffet, har uden Besidderens Samtykke og i Hensigt at forskaffe sig eller andre en uberettiget Vinding ved Gjenstandens Tilegnelse borttaget,

a. den 20 November 1906 fra et aabentstaaende Gårdsrum ved Hus No 42 ved Skagen i Stavanget et skjørt tilhørende Marie Aasland,

b. Nat til 21 November 1906 fra Hus No 59 ved Nymandsgaden i Stavanger en Mugge, et Kagefad, et nyt Bærenet, og et Spand hvori en Deel Melk alt tilhørende Thore Thorsen Førland

c. Den 21 November 1906 frå Huse No 7 Skolegade i Stavanger 2 Syltetøikrukker hvori Tytebær- og Stikkelsbær syltetøi, alt tilhørende Rasmus Eriksen,

d. Den 21 November 1906 fra Hus No 90 ved Pedersgaden i Stavanger 2 Par Kopper tilhørende Martha Ardal.

Hun har herved gjort sig skyldig i Forbrbrydelser mod Straffelovens § 257 cfr. § 62, og ansætter Straffen under Hensyntagen til Tyveriernes Flerhed og paa den anden Side Gjenstandenes mindre betydelige Værdi, og at det er første Gang hun straffes til Fængsel i 60 Dage, hvorfra bliver at trække 23 Dage for udholdt Varetægtsarrest fra den 23 November sidstleden hvorhos Straffen bliver at omsættes til Fængsel paa Vand og Brød.

Endvidere finder Retten det ved de førte Vidners Prov beviset at Theodora Alvhilde Charlotte Ommundsen, der er 47 Aar gammel og 4 Gange tidligere er dømt for Tyveri, senest ved  Stavanger Forhørsretsdom af 9de November 1903 for 4de Gangs simpelt Tyveri til 6 Maaneders Strafarbeide, hvilken Dom under 28/11 s.Å ved Benaadning omsattes til 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød, har i Hensigt at forskaffe sig eller andre en uberettiget Vinding modtaget til Eie, Pant eller Brug, skjult, forvaret, forbrugt, eller søgt afhændet eller pantsat de under foranstaaende Post c nævnte Gjenstande, hvorom hun vidste eller maatte forstaa, at de var nogen fravendte ved Tyveri, derved at hun har deltaget i Forbruget af det syltetøi. Thea Roth havde stjaalet, hvilket hun vidste eller maatte forstae - Forøvrigt finder Retten at maatte frifinde Tiltale Ommundsen for de Forbrydelser hvorfor hun, er tiltalt, da der ikke findes Bevis ført for, at hun har begaaet de Handlinger som skulde lede til Domsfældelse.

Tilføiet under Domsafsigelsen

Bernhardt cst.

Tiltalte Ommundsen har herved gjort sig skyldig i Forbrydelse mod Straffelovens § 317 cfr. § 318 og Ikrafttrædelseslovens § 29 3 og ansættes straffen til Fængsel i 60 Dage under Hensynstagen til hendes tidliger Domfældelse.

Fra Straffen bliver at trække 23 Dage for udholdt Varetægtfængsel fra den 26 November sidstleden og bliver Straffen at omsætte til Fængsel paa Vand og Brød. -

Til Straffen knyttes for begges vedkommende Tab for en Tid af 10 Aar af Stemmeret i Offentlig Anliggender og af Adgangen til at opnaae offentlig Tjeneste, da de Tiltalte ved de begaaede Forbrydelser har vist sig uværdige til Indehavelse af disse Rettigheder. Dommen er enstemmig.

De tiltalte bør derhos in solidum at udrede Sagens Omkostninger med 30 Kroner til det Offentlige.

Thi kjendes for Ret:

Thea Eeg Roth bør For forbrydelse mod Straffelovens § 257 cfr. 62 og Theodora Alvhilde Charlotte Ommundsen for Forbrydelse mod Straffelovens § 317 cfr. 318 og Ikrafttrædelseslovens § 29 3 bør hver at hensættes i Fængsel i 60 Dage hvorfra bliver at fratrække 23 tre og tyve Dage for udholdt Varetægtsarrest hvorhos Straffen bliver at omsætte til Fængsel paa Vand og Brød.

De tilpligtes derhos in solidum at udrede Sagens Omkostninger med 30 - tredive Kroner.

Til Straffen knyttes for begges vedkommende Tab for en Tid af 10 - ti år af Stemmeret i offentlige Anliggender og af Adgangen til at opnaae offentlig Tjeneste.

Tiltalte Ommundsen bør for øvrigt for Paatalemyndighedens Tiltale i denne Sag fri at være.

Aktor Overretssagfører Viks og Forsvareren Overretssagfører Johnsons Saler af det Offentlige omsættes til henholdsvis 30 og 20 Kroner.

Dommen oplæstes for de Domfældte, der erklærede, at De vilde have Betænkningstid, om de vilde vedtage samme.

De meddeltes derefter Maaden hvorpaa og Tiden inden hvilken Anke eller ny Behandling maa begjæres -

Bernhardt cst.                   L. Svendsen              H.C. Fløgstad

cfr In fidem.

Bernhardt cst.

Aar 1907 den 5. oktober blev i forhørsret over

Teodora Alvilde Charlotte Ommundsen afsagt saadan

Dom:

Retten finder det ved sigtedes uforbeholdne tilstaaelse, der bestyrkes med de i saken forøvrigt foreliggende oplysninger bevist at sigtede Teodora Alvilde Charlotte Ommundsen, der er født 6. Desember 1858 og 4 gange tidligere straffet for tyveri samt senest ifl. Stavanger meddomsretsdom af 8 januar 1907 med fængsel i 60 dage for hæleri har lørdagen den 7 f.m. fra Halvor Egelands værelse i Mellemgaten 13 i Stavanger borttaget en ham tilhørende uldbol og en ham ligeledes tilhørende underbukse samlet værdi ca 6 Kroner, uten besidderens samtykke for ved gjenstandenes tilegnelse at skaffe sig en uberettiget vinding. Sigtede har herved gjort sig skyldig i forbrydelse mod straffelovens § 257 cfr § 263, og ansattes straffen under hensyntagen til sigtedes tilstaaelse til fengsel i 60 dage, hvori fragaar for utholdt varetægtsfengsel fra den 10de f.m. - 13 – dage. Straffen bliver ved forbrydelsen at ansætte til fængsel paa vand og brød. Til straffen knyttes tap for en tid av 10 aar af stemmeret i offentlige anliggender og av adgangen til at opnaa offentlig tjeneste, da sigt. ved tyveriet har vist sig uverdig til indehavelsen af disse rettigheder. Sigt. har selv ønsket saken paadømt ved forhørsret.

Ti kjendes for ret:

Teodora Alvilde Charlotte Ommundsen bør for forbrydelse mot straffelovens § 257 cfr. § 263 at hensættes i fængsel i 60 – sexti – dage, hvori fragaar for utholdt varetægtsfængsel 13 – tretten – dage. Straffen bliver ved forbrydelsen at ansættes til fængsel paa vand og brød.

Til straffen knyttes tap for en tid av 10 – ti - aar af stemmeret i offentlige anliggender og av adgangen til at opnaa offentlig tjeneste.

            Dommen oplæstes for Domfædte, der vedtog samme ogindsattes I arrest.

            Retsvidnerne havde intet at bemærke.

Bernhardt

            P. Haarr                                            edsv.                          O. Knudsen

Den offentlige påtalemyndighed
mod Theodora Alvilde Charlotte Ommundsen, tiltalt for tyveri.
Som aktor mødte statsadvokaten og som beskikket forsvarer for tiltalte overretssagfører Johnson. Tiltalte var tilstede.
Efter forudgået rådslagning under lukkede døre blev derpaa afsagt sådan enstemmig
Dom:
Ved beslutning af statsadvokaten i Lister og Mandal og Stavanger lagsogne af 4de, d.m. er Theodora Alvilde Charlotte Ommundsen, der er født 6te desember 18[?]8, sat under tiltale til føldelse efter straffelovens § 257 for at have borttaget:
1. den 13 juli 1908 fra Lyder Sagensgade nr. 1 i Stavanger et blårudet kjoleliv, tilhørende Kristine Ore, og en badedragt tilhørende fru Halvorsen
2. den 20de juli 1908 fra et kjøkken i Olafskleven nr. 8 i Stavanger et net, hvori et par snørestøvler og en portemonnæ med 20 øre, tilhørende Ingeborg Lunde. - samt
3., den 21de juli 1908 fra et loft i Kirkebakken nr. 31 i Stavanger et par brugte sko, tilhørende Osmund Ohm.
Tiltalte er tidligere straffet:
1. Efter Stavanger forhørsretsdom af 7de februar 1894 for simpelt tyveri med fængsel på vand og brød i 8 dage, 
2. efter Stavanger meddomsrets dom af 15de august 1894 for simpelt tyveri med 15 dages lige fængsel. 
3. efter samme rets dom af 19de november 1896 for simpelt tyveri med 20 dages lige fængsel,
4. efter Stavanger forhørsrets dom af 9de november 1903 for simpelt tyveri med strafarbeide i 6 måneder, nedsat ved benådning til fængsel på vand og brød i 10 dage.
5. efter Stavanger meddomsrets dom af 8de januar 1907 for hæleri med fængsel i 60 dage.
6. efter Stavanger forhørsrets dom af 5te oktober 1907 for tyveri med fængsel i 60 dage, afsonet fra 7de-23de oktober s.a.
Hun er derhos en række gange ilagt bøder for gadeuorden og drukkenskab. 
Retten anser det nu bevist, at hun uden besidderens samtykke og i hensigt ved tilegnelsen at forskaffe sig en uberettiget vinding har ved de i tiltalebeslutningen nævnte leiligheder borttaget de anførte gjenstande. Kjolelivet, der havde en værdi af 3 kroner, tog tiltalte for at sælge; badedragten, der havde en værdi af kr. 1,40, tog hun derimod for selv at beholde den; det første hang inde i en gang, den anden ude i gårdsrummet, og tiltalte tog disse ting ved en og samme leilighed. 
Med hensyn til det af tiltalte tagne alt har tiltalte forklaret, at hun tog nettet, fordi hun var sulten og troede, at nettet indeholdt mad.  

Værdien af nettet og dets indhold overstiger ikke 5 kroner. Retten, efter hvad der forligger, imidlertid anse det udelukket, at tiltalte har stålt i den tro, at nettet indeholdt mad, ligesom retten anser der på det rene, at tiltalte heller ikke iøvrig har taget nettet i hensigt enten selv at beholde eller forbruge tingene eller vererlagsfrit at overlade dem til andre i sådant øjemed. 
De Osmund Ohm tilhørende sko havde en værdi af omkring 5 kroner; tiltalte har ikke taget skoene for selv at beholde dem eller vederlagsfrit at overlade dem til andre i sådant øjemed. Da kjolelivet og badedragten er taget fra forskjellige steder, antager retten, at bemægtigelsen af denne rettest henføres under naskeri. Påtalebegjæring foreligger her ikke, men statsadvokaten har erklæret, at han finder, at almene hensyn kræver påtale.
Efter det anførte vil tiltalte være at fælde for tyveri efter straffelovens § 257 og for naskeri efter § 262 sammenholdt med § 62, 263 og ikrafttrædelseslovens § 29.3. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år. Herved er i skjærpende retning taget hensyn til de tiltalte tidligere overgåede domme såvel som til hendes iøvrigt udviste slette vandel. I formildende retning haves intet at anføre. 
Tiltalte har hensiddet i varetægtsfængsel siden den 23 f.m.
Thi kjendes for ret: 
Theodora Alvilde Charlotte Ommundsen idømmes for tyveri og naskeri fængsel i 1 - et - år, hvori fragår for udholdt varetægtsfængsel 8 - otte - dage.
Dommen medfører tab af de i straffelovens § 29. nr. 2 nævnte statsborgerlige rettigheder.
I erstatning til statskassen for sagsomkostninger udrede tiltalte 10 - ti - kroner.
Dommen oplæstes for tiltalte, der gjordes bekjendt med reglerne for anke og begjæring om fornyet behandling ved langmandsret, samt med, at fristen udløber den 21de d. m.
Tiltalte gjenindsattes i kredsfængselet.
Den forsvareren af statskassen tilkommende godtgjørelse ansattes til 20 - tyve - kroner. Retsmødet har varet 2 1/4 time.  

Joh. Røysland                       A. Meyer                     R. Risa
In fidem
A. Kittelsen [?]

§ 257.1) Den, som uden besidderens samtykke borttager eller medvirker til borttagelsen af en gjenstand, der helt eller delvis tilhører en anden, i hensigt at forskaffe sig eller andre en uberettiget vinding ved dens tilegnelse, straffes for tyveri med fængsel indtil 3 aar. 

§ 263. Har den, som dømmes for underslag, tyveri eller naskeri, tidligere været straffet med fængsel efter dette kapitel eller kapitlerne 17,18, 25, 26 eller 27 eller efter §§ 88, 1ste led, 143, 2det led, 147, 204, 206, 217 eller 318, kan straffen forhøies med indtil det halve, men til det dobbelte, saafremt han flere gange tidligere har været straffet saaledes.

Aar 1910 den 7. juni holdtes meddomsret for Stavanger i byens retslokale. Retten administreredes av byfogden under medbetjening af de untrukne og tilsagte domsnænd baker Zakarias Dybing og fru Birgitte Tønnesen, den sidste som varamand, idet fabrikeier Bjørn Nilsen ikke var fremmøtt. Retsboken førtes av  cand. jur. Strøm.
Hvordan: Foretoges sak no 54 for 1910
Den offentlige paatalemyndighet mod
Theodora Alvilde Charlotte Ommundsen, tiltalt for tyveri. Som aktor møtte statsadvokaten og som beskikket forsvarer for tiltalte overretssakfører Johnsen. Efter forutgaaet raadslagning inden lukkede døre blev derefter avsagt saadan enstemmig dom: 
Tiltalte Teodora Alvilde Charlotte Ommundsen er født 6. december 1858 og er tidligere 7. gange straffet for tyvsforbrydelser, senest ved Stavanger Meddomsrets dom av 7. august 1908, da hun for tyveri og naskeri idømtes fængsel i et aar. Hun indkom efter denne dom landsfængselet for Kvinder 13. august 1908 og løslodes paa prøve 5. april 1909. Ved beslutning av statsadvokaten i Lister og Mandal og Stavanger lagsogne av 30 f.m. er hun nu sat under tiltale til fældelse efter strl § 257 for den 23. mai 1910 fra en utillaaset Kjælder i St. Hans gaten nr. 36 her i Stavanger at ha borttat eller medvirket til borttagelse av 2 linneder og 1 haandklæde tilhørende Anna Valhaug. Retten anser det bevist, at tiltalte ved den i tiltalebeslutningen nævnte leilighet har borttat de der nævnte gjenstande uden besidderens samtykke og i hensigt ved tilegnelsen at forskaffe sig en uberettiget vinding. De stjaalne ting hadde en værdi av 2-3 Kroner, men tiltalte tog tingene for at sælge dem og hun solgte dem ogsaa strax efter for 1 Krone. Hun vil følgelig nu være at fælde for tyveri efter strl § 257 jfr. § 263. I betragtning av det stjaalnes ringe værdi finder retten at burde bli staaende ved en straf af fængsel i 6 maaneder. I øvrig haves med hensyn til straffeutmaalingen intet særlig at bemærke Tiltalte har hensittet i varegægtsfængsel siden 26. f.m. Kl. 5 1/2 em.  
Ti kjendes for ret:
Teodora Alvilde Charlotte Ommundsen idømmes for tyveri efter straffelovens § 257 jfr. § 263 fængsel i 6 - sex maaneder, hvori fragaar for utholdt varetægtsfængsel 6 - sex - dage. Hun bør for en tid av 10 - ti - aar ha tapt dei straffelovens § 29 nr 2 nævnte statsborgerlige rettigheter. I erstatning til statskassen for saksomkostninger utreder tiltalte 10 - ti - Kroner. Dommen oplæstes for domfældte, der erklærte, at hun vedtog dommen. Hun overleverte nu Kl 10 fm vagtmester Rygh til gjenindsættelse i Kredsfængslet.
Den forsvareren av statskassen tilkommende godtgjørelse ansættes til 15 - femten - Kroner.
Retsmøtet har varet 1 time.
N. Meyer
Birgitte Tønnesen              Z. Dybing
Bekræftes Meyer

Utdrag frå statistikken

Omsorgen for løslatte.
Til opklædning av fanger som blev løslatt fra landsfængslerne i 1910--
1911, bruktes ved Bodsfængslet et beløp av kr. 3 665,29, ved Akershus landsfængsel kr. 1 345,60, ved Trondhjems landsfængsel kr. 1 450,92 og ved
Landsfængslet for Kvinder kr. 769,28.

Til hjemsendelse for fængslets regning blev der ved Bodsfængslet brukt
kr. 1 112,05, ved Akershus landsfængsel kr. 239,10, ved Trondhjems landsfængsel kr. 662,25 og ved Landsfængslet for Kvinder kr. 391,95.

Omsorgen for løslatte 1910-1911. 
Av de i driftsaaret 1910-1911 løslatte hadde 209 fanger fra Bodsfengslet
i indestaaende arbeidspenger kr. 1 633,79, 48 fanger fra Akershus landsfængsel kr. 1 481,38, 37 fanger fra Trondhjems landsfængsel kr. 903,20 og 31 fanger fra Landsfængslet for Kvinder kr. 271,42.
Av de fra kredsfængslerne og de større hjælpefængsler løslatte blev ialt
930 trængende fanger understøttet med uundværlige beklædningsgjenstande. 528 av dem var løslatt fra Kristiania kredsfængsel.

Fangekost: 

7. Kosten. Klager over kosten er i driftsaaret ikke fremkommet ved noget fængsel.

Landsfængslet for Kvinder i Kristiania (for ca. 85 fanger.)
I dette fængsel blev optat kvinder fra hele riket som var ilagt straf av fængsel i 6 maaneder eller derover.

Juli 1885: R. G. Haglands Konkursbo

September 1885: R. G. Haglands Konkursbo

Aar 1885 den 26de Septbr. blev skifteret sat paa byfogedkontoret, til behandling af R. G. Haglands konkursbo. Retten administreredes af byfogdens fuldmægtig cand. jur. Joh. Gulbrandsen, af amtet autoriseret den 15de f. md. i overvær af vidnerne kontorbetjent Andreassen og Knudsen. Hvor da bestyreren mødte og bad prøvelsen af de anmeldte fordringer udsat til en senere skiftesamling. 
Eragtet: skiftesamlingen udstaar indtil videre.
Joh. Gulbrandsen G C Knudsen B Andreassen

Oktober 1885: R. G. Haglands Konkursbo

Aar 1885 den 5 Oktober blev Skifteret sat paa Byfogedkontoret til Behandling af R. G. Haglands Konkursbo. Retten betjentes af den konst. Byfoged Overretssagfører Nielsen i Overvær af Vidnerne G. C. Knudsen og Berge Andreassen.

Hvorda! Bestyreren derefter bemærkede at der under 29 f. M. blev afholdt Auktion paa Gaardeparten store Hagland og fik Lensmand Nygaard paa Torvestad & Skaares Sparebanks Vegne Tilslag for 3000 Kr. Dagen efter erklærede imidlertid Nygaard at han havde været uopmerksom paa, at Conditionerne indeholdt den Bestemmelse, at de paa Eiendommen hvilende Heftelser overtages uden Afgang i Kjøbesummen, hvorfor han anmodede Compareten om at anse Budet som ugjort, da det for ham vilde medføre Ubehageligheder. Hertil svarede Compareten, at Byderen fik tilskrive ham herom, saa skulde han gjøre sit til at det gjorte Bud skulde ansees ugjort og ny Auktion foranstaltes. Comp. har yderligere tilskrevet Torvestad & Skaares Sparebank og underrettet denne om at Skiftesamling idag vil blive afholdt til Behandling af dette Spørgsmaal. Comp. vilde nemlig siden Budet engang var gjort ikkje paa egen Haand nægte Approbationen. Han vilde havde de tilstedeværende S. Christiansen, A Anda og Johannes Egges Udtalelse om Sagen, idet han dog siden der ligger en Misforstaaelse til Grund henstille til disse at fatte Besluting om at ny Auktion bliver at afholde mod at Torvestad & Skaares Sparebank bære de med den første Auktion forbundne Omkostninger. Videre mødte Rasmus Lindøen, Tønnes Larsen og Erik Jacobsen.

De Tilstedeværende Kreditorer fandt at det gjorte Bud burde approberes men overlod samtidig til Boets Bestyrelse af underhandle med Byderen i Tilfælde Uoverensstemmelse og afgjøre mulige Spørgsmaal med same.

Bestyreren derefter gjorde opmærksom paa at Tau Interessantskab har optraadt som prioritert Kreditor for 4000 Kr. i Henhold til Skadesløsbrev i «Sylfiden». Bestyreren har imidlertid bragt i Erfaring, at Skadesløsbrevet er aflæst feilagtig i Henhold til en Remunerations paategning af Kreditor hvorved Pant frafaldes i de udtrykkelig nævnte Allianse og Vingolf, som var pantsatte i samme Skadesløsbrev, medens Paategningen intet nævner om «Sylfiden». Han antog at Tau Interessantskab efter dette intet Pant har i «Sylfiden», men at det maa holde sig til Pantebogsføreren herfor. Comp. har seet Skadesløsbrevet som bærer Pantebogførerens Aflæsningspaategning uden videre Bemærki(n)g. Comp. der repræsenterede betydelige Creditorer beklagede at han for Øieblikket ikke kunde være med paa at opretholde Skadesløsbrevets Prioritet ligeoverfor Boet, før han havde indhentet sine Mandanters Samtykke hertil. Han udbad sig de Tilstedeværendes Erklæring, idet han meddelte, at han i betimelig Tid har underret Tau Interessentskab om denne Skiftesamling. Samtlige de Tilstedeværende var af den Formening at Boets Bestyrelse ikkje skulde respektere Skadesløsbrevet og udbetale det anmeldte Pantebeløb en 4000 Kroner, idet de antog at Spørgsmaalet i Tilfælde Tau Interessentskab skulde vilde sutinere sin Paastand om Prioritet burde afgjøres ved Decision eller Dom og blev Bestyreren paalagt at ivaretage det videre fornødne i Henhold hertil.

Skiftesamling sluttet

Niels Nielsen G.C. Knudsen B. Andreassen

 

November 1885: R. G. Haglands Konkursbo.

Aar 1885 den 12 November blev Skifteret sat paa Byfogedkontoret til Behandling af R. G. Haglands Konkursbo. Retten betjentes af den edsv. Fulmægtig Cand jur Fischer autoriseret af Amtet den [her mangler dato]  i Overvær af Vidnerne G. C. Knudsen og Berge Andreassen.

Hvorda foretoges Skifteret: Tau Interessentskab mod R. G. Haglands Konkursbo.

Bestyreren paa den ene Side og Sagfører Sømme for Tau Interessentskab paa den anden Side var tilstede.

Sagf. Sømme fremlagde de Skrivelser fra Sagf. Toresen af 16/10 85 hvoraf erfares at Kreditorene i Haglands Bo ikke vil anerkjende Tau’s Skadesløsbrev og Fordring paa Boets Anpart i Galeas Sylfiden som prioriteret. Sømme bad i den Anledning Forligsmægling anstillet og fremstillede som Fuldmægtig Ivar Spande. Han fratraadte Retten.

Forligsmægling blev derpaa anstillet men forgjæves.

Sagf. Sømme fremlagde derefter: 1. Taus herom handlede Fordring stor, 2 Skadesløsbrev af 22 September 1881 fra R. G. Hagland til Tau Interessentskab og P. Johnsen, 3. Panteattest vedkommende Boets Anpart i «Sylfiden», 4. Skrivelse fra Byfoged Martin Nielsen af 6. Novbr. 1885 til Comp. 5. bekræftet Udskrift af de i Skiftesaml. af 5/10 d. A. forhandlede forsaavidt angaar heromhandlede Fordring, Comp. derefter bemærkede, at det af Taus Paategning af 20 Marts 1883 paa det irettelagte Skadesløsbrev i Forbindelse med Panteattesten tydeligen fremgaar, at Udslettelsen af Panteheftelsen paa Sylfiden er skeet ved en Feiltagelse, da Kvitteringen af 20 Marts 1883 alene angaar  Aflæsning af Skadesløsbrevet forsaavidt samme giver Pant i Skib «Vingolf» og Alianse, medens Paategningen intet nævner om Panteheftelsen i «Sylfiden», cfr ogsaa den irettelagte Skrivelse fra Byfoged M. Nielsen. Det vilde være en underlig Pantesikkerhed og Retsbrug om man saaledes skulde være given en Pantebogsfører i Vold. En distre Pantebogsfører vilde efter dette i en Haandevendig kunde skille Folk af med deres Formue. Sagen er i dette Tilfælde saa meget klarere som der ofte heromhandlede Skadesløsbrev ikke hefter noget Pant. Ingen lider saaledes herved, medens Kreditorerne i Boet, hvis Skadesløsbrevet ansaaes ugyldig, vilde komme til en ufortjent og urimelig Vinding. Comp. skulde angaaende Retsspørgsmaalet henvise til Halagers Obligationsrets 2 Del § 172 næstsidste Passus. Comp. i Henhold hertil paastod Fordringen med Renter anerkjendt som prioriteret i Henhold til Skadesløsbrevet samt Sagens Omkostninger. Toresen maatte saa nødig han end vilde være af en anden Mening end den ærede Modpart. Det er vel ikke saa ganske urimeligt, at Haglands Kreditorer bliver værre stillet end de have fortjent, thi af Pantebogen har disse havt Anledning til at kontrollere Haglands økonomiske Habitus, og naar de saa i Henhold til Pantebogen ser, at Hagland eier «Sylfiden» ubeheftet og herefter handler, og Haglands Bo saa overgaaet til Konkurs, da forekommer det Comp. at Kreditorerne maa siges at blive en del skuffede, naar et saavidt stort Beløb for Livskraft som prioriteret. Der er et gammelt godt Ord, som lyder saa: Quad non in actis, non in mundo. Skal dette noget Steds have Betydning indenfor de juridiske Distinktioner, saa maa det vel netop være i et Tilfælde som dette. Comp. troede ogsaa, at det eneste Middel Staten har anvist til Opretholdelse af og Begrundelse af Thingsrettighederne Mand og Mand imellem, ikke maatte betragtes paa en saa løs og usikker Maade som det vilde blive Tilfælde, om den heromhandlede en Gang udslettede Rettighed skulde kunne vogne op efter at det som i dette Tilfælde, bagefter er disponeret over den pantsatte Eiendom. Der er nemlig senere givet Pant i samme og om ogsaa dette kanske er indfriet, saa man erindre, at Boet derved er blevet saa meget bedre, at man har med en thinglæst Konkurs at gjøre. Havde ikke dette været Tilfælde, da havde naturligvis Tau Interessentskab havt Anledning til at ordne sig paany ved Hagland, men tvivler Comp. meget paa, at nogen Domstol vovede saadan uden videre at sige til Kreditorerne, at de skulde finde sig i et Afslag i det ved Konkursen erhvervede Rettigheder. Dersom endda ikke selve Skadesløsbrevet var paategning Aflæsning i sin Helhed, saa kunde Tau været hørt med den Indsigelse at det var uvidende om Pantebogens Indhold, men Skadesløsbrevet forkynder sig selv som aflæst. Han maatte paa Grund af Kreditorernes Bestemmelse i forrige Skiftesamling derofor vedlægge saadan Paastand: at Tau Interessentskabs Fordring ikke anerkjendes prioriteret. samt at dette pligtes at betale Sagens Omkostninger.

Sømme hertil bemærkede, at han fremdeles maatte hævde sin Opfatning om at Boets Kreditorer vilde vinde ufortjent paa Taus Bekostning. Aflæsningspaategningen paa Skadeslsbrevet indeholdt ingen Underretning for Tau om, at Pantehftelsene var aflæst i sin Helhed; den maatte tvertimod alene kunne opfattes som indeholdende Erklæring om Aflæsning paa Skibene Vingolf og Aliances Vedkommende. Denne Opfatning havde ogsaa Stavanger Privatbank som det vil skjønnes af Paategningerne af 25 Juni 1885 og 23 Septembr s. A. havt. Konkursen aabnedes 6 Juli 1885. Først efter dennes Aabning blev Tau, som det vil sees af vedlagte Skrivelse fra Sjur Bakke af 1 Oktober d. A. viser sig; cfr ogsaa Haugesunds Stevnevidners Erklæring af 1 Oktober s. A. Comp. i Henhold hertil vedblir sit Tidligere.

Toresen gjorde samme Forbehold. Forøvrigt skulde han blot bemærke, at det er mulight og endog rimeligt at Tau INteressentskab og Stavanger Privatbank ikke har anvendt den fornødne Kritik ligeoverfor Aflæsningspaategningen og at det som en Følge heraf har antaget at den skulde betyde noget andet end hvad den selv udgav sig for.

Sømme vedblev sit.

Toresen skulde bemærke, at han nu har bragt i Erfaring, at det C J Hansen, L O Stensland og J Johansen senere givne Skadesløsbrev dat 28, thingl. 30 Juli 1883 stort 4000 Kr er indfriet før Konkursens Aabning. Han indbad Sagen til Decision.

Sømme ligeledes indløb Sagen til Decision.

Eragtet: Tvisten optoges til Decision.

A Fischer             G C Knudsen       B Andreassen

auth.

No 6. No. [?] Fem Spd og 72 Skill 1868. Skjøde. Jeg underskrevne Knud Gautesen Store Hagland erklærer at have solgt, ligesom jeg herved i Henhold til Kjøbekontrakt af 30te forr. Md. sælger, skjøder og afhænder til min Broder Rasmus Gautesen Hagland den mig ved Skjøde dateret og thinglæst 25d Marts 1862 tilhjemlede Anpart i Gaarden store Hagland MatrN 41 LøbeNo 219 i Torvestad Thinglag af Skyld 9 Spand Korn eller 2 Daler 2 Ort 10 Skilling for den mellem os omforenede Kjøbesum 650 Spd sex hundrede og femti Speciedaler. Da Kjøbesummen er afgjort og berigtiget overensstemmende med ovenomhandlede mellem os oprettede Kjøbecontrakt dateret 30te December 1867, saa skal bemeldte Gaardpart med paastaaende Huse, samt til- og underliggende Herligheder og Rettigheder herefter følge og tilhøre Kjøberen til Odel og Eiendom og forbliver jeg hans Hjemmelsmand efter Loven.  - Kjøberen har selv at træffe fornøden Overenskomst med vore Forældre i Anledning den dem tilkommende Folge, og forpligter jeg mig herved til at fraflytte Gaarden inden dette Aars første Fardag, fra hvilken Tid den overdrages Kjøberen til fuld og fri Raadighed og Benyttelse ifølge Kjøbecontrakten. Dette til Bekræftelse under min Haand i Vidners Overvær. Haugesund den 6te Januar 1868. Knud Gaudtesen Hagland. 

Til Vitterlighed: T. Eide. Chr. Frætte

Auksjonsrett 1886

12. No 6. O.R. 8 Kr. Sorenskriveren og Auktionsforvalteren i Karmsund og Hesbø Sorenskriveri, gjør vitterligt: Aar 1886 den 21de December blev Auktionsret sat paa Sorenskriverkontoret i Stavanger under Administration af  Sorenskriveren i Overvær af 2 Vidner til Afholdelse af 2den Gangs Tvangauktion over Rasmus Gautsens Anpart af Gaarden Hagland, store Matr. 41, LøbNo 219, i Torvestad Thinglag af Skyld urev. 2 Daler 2 Ort 10 s og rev. 3 Mark 97 Øre. Administrator fremlagde 3 Plakater, bekjendtgjorte i Kundgjørelsestidenden og ved Opslag og Læsning. For Rekvirenten, Hypothekbankens Kommisionær Gude, mødte Ole Sunde, der fremlagde Konditioner og oplyste at Hypothekbankens Restgjeld udgjør Kr. 707,00 med 4 5/8 pct Rente fra 19 Mai 1885. Efterat Konditionerne vare oplæste opraabtes Eiendommen med Paahefte af Folge til Gaut Knudsen og Ingeborg T. Rasmusdatter ifølge Folgebrev af 22, thinglæst 25 Marts 1862 for 707 Kr. og blev tilstaaet den eneste Bydende Torvestad & Skaare Sparebank ved S. C. Haaland for 800 - otte Hundrede - Kroner, idet han fremlagde Fuldmagt. Da dette Bud er approberet og Auktionsskjøde er begjæret udstedt til Banken, saa er det jeg i Henhold til Auktionskonditionerne og med Hjemmel i Forordn. af 19 December 1693 herved meddeler Torvestad & Skaare Sprebank Auktions- og Eiendomsskjøde paa ovennævnte Gaardpart med de samme Rettigheder og Forpligtelser, hermed den har tilhørt den forrige Eier. Dette til Bekræftelse under min Haand og Embeds Segl. Karmsund og Hesbø Sorenskriverkontor, Stavanger den 17 Januar 1887. [?] M. Strøm. (L.S.)

Panteregister som synet kva dokumentsom er tinglyst på garden. 

Fleire tilsette i Arkivverket fortener ein stor takk for god hjelp i dette arbeidet.Nokre har bidratt med å finna fram til og leita i relevante arkivkjelder, andre har hjelpt til med skrifttyding og transkripsjon, andre har bidratt med skanning og framfinning av foto.

• Jan Alsvik, førstearkivar, Brukertjenester
• Erling Dragland, førstekonsulent, Brukertjenester
• Odd Halvorsen, førstearkivar, Brukertjenester
• Almina Jazavac, konsulent, Depot
• Eli Mosvoll-Jakobsen, seniorkonsulent, Brukertjenester
• Hanne Karin Sandvik, papirkonservator, Depot
• Torkel Thime, førstearkivar, Bevaringsvurdering og privatarkiv
• Hilde F. Tjøtta, konsulent, Tilgjengeliggjøring
• Jogeir Aarthun, førstekonsulent, Tilgjengeliggjøring
• Mette Værnes, seniorkonsulent, Brukertjenester

Takk også til:  

• Stine Nerbø, rådgiver, Interkommunalt Arkiv i Rogaland
• Grethe Paulsen Vie, konservator, Haugelandmuseet

Sist, men ikkje minst, tusen takk til Hanne G. D. Brynjulfsen, konsulent ved Sentralarkivet i Haugesund kommune, for grundige søk i relevante arkivkjelder, fantastisk god service og positivt engasjement. 

• Norges officiele statistik. VI. 61. Fængselsstyrelsens Aarbok 1911. Utgit av Ekspeditionschefen for Fængselsvæsenet. (1916)
• Den norske Straffelov. Lov angaaende Forbrydelser af 20de August 1842 og Lov indeholdende Forandringer i samme af 3die Juni 1874. Med henvisninger af B. Getz
• Almindelig borgerlig Straffelov af 22de mai 1902 og Lov om den almindelige borgerlige straffelovs ikrafttræden. Med henvisninger ved J. Parmann cand. jur.    
• Om Forbrydelser og deres vigtigste Aarsager af Fængselspest A. Hval. Foredrag ved Videnskabsselskabets Aarsfest den 21de Januar 1902
• Evensen, Arne; Skjeggestad, Terje; Haugli, Willy; Aukrust, Magnar: "fengselsstraffens historie" i Store norske leksikon 
• Fintland, Ine og Østebø, Synnøve (2020): "Av papir kan du atter oppstå – Arkivenes uhørte fortellinger om liv." I: Kjelland, Arnfinn m.fl. (red.) Mikrohistorie. Trondheim: Museumsforlaget
• Frøberg, Anne (2010): Detaljenes disiplin - Fangers fengselsopphold i Kristiania Landsfengsel for kvinner i perioden 1900-1927, masteroppgave 60 poeng i Kulturhistorie, Program for kultur- og idéstudier, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, UiO
• Hagerup, Francis (1903): Almindelig Borgerlig Straffelov af 22 Mai 1902 og Lov om dens ikrafttræden af samme dato
• Norsk Lovtidende: Den norske jurylov af 1ste juli 1887
• Petersen, Richard (1894): Fængselsliv 
• Schweigaard A. m.f. (1860): Commentar over Den Norske Criminallov
• Wister, Ola A. (1997): Enkelte trekk ved norsk fengselshistorie

Nokre relevante bøker og avisartiklar om Haugesund er lista opp under fana "Oppvekst i Haugesund" i faktaboksen "Haugesund - ein populær stad å flytta til".