En staselig villa i Hamar

De fleste byer vokser fram som følge av å være et knutepunkt for kommunikasjoner eller næringsliv. Da Hamar ble opprettet som kjøpstad ved lov 26. april 1848, lå det bare et par husmannsplasser på det arealet som skulle bli bygrunn. Byer som blir grunnlagt på denne måten, blir gjerne bygd opp etter en kvartalsplan utformet gjennom et reguleringskart. Ingeniørløytnant Røyem laget den første byplanen. Byen ble langstrakt og smal og tydelig orientert mot Mjøsa. Tre hovedgater, Strandgata, Torggata og Grønnegata, gikk tilnærmet parallelt med strandlinja. Mellom disse langsgående ferdselsårene ble det planlagt korte, bratte tverrgater som førte direkte ned mot stranda. Da byen ble utvidet i 1878, ble det bygd videre på gatenettet og kvartalsstrukturen som Røyem hadde skapt.

Stortinget vedtok i 1890 at Lillehammerbanen og togforbindelsen over Romsdalen skulle ha utgangspunkt i Hamar. Dette fikk store konsekvenser for byen. Et resultat var at byens sentrum flyttet østover mot stasjonen, og etter hvert kom det industrivirksomhet i nær tilknytning til jernbanen. Det var Jernbaneverkstedet, Vølund metallvarefabrikk, Norrøna skofabrikk og støperi. Østbyen i Hamar utviklet seg til å bli en arbeiderbydel med arbeiderboliger og senere borettslag og blokker. Samtidig ble det bygd velstandsboliger langs Strandgata/Stangevegen. Dette var praktfulle villaer som direktørboligen til Norrøna og kjøpmann Platou Murstads gedigne hus. Det var i dette nabolaget høyesterettsadvokat Gustav Heiberg ønsket å bygge og bo.

Gustav Heiberg kjøper tomt

I 1897 døde kjøpmann Mikkel Finstad (f.1837) i Hamar. Finstad var det vi i dag kaller «eiendomsutvikler», satt i bystyret, eide store skogeiendommer i Østerdalen og opprettet flere legater til beste for byens innbyggere. Gustav Heiberg var bobestyrer for skiftet etter Finstad som i skifteforhandlingsdokumentene blir kalt «godseier». I følge tradisjonen tjente Heiberg så gode penger som bobestyrer at han kunne kjøpe tomta som i dag er Sverdrupsgt. 1 i Østbyen. På byen ble denne tomta humoristisk kalt «Finstadsvea».

For dem som vil se nærmere på formuesforhold og virksomheter til forretningsfolk som Finstad, vil finne mye interessant i dokumentene etter skiftet da Finstad gikk bort. Dokumentene fyller en hel arkivboks i arkivet til byfogden i Hamar (Hamar byfogd, skifter, eske 28).

Gustav Heiberg (1856-1935) var både høyesterettsadvokat og Venstre-politiker. Han representerte Lillehammer, Hamar og Gjøvik på Stortinget i perioden 1892-1894, var medlem av bystyret og ordfører en rekke ganger på begynnelsen av 1900-tallet. Den reformvennlige politikeren Johan Castberg var god venn, og Heiberg var nært knyttet til miljøet rundt Sagatun folkehøyskole som var et møtested for kunst og politikk og hvor kunstnere som Bjørnstjerne Bjørnson vanket. 

En ny villa tar form

I 1898 bygde Heiberg en stor, moderne og vakker villa som stor i stil med hans virksomhet og smak. Han engasjerte en av landets ledende arkitekter til å tegne villaen, nemlig Hagbart Schytte-Berg, som senere skulle gjøre seg bemerket som arkitekt i Ålesund etter bybrannen i 1904. Schytte-Berg tegnet en rekke bygårder i jugendstil og var med på å sette sitt preg på Ålesund. Sverdrupsgt. 1 har arkitektens utrykk i historisme og jugend og hadde fikk i 1898 en moderne innredning med eksempelvis klosettrom i kvistetasjen.

Korrespondanse om byggeprosjektet

I arkivet til Gustav Heiberg kan vi følge byggeprosjektet i hans korrespondanse både med arkitekten og andre leverandører som eksempelvis «Bygningsartikel-Compagniet» og «Persienne- og Rullegardinfabriken Nor» i Christiania. I brevvekslingen mellom byggherre og arkitekt kommer det fram flere detaljer som har vært nyttige i kunnskapen om og restaureringen av bygningen (Statsarkivet i Hamar, privatarkiv nr. 63, Innkomne brev, 1897-1899, eske 9).

"Villa Bergfall" og branntakster

Detaljert kunnskap om selve bygningen gir også branntakstene som ble foretatt 29. juni 1898, 14. juni 1909 og 2. august 1938.

I 1845 kom en lov om «alminnelig brandforsikringsanordning for bygninger». Også tidligere hadde det eksistert en offentlig brannforsikringsordning i byene, men nå gjaldt den både by og land og var frivillig. Branntakstbestyrer var lensmannen på landet og gjerne byfogden i byene. Ordningen varte i hovedsak til 1973 da Norges Brannkasse fikk egne kontorer og ikke lenger benyttet offentlige tjenestemenn. Andre, dvs. private selskaper, kunne også opprette brannforsikringsordninger. Statsarkivene oppbevarer arkivmateriale både etter Norges Brannkasse og private brannkasser. Det er gjerne takstprotokollene som gir best informasjon om bygningene. Fra 1846 var takstene rettet mot brannsikkerhet og inneholder utførlige skildringer av materialer og byggeteknikk. I tillegg blir også avstanden til andre bygninger beskrevet slik at tun og gårdsrom lar seg rekonstruere.

Her er den første branntaksten i 1898 for Sverdrupsgt. 1 i skannet original: 

Det er ikke alle som synes det er like lett å lese gamle dokumenter. Vi har derfor skrevet av de to eldste branntakstene for Villa Bergfall. Det gjelder branntaksten fra 1898 og 1919. 

Avskrift av branntakst fra Sverdrupsgate 1 fra 1898 

Branntakstprotokoll for Hamar

   1897 – 1909

  Fol. 89b  Aar 1898 den 29de juni blev efter forlangende af adv. Heiberg en brandtaxtforretning afholdt over hans fra nyt paa mtr. nr. 298 i 126 kvartal i Hamar opførte huse. Forretningen administreredes af raadstuskriverens autoriserede betjent J. A. Staksrud i overvær af de faste edfæstede og tilsagte brandtaxtationsmænd : vagtmester A. Hansen bygmester M. Wilhelmsen og snedkermester M. Olsen.

Hvorda : Eieren adv. Heiberg mødte ved kontorist Ole Andersen der bad taxten fremmet. Husene bliver at betegne med br. nr  274.

   Der besigtigedes :

1 Hovedbygningen. Oppført fra nyt af tømmerreisværk på saadant areal som nedenstaaende grundrids udviser
 

Fol. 90a Bygningen er opført af tømmerreisværk i 1½ etage af længde og bredde som foranstaaende rids med indskrevne maal udviser. Bygningen - der hviler paa graastens og murstens mur, 1 m. tyk og 2,10 m. høi – er udvendig panelet og oliet, fra grundmur til tagskjægget 6,50 m. og derfra til tagryggen 5 m. høit. Bygningen der har schweitzertag er tækket med bord og skjifer. Tagrender er cink med afløbsrør er anbragt. Udenfor kvistetagen over 1ste etage er tre aabne altaner med blybelagte gulv, hvortil er adgang fra værelserne i kvistetagen. Gavlerne, der er indklædte er forsynet med udskaaret udstyr.

  Til kjælderen er adgang fra haven ad en lem og trætrappe, fra en af gangene og et af værelserne i 1ste etage ad døre trætrappe.

Kjælderen der oplyses af 8 vinduer, er dels ved mur og dels ved bordvægge afdelt i to gange, en korridor, 1 bryggerhus, 1 med himling og trægulv forsynet værelse samt 3 andre rum. Alle rum med undtagelse af det nævnte værelse er belagt med beton gulv. Bryggerhuset har tillige kalkpudset tag og en aaben skorsten, en husholdningsbagerovn samt bryggepande med damphætte af cink. I det før nævnte værelse med træhimling er anbragt en lyspeis af klæbersten, med støbejernsplade, samt en muret ildfast hvælv med dobbelte jerndøre.

Til 1ste etage er adgang ad 2 dobbelte og 2 enkelte døre samt 1 trappesten og forøvrigt trætrapper. Denne etage er ved reisverk afdelt i 6 værelser 1 altan, 3 entræer, 1 trappehalle, 1 kjøkken og 1 gang. Forøvrigt er 1ste ved bordvægge afdelt i 4 kot. 3 værelser er forsynet med brystpanel, tapeseret, malet og dekoreret. I disse værelser er gulvene belagt med linoleum.

Trappehallen og 1 værelse er betrukket, malet og dekoreret.

For øvrigt er alt panelet og malet.

  Fol. 90b  Til kvistetagen er adgang fra gangen og fra trappehallen ad malede trapper med gælender.

Kvistetagen er ved reisverk afdelt i 6 værelser, 1 trappehalle, 1 kjøkkenoppgang og 1 korridor, for uden de før nævnte 3 altaner. Desuden er der afpanelet 5 kot, 3 entreer og 1 klosetrum. Alt panelet og malet. Fra kjøkkenopgangen fører malet trappe med gelænger til loftet, der bestaar af 1 større og 1 mindre rum; det mindste indredet til klædeskammer.

Fra grunden er opført 1 skorstenspiber 48x48 cm samt 2 lodpiber en med dobbelt kanal, begge 24x24 cm.

Vand med vask er indlagt i 2 opgange til 1ste og i 1 opgang til kvistetagen.

I huset findes 38 enkelte, 7 dobbelte og 8 labankdøre, hvoraf 1 dobbelt 9 store og 11 almindelige vinduer. 9 kakkelovne og 1 komfyr, 1 jernkamin og 1 ovn af svenk fayance. I et af værelserne i kvistetagen er en badeovn af kobber med rørledninger og kraner, samt 1 emaljeret badebalje. I umiddelbar og indre forbindelse med no 1 er

2. Udhuset, opført i vinkel af bindingsverk med gaardsrummet, panelet og oljet, paa to sider mod nabo imuret 1½ sten og pudset. Bygningen, der hviler paa tømmer, er tækket med bord og skifter. De ydre vinkler er resp. 9,80 og 9,20 m og de indre 6,10 og 4,75 m; bredden er henholdsvis 5,05 og 5,10 m. Huset har schweitzertag og er fra grunden til tagskjægget 3,40 m og derfra til tagryggen 0,80 m høit. Huset er ved reisværk afdelt i 1 stald og forøvrigt ved bordvægge afdelt i 2 priveter, 2 boder, 1 gjennemkjørsel, 1 vognskur samt 1 gang. Fra gangen fører trappe til 2den etage, der

Fol. 91a  bestaar af 1 større og 1 mindre rum begge gulvbelagte.

I huset findes 9 enkelte og 2 dobbelte labankdøre og 6 smaa vinduer.

3. Plankeverk, 4,60 langt og 2,65 m høit. Afstanden fra no 2 til nærmeste fremmede ildstedhus er 3,50 m.

Mænderne derefter enstemming taxerede:

1 Hovedbygningen:

Sum totalt                                                                              33020,00

tre og treti tusinde og tyve kroner -  hvilken taxt mændene erklærede afgivne efter bedste skjøn og overbevisning i henhold til aflagt ed, uden hensyn til fordel af beliggenhed og tomtens beskaffenhed. Eieren, ved kontorist Andersen, der gjordes bekjendt med §erne 27 og 35 i lov af 19 august 1845, havde ligesaalidt som administrator noget at bemerke. Paa begjæring af eieren bades tilført at taxten først træder i kraft 1ste juli d.a.

Forretningen oplæst og sluttet.

J.A. Staksrud                      M.Wilhelmsen                M. Olsen                    A. Hansen

Avskrift av branntakst over Sverdrupsgate 1 fra 1909
 

Branntakstprotokoll for Hamar

   1906 – 1911

Fol. 198b  Aar 1909 den 14 Juni blev ifølge skrivelse fra Den alm. Brandforsikringsindretning av 20de febr. d. å. en ombrandtaxt avholdt over br. no. 274, matr. no. 298 i 126 kvartal i Hamar, tilhørende adv. G. Heiberg. Forretningen adm. paa politimesterens vegne av politibetjent Joh. Fladby som dertil av amtet bemyndiget i overvær av de tilsagte faste edfæstede brandtaxtmænd, bygmester A. Johansen, B.N. Kjeverud og snedker A. Brænden.

Hvorda: Den forrige taxt av 29 Juni 1898 havdes tilstede og blev gjennemgaaet med mændene.

Derefter besigtigedes:

1 Hovedbygningen:
Opført av tømmerreisverk i 1½ etages høide, utvendig panelet og malet, har Villastil og er av størelse som hosstaaende rids utviser,
 

Fol. 199a  tækket med bord og skiffer, tagrender og aløpsrør av Zink anbragt, i taket 2 vinduer,

Huset er fra grundmur til gesims 6,50 m. og derfra til mønet 5 m. høit.

Utenfra kvistetagen over 1ste etage er 3 aapne altaner med blybelagte gulv, og hvortil er adgang fra kvistværelserne.

Gavlerne har utskaaret træværk.

Paa huset sydside til haven mot Stangeveien er for 1ste ophørt en væranda av træværk indlagt helt med coulørt glas 5 x 2 m. stor og i høide med 1ste etage, en af de nævnte altaner danner værandaens tak.

Under huset er graastens og dels teglstens grundmur, 2,10 m. høi og 1 m. tyk, omgivende kjælderen, hvortil adgang fra haven ad en overbygget trætrappe og fra en av gangene ad dør og trætrappe, avdelt dels ved mur, dels ved træ i 2 gange, 1 korridor og 3 andre rum samt 1 bryggerhus, 1 værelse, i bryggerhuset pande og takke, en peis av mur, alle rum har betongulve med undtagelse av værelset, der  har alm. gulv, i brygerhuset er til like en bakerovn. I værelset er anbragt en lyspeis av klæbersten med støpejerns plate, samt et muret ildfast hvælv med dobbelte jerndøre.

1ste Etage, hvortil adgang ad 2 dobb. og 2 enk. døre med en trappesten, men forøvrigt trætrapper, er avdelt i 6 værelser, 1 væranda, 3 entreer, trappehal, 1 kjøkken, 1 gang og 4 kot. 4 værelser forsynet med brystpanel, betrukne, malede og dekoreret, trappehallen helt betrukket malet og dekoreret; det øvrige panelet og malet. Paa alle gulve i 1ste etage er lagt linoleum, med untagelse av kjøkkenet og anretningsrummet, der har flisgulv.

Fol. 199b  Kvistetagen, hvortil fører malet trappe i den beskrevne trappehalle, er avdelt i 6 værelser, 1 trappehalle, 1 gang og 1 korridor, 3 entreer, 5 avpanelede kot og 1 klosetrum, alt panelet og malet.

Fra den ene gang fører malet trappe med gelæder til loftet, der er avdelt i 1 større og 1 mindre rum, hvilket sidste er indredet til Klædeskammer.

Fra grunden er opført 1 skorsteenspipe og 2 lodpiper. Vandledning med vaske indlagt i 2 opgange til begge etager.

I huset findes : 7 dobb. 38 enk. fyldingsdøre og 8 labankdøre, 9 store og 11 alm. vinduer, 9 ovne og 1 komfur, 1 badeindretning i et av kvistværelserne, 1 jernkamin og 1 fayance ovn, bryggepande og takke, vandledning. I kjøkkenet bænk skap og damphætte av Zink over komfürer.

Umiddelbart stødende til og i indre forbindelse med no. 1 er:

2. Uthuset: Opført av bindingsværk, i Vinkel, mot gaardsrummet, panelet og malet, paa vægge mot nabo imuret 1/1 stens mur og danner brandgavler til over taket. De ytre vinkler er henholdsvis 9,80 og 9,20 m. lange, breden henholdsvis 5,05 og 3,10 m., fra grundmur til gesims 3,40 m. og derfra til pulttakets høidepunkt 0,80 m. høit, tækket med bord og skiffer, takrender og avløpsrør av Zink anbragt.

Under huset en grundmur og i forbindelse med denne 1 cementeret gjødselkum.

1ste Etage er avdelt i 1 stald, 2 priveter, 2 boder, 1 vognskur og 1 gang.

Fol. 200a  2den Etage, hvortil fører trappe fra en gang i 1ste etage, er avdelt i 2 rum og belagt med gulv.

Huset har 2 dobb. og 9 enkelte døre samt 6 mindre vinduer

3. Plankeværk: 4,60 m. langt og 2,50 m. høit, malet.

Afstanden fra no. 2 til nærmeste fremmed ildstedhus er 3,50 m.

I henhold til reglernes § 14 bemærkes:

Ad. 1. lagt linoleum paa 4 gulve, 1 komfür indsat i et rum i kjælderen. Paa kjøkkenet og et andet rum er lagt cementfliser. Coulørt glas inlagt i værandaen. Eliktrisk lys indlagt over hele huset.

Huset er opført for ca. 11 aar siden av solide materialier og har flot utstyr, og er godt vedlikeholdt.

 ’’  2. I det væsentligste uforandret, men godt vedlikeholdt.

Mændene derefter enstemmig taxerede: 

                                                                                             34, 580, 00

Fol. 200b  Fire og tretti tusinde fem hundrede og otteti Kroner - ,

Hvilken taxt mænderne erklærede avgiven efter bedste skjøn og overbevisning i henhold til før avlagt ed, uten hensyn til fordel av beliggenhet og tomtens beskaffenhet, idet tilbørlig hensyn er tat til forringelser eller forbedringer.

Enhedsprisen for no 1 er beregnet efter Kr. 140,00 pr. m2.

                                                     Forretningen sluttet

BN. Kjeverud          A. Brenden             Joh. Fladby                       A Johansen

Restaurering

I restaureringsarbeidet eller i rekonstruksjon av bygningsmiljøer er det ikke bare skriftlige kilder som er viktige. Eldre foto kan være svært verdifulle for å forstå en bygnings historie. I tillegg kommer beretningene til dem som tidligere har bodd i husene og kunnskap om tekniske løsninger samt byggeskikk. Villa Bergfall, som Sverdrupsgate 1 i dag heter, har opp gjennom årene hatt ulike funksjoner og vært bebodd av forskjellige slags hushold. På 1930-tallet drev eksempelvis fru Kristiansen pensjonat her. I puslespillet til en bygnings lange liv og levnet kan det også være nyttig å ta en titt i kommunens byggesaksarkiv. Dette oppbevares ikke i statsarkivene. Kommunene har selv ansvar for sine arkiver.

En bygning forteller om byggeskikk, stilhistorie og endringer som tiden har krevd. Framfor alt forteller den om folks levemåte og livsvilkår. Denne arven skaper forankring og gir mening til livet vårt i dag. Derfor er det viktig å ta vare på den kulturarven eldre bygninger representerer. Kulturvern er et viktig ledd i demokrati og samfunnsutvikling.

Nettutstillingen om Villa Bergfall med avskrifter av branntakster for Sverdrupsgate 1 i Hamar er skrevet av etnolog og førstearkivar Cæcilie Stang ved Statsarkivet i Hamar.

Kilder og litteratur

Litteratur:
Bækkelund, Bjørn: «Hamars bygningshistorie», Lokalhistorisk forlag, 1989

Glimt fra gamle Hamar, Hamar borgerbok, Hamar Historielag 1998

Kunnskapshavere:
Per-Øivind Sandberg
Roger Falldalen
Marit Odden

Kilder:
Statsarkivet i Hamar
Hamar byfogd, skifter, eske 28
Privatarkiv nr. 63, Gustav Heiberg, innkomne brev, 1897-1899, eske 9
Branntakstprotokoll Hamar, 1897-1901, fol. 89b
Branntakstprotokoll Hamar, 1906-1911, fol. 198b 
Branntakster Hamar by, serie Fba, eske 9.

I skrivende stund skannes Statsarkivet i Hamars registerkort til branntaksprotokollene som er ordnet etter kommune og eiendom og som henviser til protokoll og side hvor forretningen er innført.