Det reenlige Barn

Før du begynner husk at:

• Dobbel AA er Å
• E i slutten av et ord skal ikke uttales, den er stum
• Mig, Dig, osv er meg, deg
• Alle substantiv ble skrevet med stor forbokstav

Du finner en liste over vanskelige ord nederst på siden

Side 9

En liden Dreng, navnlig Martin, saae at
Naboens Datter Frederica, stedse var saa reen=
lig, da han derimod gik altid saa smudssig, om
Endskiønt hans Klæder var langt smukkere end
Fredericas; thi hans Forældre stod sig bedre end
Hendes.

            Han forundrede sig meget herover og spurg=
te hende, hvor det kunde komme sig? Thi han
Maate nu gjøre hvad han vilde, saa fik han en=
ten en Plet paa Kjolen, eller han kom til Skade
og rev den i Stykker.

            Ja jeg vil komme ret an, svarede Frederica,
dersom jeg var så uagtsom, og hvor skulle mine
fattige Forældre faa alt det fra, jeg kunde slud=

Side 10

ste(?) op i Klæder? Mener han de have Raad til,
som hans Forældre, at give mig saa ofte nye
Klæder? Men jeg skal sige dig hvorledes jeg
Bær mig ad for at vogte mine Klæder: For
Det første, saa toer jeg mig flittig; for det andet,
Rører jeg ikke ved noget skident; og for det tredie,
Saa kender jeg aldri saadanne Steder op, hvor
Jeg enten kan smidtse eller rive mine Klæder. Og
Naar jeg sidder til Bords og spiser, saa seer jeg
Mig vel for, at jeg ikke spilier paa mig; jeg har
min Eftertanke ved min Mad, og naar jeg har
spiilt, toer jeg mine hænder igjen.

            Den lille Martin satte sig fore, at gjøre
Ligesom den lille Frederica gjorde. I Begyndel=
Sen var det ham vanskelig at overtale sig selv til
Den lille Ule lighed; han syntes at det var saa
Stor Tvang at lægge paa sig selv. Endeli (?) brag=
the han det dog saa vidt, at det blev ham en
Vane, og tilsidst kunde man ingen Forskiel
gjøre paa hans Renlighed og den lille Fredericas.